RolePlay onLine RPoL Logo

, welcome to The Man Who Wanted To Be King 2

03:09, 6th May 2024 (GMT+0)

PC - Yuri.

Posted by The StorytellerFor group 0
The Storyteller
GM, 187 posts
Tue 13 Nov 2012
at 00:03
  • msg #23

Re: PC - Yuri

Yuri forlader Thorneburg og drager langs Shrieke River mod kobold-stammen. Floden bugter sig først gennem det agerland som Thorneburg nu besidder men drejer så fra mod øst og videre ind i The Kamelands.

Yuri nyder friheden. Væk fra hunde og vagter og kontrol, og ind i ødemarken hvor alle er frie og kan skabe hvad de vil. Terrænet langs den brusende og bugtende Shrieke River er enorm kuperet, hvilket presser Yuris små ben. Fyretræer, røde og blå blomster, forrevne klipper der gennembryder det høje græs. Sommerfugle i alle farver der ville have gjort farmand lykkelig. Alt sammen badet i sollys og varme.

Yuri følger de anvisninger han har fået af Rådet, og finder ganske nemt indgangen til Sootscale-stammens huler. Yuri har fået fortalt at de har skabt deres bo i en gammel forladt mine grundlagt af kolonister fra Taldor, dengang hvor disse ødemarker hørt ind under Kejserriget Taldor. Taldor er nu kun en skygge af sig selv - et kejserrige mod syd som er gennemsyret af korruption og nepotisme, og i konstant krig med Emiratet Qadira - et sapastri under kejserriget Kelesh.

Ved indgang ser Yuri straks vagterne. Fire kobolder der slapper af i solen og taler deres jappende og underlige sprog. Det er svært at se hvordan nogen kan påstå at disse bæster er i samme familie som de store drager - men der er så meget man ikke forstår.

Da Yuri nærmer sig springer de fire bæster dog hurtigt på og griber deres spyd. Den ene træder et skridt frem og beskuer Yuri, før den sænker sit spyd og taler på gebrokkent Taldane.

"Hvem er du fremmede, og hvad laver du her?"
This message was last edited by the GM at 08:22, Tue 13 Nov 2012.
Yuri
player, 27 posts
Goblin knife master
Spymaster of Thorneburg
Tue 13 Nov 2012
at 07:58
  • msg #24

Re: PC - Yuri


Yuri løfter sine hænder i en fredelig gestus.

"Noble drage-slægtninge. Jeg er sendt af baronesse Isabel af Thorneburg og kommer på en diplomatisk mission. Mit navn er Yuri."


Den lille fjerner pelshuen og viser sine store goblinører.

"Som jer tilhører jeg ikke menneskenes stamme. Jeg beder om foretræde for jeres høvding."


The Storyteller
GM, 193 posts
Tue 13 Nov 2012
at 08:21
  • msg #25

Re: PC - Yuri

Kobolden ruller med sine øjne og hans tre kammerater griner.

"Selvfølgelig er du ikke af menneskernes stamme - du er ikke så grim som dem. Vent her."

Han giver et tegn og en kobold løber inden for huleindgangen. Lyden af en gong gong kan høres derinde fra og snart efter kommer kobolden ud og nikker til ham der har talt med dem.

"Følg med. Vores høvding vil se dig."

Eskorteret af to kobolder går Yuri ind i den mørke gang. Hans goblin-øjne vænner sig hurtigt til halvmørket der inde. Han bliver mødt af lugten af deres bo og af hvad der synes som hundredevis af kobolder der vil se "den fremmede" der er kommet til Sootscale-stammens bo. Han føres gennem lange snørklede gangem og ned af sidegange kan han se hunnerne og deres æg-hi, hvor deres æg udruges i mørket.

Til sidst føres han ind i Tronsalen, som er domineret af en stentrone hvorpå Chief Sootscale sidder omgivet af sit harem, sin hoftroldmand og sine ypperste krigere. Resten af salen er proppet med nysgerrige kobolder i alle aldre. Væggene er udsmykket med hulemalerier og til venstre for Chief Sootscale på et podie står der en guldstatue af en spurv - i følge dem et symbol på deres mystiske gud.

Med et håndtegn fra høvdingen bliver salen stille.
This message was last edited by the GM at 08:21, Tue 13 Nov 2012.
Chief Sootscale
Kobold Chief, 1 post
of the Sootscales
Tue 13 Nov 2012
at 08:27
  • msg #26

Re: PC - Yuri

"Velkommen til vores stamme, ven af Hende-der-bragte-statuen-tilbage. Hvad er dit ærinde?"

Hans små øjne forsøger at læse Yuri.

Chief Sootscale er en lækker lille kobold

This message was last edited by the player at 08:28, Tue 13 Nov 2012.
Yuri
player, 28 posts
Goblin knife master
Spymaster of Thorneburg
Tue 13 Nov 2012
at 09:46
  • msg #27

Re: PC - Yuri


Yuri bukker dybt.

"Jeg takker af hele mit hjerte for venligheden, mægtige høvding og drage-slægtning!

Med mig bringer jeg venlige hilsner fra hende-som-bragte-statuen tilbage. Jeg er hendes ydmyge tjener - hendes øjne og ører og fra tid til anden også hendes mund.

Som tegn på vores evige venskab bringer jeg denne gave."


Yuri folder noget silkestof ud og overrækker sin bedste masterwork dagger.

Det er meget smuk - smedet i Qadira og med slyngne tegn langs den krumme klinge.

Og så er den lavet til en kobold-størrelse hånd - sikkert den eneste af sin art i the Stolen lands.


This message was last edited by the player at 09:50, Tue 13 Nov 2012.
Yuri
player, 29 posts
Goblin knife master
Spymaster of Thorneburg
Sat 17 Nov 2012
at 23:58
  • msg #28

Re: PC - Yuri


"Øh høvding....?"


The Storyteller
GM, 194 posts
Fri 23 Nov 2012
at 22:28
  • msg #29

Re: PC - Yuri

Stilheden er til at føle på i hulen som Chief Sootscale får vist gaven. Den lille reptils øjne bliver store og han slikker sig om munden da han rejser sig op fra sin trone og går frem mod Yuri. De ser hinanden dybt i øjnene og så omfavner høvdingen Yuri mens hulen genlyder af glædesbrøl fra hvad der synes som hundredevis af kobolder.
Chief Sootscale
Kobold Chief, 2 posts
of the Sootscales
Fri 23 Nov 2012
at 22:31
  • msg #30

Re: PC - Yuri

"En som tjener Hende-der-bragte-statuen tilbage er velkommen hos vores folk. Kom ... bliv .. lad os tale .. lad os feste .."

Et lille nik fra ham og en livvagt fjener daggerten som tydeligevis er faldet i god smag hos kobolden.

Trommer og horn og hvin fylder hulen, mens at Chief Sootscale fører Yuri over mod tronen hvor ekstra stole og et bord bliver sat frem, mens at alle forrådskamre åbnes. Faktisk kommer deres gæstfrihed bag på Yuri.
Yuri
player, 34 posts
Goblin knife master
Spymaster of Thorneburg
Sat 24 Nov 2012
at 10:06
  • msg #31

Re: PC - Yuri


Inden festen kommer for godt igen og alle er fordrukne i saft fra gærede blåbær, spørger Yuri høvdingen:

"Højtærede høvding, jeg har hørt at en bevinget trold besøgte jer for nogle måner siden.

Kan du fortælle mig noget om den, og hvad den fortalte og tilbød?

Mine frænder i Thorneburg har fortalt mig lidt, men jeg stoler mere på din førstehånds beskrivelse."


The Storyteller
GM, 198 posts
Sun 25 Nov 2012
at 07:32
  • msg #32

Re: PC - Yuri

Yuri kan se karrene med gærede blåbær blive båret frem, og snart er hulen fyldt med lyden af høj musik, primitiv dans, vild fornikation, koboldernes hylen og jublen, duften af rotter på spid og de store røgelseskar med euforiserende røgelse. Mens at Yuri og Chief Sootscale og hans rådgiver og shaman Pik-Pik er dybt involveret i deres samtale så kan Yuri ikke lade være med at tænke at disse kobolder forstår at feste mere end menneskerne i Thorneburg.
Chief Sootscale
Kobold Chief, 3 posts
of the Sootscales
Sun 25 Nov 2012
at 07:58
  • msg #33

Re: PC - Yuri

"Mod syd, langt inde i de forbudte Narlmarches, ligger en ældgammel fæstning bygget af dværgene selv - må Lamasthu feste i deres indvolde! I evigheder har den fæstning været i hænderne på Troldekongen Hargulka og her holder han hof. Man siger at han er så gammel at det var ham selv der i sin tid indtog fæstningen, men lad ikke hans alder snyde dig, Yuri Menneske-ven, for Troldekongen er stadig hurtig og stærk og ingen betviler hans evner som konge.

Et sendebud fra Troldekongen ankom til os. En trold hvis hud var så sort som en nat uden stjerner og en drages vinger. Denne trold kaldte sig selv Thrukthar og fortalte at hans Herre, Troldekongen Hargulka, havde sendt ham til os. I et syn havde en stemme hvisket i hans ører om Storhed, Ære og Bytte - og om Trældom, vores Ende og Død. Thrukthar fortalte at Troldekongen nu var velsignet af Lamasthu - må Hun altid have nyfødte i Hendes Forrådskammer!

Nu bad Troldekongen os om forbund, således at The Stolen Lands - fra Pitax i vest til Icerime Peaks i øst, fra Brevoy i nord til Minov i syd - kunne blive renset for civilisationens åg og menneskernes fremtrængen. Han talte om Uhellig Krig mod alle indtrængne på disse jorde, og sagde at alle stammerne skulle komme ind under hans banner således at vi ville opleve Storhed, Ære og Bytte istedet for Trældom, Ende og Død.

Thrukthar var meget veltalende ...."


Chief Sootscale og shamanen Pik-Pik ser vurderende på Yuri.
This message was last edited by the player at 07:58, Sun 25 Nov 2012.
Yuri
player, 35 posts
Goblin knife master
Spymaster of Thorneburg
Sun 25 Nov 2012
at 09:36
  • msg #34

Re: PC - Yuri



"Højt-ærede høvding og shaman Pik-Pik. Måtte Lamashtu altid holde jeres fælder fyldte og jeres punji-pæle spidse!

Når jeg dækker mine ører, tror menneskene at jeg er et af deres børn. (Ja, de er ikke altid for kløgtige). Således kan jeg vandre uset iblandt dem.

Jeg har vandret gennem flere af deres riger. Menneskene tæller millioner. Deres mure er hundrede meter høje, og når de marcherer i krig er deres hære som have af glitrende stål og heste. Heste!

Endnu er deres tilstedeværelse her i de Stjåne Lande ikke så stærk. Men der kommer hundreder eller tusinder hertil hver måned! Den nye tidsalder er menneskenes. De er uundgåelige som en flodbølge eller som tidens tand. Se i mine øjne og vid at jeg taler sandt.

End ikke en fjollet troldkonge kan ændre på dette. Hvad var hans navn igen? Harker-gult-op?"


Yuri synger en overmådeligt lystig smæde-sang om Harker-gult-op for høvdingen og Pik-Pik.


OOC: kaster 23 på sit perform (rude songs) check - en Great Performance :D


This message was last edited by the player at 09:37, Sun 25 Nov 2012.
Chief Sootscale
Kobold Chief, 4 posts
of the Sootscales
Sun 25 Nov 2012
at 09:53
  • msg #35

Re: PC - Yuri

Yuris sang er en stor succes og tryldebinder ikke kun Chief Sootscale og shamanen Pik-Pik, men også resten af hulen, og da hans sag er forbi så er det til så stor jubel af småsten begynder at falde ned fra hulens loft. Da den almindelig larm fra festen forsætter så nikker Chief Sootscale eftertænksomt.

"Din sang er fortrindelig og du behøver ikke fortælle os at du ikke er menneske. Du er for køn til at være een af dem.

Det er muligt at deres hære er have af stål og heste, men dette er vores liv og vores jorde, og mennesker har aldrig godtaget os i deres midte. Hende-der-bragte-statuen-tilbage er anderledes end de fleste grundet hun nu er kobold, men selv hun kan ikke stoppe det faktum at jo større Thorneburg bliver jo mindre vil Thorneburg have med denne stamme at gøre.

Vi har ingen kærlighed til overs for Troldekongen Hargulka eller hans sendebud Thrukthar. Men du må forstå at hans ord blev hørt af mange, og der er mange der venter på at Thorneburg en dag ofrer os eller stikker os i ryggen. Mennesker elsker ikke kobolder og snart vil den dag komme hvor selv jeg vil blive presset til at gå mod Thorneburg - med mindre Thorneburg kan komme med et bedre forslag?"

Yuri
player, 36 posts
Goblin knife master
Spymaster of Thorneburg
Sun 25 Nov 2012
at 10:11
  • msg #36

Re: PC - Yuri



"Højt-ærede høvding - du har fuldstændigt ret at Hun-som-bragte-statuen-tilbage ikke er som de andre. For det første er hun ganske rigtigt en kobold. Hrrk hmmmm.

For det andet - du har lagt mærke til det mælkehvide hinde over hendes øjne? - så ser hun væsners sjæle og ikke deres ydre. Det bekymrer hende ikke om et væsen er kobold eller menneske.

Hvis I sværger troskab til hende, vil I stå under hendes beskyttelse, og intet menneske vil vove at skade jer eller besudle jeres bakker.

Hvis I sværger at ville kæmpe for hende, vil hun ydermere belønne jer fyrsteligt! Jeg kan se at mange af jeres hakker og spader har set bedre dage.

Som I kan høre, når vinden kommer fra the Tuskwaters, er byen fyldt af menneskenes dygtigste smede, som arbejder med både jern og stål. Hvis I sværger troskab til Hun-som-bragte-statuen-tilbage, vil hun hver måne belønne jer med et vognlæs af de bedste varer fra smedene.

Hakker, spader, spydspidser, knive - og så mange store voldelige bjørnefælder I kan ønske jer! Lyder det ikke godt?!?"



OOC: Yuri foreslår dem en form for ikke-angrebspagt.

Hvis de yderligere vil stille vassal tropper til rådighed, vil de modtage 1 BP i stål varer fra Thorneburg hver måned.

Yuri kaster en halv-lunken 11'er på sit diplomacy roll...


This message was last edited by the player at 11:20, Sun 25 Nov 2012.
Chief Sootscale
Kobold Chief, 5 posts
of the Sootscales
Sun 25 Nov 2012
at 12:14
  • msg #37

Re: PC - Yuri

"Din tale er fornuftig, men du må forstå at vi er splittet. Splittet mellem Hende-der-bragte-statuen-tilbage og Troldekongen. Følger vi Hende så vil vi som stamme blive udslettet når menneskerne avler. Følger vi Ham så udslettes vi som stamme når troldene bliver sultne.

Hos Hende får vi stål, men vil aldrig blive en ligeværdig allieret for Thorneburg. Følger vi Ham bliver vi heller aldrig en ligeværdig allieret. Hans styrker er stærkere en Hendes, og hvis vi stiller vores hær for at forsvare Thorneburg så skal Thorneburg også stille deres hær for at forsvare os.

Jeg vil helst følge Hende for jeg stoler på kobolder mere end jeg stoler på trolde. Jeg ved blot ikke om det er nok.

Kan du forstå mit dilemma?"

Yuri
player, 37 posts
Goblin knife master
Spymaster of Thorneburg
Sun 25 Nov 2012
at 13:52
  • msg #38

Re: PC - Yuri



"Høje høvding, se på hvad du kan vinde og hvad du kan tabe.

Hvis du slutter alliance med menneskene, kan du få stålvarer i den bedste kvalitet. Alt hvad der handles i Thorneburg kan du bytte dig til - hobbit ludere, ildvand, farverige fjer og smukke sten.

Har troldene givet dig andet end smukke ord om blod og ære? Og tror du de vil holde deres ord til en kobold? De vil snarere spise dine undersåtter som mellemmåltid.

Hvis du slutter dig til menneskene og de taber, så kan du barrikadere dine miner indtil troldene bliver sultne og vender tilbage til deres sumpe langt langt mod syd.

Hvis du derimod slutter dig til troldene og de taber, så har du Thorneburg med tusinder af mennesker blot to dages rejse væk. Menneskene har hakker og spader og tålmodighed og de glemmer ikke, og de vil ikke helme før hver eneste af dine undersåtter er død.

Men tro mig - menneskene vil vinde. Der kommer flere til Thorneburg hver eneste dag - og byens smede former nye sværd og ringbrynjer hver time der går."

Og glem ikke - menneskene har Everlight som allierede.



This message was last edited by the player at 13:53, Sun 25 Nov 2012.
Chief Sootscale
Kobold Chief, 6 posts
of the Sootscales
Mon 26 Nov 2012
at 06:54
  • msg #39

Re: PC - Yuri

"Everlight??! EVERLIIIIIIIIIGHT!!!?!!! DU KAN TAGE EVERLIGHT OG STIKKE DET ...."

Høvdingen afbrydes af shamanen Pik-Pik som ligger sin hånd på høvdingens skulder mens han hvisker nogen ord ind i øret på høvdingen der langsomt får ham til at falde til ro.

Høvdingen rømmer sig.

"Mmhhrrr ... hvor var jeg? Nå jo ....

Hvis Hende-der-bragte-Statuen-tilbage virkelig ønsker at gøre Sootscales til jævnbyrdige allierede så er vi mere end villige til det. Og er vi allierede så vil vi stå ved Thorneburgs side mod Troldekongen og alt som Guder, Dæmoner, Mennesker og Skæbnen sender imod Thorneburg, så længe som jeg er høvding.

Men hvis vi skal tro på at vi er ligeværdige allierede så har jeg en række krav. Jeg er klar over at du ikke kan svare på Thorneburgs vegne, men du kan tage kravene tilbage til Hende så de kan diskuteres. Vi vil da komme til Thorneburg i næste måned som menneskerne kalder for Sarenith.

1) Vores to stammer må ikke angribe hinanden.
2) Angribes den ene stamme så skal den anden stamme hjælpe i forsvaret.
3) Angriber den ene stamme så må den anden stamme selv vælge om den vil deltage i krigen.
4) Ingen præster fra din stamme må komme ind på min stammes område.
5) Ingen præster fra min stamme må komme ind på din stammes område.
6) Vi modtager hver måned værktøj og andet af stål fra din stamme
[værdi: 1 BP].
7) Vi har ret til al land fra dette sted og hele vejen op langs Shrieke River, og kun min stamme må bosætte sig der.
8) Min stamme har ret til een plads i din stammes Råd.
9) Min stamme vil ophøre med at angribe din stammes jorde eller stjæle fra din stammes jorde.

Dette er vores krav. Tag dem til Hende-der-bragte-Statuen-tilbage, og lad os så se om Hun i virkeligheden er en kobold eller ikke er værdig til den titel."


________________________________

OOC

Næste gang vi spiller foregår i Sarenith, 4710 og da vi er samlet der så kan vi rollespille forhandlingen omkring bordet.

Yuri
player, 38 posts
Goblin knife master
Spymaster of Thorneburg
Mon 26 Nov 2012
at 10:55
  • msg #40

Re: PC - Yuri



Yuri tegner et kort over the Stolen Lands i støvet i tronsalen, for at forstå hvilke landområder høvdingen taler om.

Den lille grimling lader forstå, at Hun-som-bragte-statuen-tilbage nok gerne vil acceptere at kobolderne har området vest for Shrieke river op til flodens u-sving (to hexes).

Men hvis høvdingen mener vestbredden helt op til grænsen til Brevoy (fem hexes) så kan han nok forvente at skyde en hvid pil efter aftalen.

I løbet af festen spørger Yuri osse diskret, hvor troldkongens tempel ligger i Narlmarshes, og at han forstår at minen engang var en sølvmine. Menneskene er jo kendte for at de gerne vil bytte sig til sølv....


OOC: gather information på 24 :)


Chief Sootscale
Kobold Chief, 7 posts
of the Sootscales
Mon 26 Nov 2012
at 15:32
  • msg #41

Re: PC - Yuri

"Alt er noget værd i denne verden og intet er gratis. Hvorfor skulle vores stamme ikke have lov til at udvide sig langs floden? Vores huler er mange og vores hunner sidder på mange æg i deres reder. Hvis jeres stamme er bekymret for at vi når Brevoy, så kan I være rolige. Vi ønsker ikke grænser med Brevoy - men jeres stamme er underlagt Brevoy, så reelt har vi også grænser med jer. Men vi har brødre og søstre i de bjerge der kaldes for Tors of Levenies der adskiller Kamelands og Dunsward. Vi drømmer om en dag at nå disse brødre og søstre igen - og tage deres huller fra dem!

Vores stamme ved hvor Troldekongen har sit fæstning, men der er ingen sølvmine der. Ikke mere i hvert fald. Men vi kan give jer stedet på et kort, men til gengæld skal vi have mere jord end til hvor floden bugter."

Yuri
player, 39 posts
Goblin knife master
Spymaster of Thorneburg
Mon 26 Nov 2012
at 15:57
  • msg #42

Re: PC - Yuri


"Højt-ærede høvding, jeg mener - denne mine som I beboer, var den ikke en gang en sølvmine?

Vi er bestemt meget interesserede i kortet, men jeg kan ikke afgive land på vegne af Hun-som-bragte-statuen tilbage.

Jeg vil bringe dine foreslag tilbage til Thorneburg. Jeg forudser at dette vil blive starten på nogle lange og komplicerede forhandlinger...."


Yuri ruller med øjenene over koboldens rablende storhedsvanvid når ingen kigger.


This message was last edited by the player at 17:06, Mon 26 Nov 2012.
Chief Sootscale
Kobold Chief, 8 posts
of the Sootscales
Mon 26 Nov 2012
at 17:07
  • msg #43

Re: PC - Yuri

"Jooo .. det er rigtig. Den her mine var en sølvmine som menneskerne efterlod. Og nu er den vores ..."
Yuri
player, 40 posts
Goblin knife master
Spymaster of Thorneburg
Mon 26 Nov 2012
at 18:07
  • msg #44

Re: PC - Yuri



"Well.... hvis I har noget sølv som I på et tidspunkt gerne vil bytte, så ved I hvor I kan handle."



Yuri fester videre, men hælder diskret sine gærede blåbær ud, når ingen kigger.

Han prøver at få de andre død-drukne!


OOC: sleight of hand kast på 29 :)

This message was last edited by the player at 18:09, Mon 26 Nov 2012.
The Storyteller
GM, 202 posts
Mon 26 Nov 2012
at 18:47
  • msg #45

Re: PC - Yuri

Festen raser i evigheder og kobolderne synes ikke at lægge mærke til at Yuri dumper de gæred bær bag sig. Eller også så er de fuldstændig ligeglade ... den lille grimme mandsling føler sig mere hjemme blandt disse bæster end i Thorneburg.
Yuri
player, 41 posts
Goblin knife master
Spymaster of Thorneburg
Mon 26 Nov 2012
at 19:48
  • msg #46

Re: PC - Yuri



Yuri griber sig selv i at drikke - han er jo spion mesteren!

Han fortsætter med at feste og hælde blåbærsaften ud, mens han lader som om han bliver mere og mere beruset....

"Ha ha ha - så sagde jeg osse, næste gang må du hellere smøre den i bjørnefedt! Ha ha ha ha hark hark!"

Han fortsætter indtil høvdingen og shamanen bliver plørefulde.


OOC: kaster 23 på sit bluff check for at spille fuld.


This message was last edited by the player at 19:50, Mon 26 Nov 2012.
Chief Sootscale
Kobold Chief, 9 posts
of the Sootscales
Mon 26 Nov 2012
at 20:50
  • msg #47

Re: PC - Yuri

Yuri brøler af latter og fyrer den ene lumre vittighed af efter den anden. Pik-Pik ligger og ruller rundt på gulvet af grin, da høvdingen grinende læner sig ind til Yuri. Pludselig forsvinder grinet fra reptilens ansigt, og han ser dødalvorligt ind i øjnene på Yuri.

"Du er ikke fuld - så hvad er du ude på?"

Kobolden stemme er faretruende lav, øjnene er kneppet sammen, næseborene vibrerer og hans krop er spændt til aktion.
Sign In