Re: OOC
In reply to Karsten-indtil-bedre-navn-findes (msg # 21):
Min karakter hedder som sagt Vladimir. Han husker ikke sit familie navn ej heller hans forældres navne... de var blot mor og far.
Han ved dog at han ikke bryder sig meget om om de mørklødet hunde som drev hærgende tværs over Zybirsk.
Han er som sådan ikke menneskesky, men bryder sig ikke synderligt om de større byer... dog kommer han ca en gang om måneden i en lille landsby som ligger i hans ybedste jagt område. Her har han en ven. Det er den lokale tanner, Barynov. Han har været flink til at forsyne Vladimir med nogle forkellige nødvendige remedier, som han har byttet sig til for huder, fjer, urter, svampe og andet som Vladimir har kunnet finde eller nedlægge i de store skove. Hver vinter invitere Barynov også Vladimir til at bo sammen med hans lille familie, som udover ham inkludere to små piger og en, efter Vladimirs mening, enorm kvinder som altid niver Vladimir i kinden og fortæller ham at der ikke er nok sul på hans krop. Vladimir har hver eneste vinter, indtil nu, afslået det venlige tilbud.
Vladimir mangler åbenlyst nogle sociale evner. Han er aldrig blevet opdraget i den gængse måde at opføre sig på overfor andre mennesker. Han spiser grimt og primitivt. Han vasker sig sjældent. Dog mere om sommeren da vandet i skovsøen da er dejligt lunt. Han har det med at stirre intenst på og nærstudere de mennesker som han finder interessante. Han kan sågar finde på at gå helt tæt på dem og prikke til dem eller hive dem i lemmer, hår eller gevandter hvis de ser underlige ud. Det har gennem tiden bragt ham i nogle lidt uheldige situationer og Barynov er begyndt at lære ham de basaler ting man gør og ting man bare ikke gør omkring andre mennesker. Vladimir har dog indtil videre haft visse problemer med at tilegne sig disse sociale evner, da han finder dem yderst kedelige og begrænsende.
Vladimir udstråler en stoisk ro og et stort mod på trods af hans beskedne alder. Hvilket måske ikke er underligt eftersom han har skulle klare sig selv i fri siden han var ganske lille.
Og ser man bort fra Vladimirs ublu og til tider direkte primitive opførsel, så
besidder han, på trods af det uldede hår og generelt usoigneret ydre, alligevel en vis form for magnetisk urkraft som vil virke dragende på de fleste mennesker. Hans turkisgrønne øjne kombineret med det typiske slaviske kæbeparti og det lange brunlige hår ville nok gøre ham uimodståelig for de fleste teenage piger... hvis han altså, langt om længe, fik sig et langt, grundigt og velfortjent bad.