Det er vel to uger efter at Urs efterlod vildsvinet foran den gamle shamans telt. Det har været hårde uger hvor at Urs hårdt har styret sin stamme. Her er der ikke plads til svaghed for blandt øgler regerer kun den stærkeste. Her styrer man gennem frygt og magt og ikke gennem blødsøden her som det ser langt mod syd i Taldor og Absalom.
Det er i hvert fald hvad den gamle shaman fortæller Urs. Hver dag befinder Tuna Qhuna sig ved Urs' side og hjælper ham med at styre stammen. Hver dag viger den gamle øgle ikke fra sin konges side, men rådgiver og støttet ham i alt og synes faktisk at være særdeles blind i sin loyalitet. Samtidig fortæller den gamle mand konstant om Lamasthu, Dæmon-moderen. Religiøse parabler, fabler, lignelser og fortællinger. Alt sammen noget der giver Urs et indblik i at øglefolkets historie er større og ældre end hvad forskere hidtil har været klar over, og alligevel ved Urs at han kun lige har set blot toppen af isbjerget når det gælder Folkets historie.
En dag kommer der en stifinder fra Thorneburg til Folket. Han synes ikke tryg bladt alle disse øgler, men han er modig og forsøger ikke at vise sin frygt. Stifinderen overbringer et brev bærende Thorneburgs segl.
"Til Urs, Øglekonge af Folket!
Det er med stor glæde at jeg kan oplyse Dem om at Deres besked er blevet set, læst og påskønnet af Isabel af Huset Thorne, Baronesse af Thorneburg.
Det er min baronesses ønske at der skal herske fred mellem Thorneburg og Folket, og i den forbindelse giver baronessen Folket en gave i form af bytte hentet fra Troldekongens bo.
Vedlagt dette brev er der et kort der viser lokationen for Troldekongens bo. Alt hvad De finder der vil være Deres.
Deres tjener,
Phineas"
