Winter, 1025 AC

Den første sne begyndte at falde da Vladimir ankom til Høgeborgen og mødes med sine venner. Med den første sne kom også frosten og snart lå sneen og kulden som et stort tæppe over Rezel. Snart var der ild i alle ildsteder i den store borg, men det var umuligt at varme den op. Kulden var noget man skulle vænne sig til i den store kolde og mørke borg med de høje hvælvinger og tomme sale. Fakler blafrede i de krogede korridorer men størstedelen af Høgeborgen lå altid hen i mørke.

De tre drenge fandt hinandens selskab behageligt og snakken flød frit. Artyum var sengeliggende en stor del af tiden og brugte kun meget lidt tid på sin søn, men i ny og næ henover vinteren måtte Demyan deltage i rådsmøder.

Det første rystede ham men hans far trak blot på skuldrene over det. Det var da gesandten sendt til Achinsk kom retur - kastreret - med et brev fra Baronen af Achinsk, Dimitri Kin-Slayer, hvori der stod "Der er ingen mænd i Rezel". Rådet med Artyum i spidsen virkede som om de var tilfredse med resultatet for der var ikke kommet krig.

Gesandten udåndede nogen dage senere.

Demyan forsøger at være den gode vært for Feliks og Vladimir. Han finder dem de bedste kamre som ikke vækker opmærksomhed.

Han låner Vladimir noget af sit tøj, og sørger for at han for et varmt bad og bliver skrubbet godt bag ørerne.

(Bagefter har Demyan og Feliks svært ved at genkende ham. Vladimir brokker sig over at han ikke 'lugter som sig selv længere'.)

Således bruger drengene vinteren til at forberede ekspeditionen til det øvre Rezel, mens de sidder indhyllet i tæpper af ulveskind foran ildstedet.

(I praksis bruger de nok mere tid på at fortælle hinanden vilde historier om hvad de kan komme til at opleve.)

Fra tid til anden tager drengene udenfor borgen for at kælke, smide med snebolde eller jage en snehare.

På krigsrådet forsøger Demyan at finde ud af, hvornår invasionen af Tür vil finde sted, om der er tid til en ekspedition nordpå først.


This message was last edited by the player at 07:59, Sun 25 Aug 2013.

In reply to Demyan (msg # 2):

Feliks sørger for at skrive et brev per måned til sin fader, og de alle giver et klart indtryk af, hvor flittigt forberedelserne går med en ekspedition mod øvre Rezel. Feliks nævner ikke truslerne om krig og nævner kun ganske overfladisk og vagt forhandlingerne om udvidninger i selve Rezel. Han lægger dog ikke skjul på, at båndene imellem Demyan og ham selv er blevet stærkere. Han slutter hvert brev af med at bede om nyheder og eventuelle nye opgaver.

En aften, da de tre drenge sidder foran pejsen og skutter sig under ulveskindene, tager Feliks modet til sig.

Demyan og Vladimir. I har begge en stor skæbne foran jer. Selve landet har udvalgt dig Demyan til at lede dets folk. Og du Vladimir kan tale med dyr og planter. Jeg tror også, at jeg er udvalgt. Eller nærmere forbandet. Nogle gange tror jeg, at jeg er ved at blive skør.

Jeg hører hele tiden stemmer, der hvisker uforståeligt til mig. Jeg ser ånder alle vegne, og disse henvender sig direkte til mig i mine drømme med sære syn og mystiske formaninger. I må have bemærket, at hvis jeg opholder mig for længe på det samme sted, så begynder sære ting at ske. Som at ting pludseligt vælter eller begynder at flyve igennem luften. Og jeg kan aldrig finde noget i mine lommer.

Men det værste er, at jo mere tid jeg opholder mig i min faders nærhed, jo mere insisterende bliver denne hvisken, og jo værre bliver den medfølgende hovedpine og næseblødninger.

Hvad tror I, at det betyder?

"Sidste forår og sommer var jeg plaget af meget intense drømme. Jeg svævede over Rezel, og oplevede Landet i utrolige detaljer.

Drømmene var så virkelige, at jeg ikke længere var sikker på hvad der var drøm og virkelighed. Jeg troede også at jeg var ved at miste min forstand.

Jeg fortalte mine drømme til Yakov, min mentor. Han har lært mig at læse og skrive, samt nogle simple formularer. Han har også lært mig om Guderne og Landet.

Yakov foreslog mig at tage på en rejse gennem Baroniet. Her mødte jeg mange mennesker, og jeg mødte Rûn, som jeg tror var en slags manifestation af Landet.

Nu har jeg stadigt drømmene, men de skræmmer mig ikke længere. Jeg ved hvad de er, og hvad de betyder.

Det jeg prøver at sige er.... jeg ved ikke hvad der sker med dig, men jeg er sikker på at du ikke er ved at blive skør.

Hvis det foregik inde i dit hovede, ville ting ikke bevæge sig omkring dig. Hvis du taler med Yakov, kan det være at han kan kaste lys over sagen.

Og så snart du forstår hvad det er der foregår, vil det ikke være så skræmmende længere. Måske er det en slags gave!"

In reply to Demyan (msg # 4):

Du føler ikke, at jeg trænger mig på, hvis jeg opsøger din mester Yakow?

Hvor kan jeg finde ham?

"Selvfølgeligt trænger du dig ikke på! Yakov vil finde stor glæde i at hjælpe dig.

For at være helt ærlig tror jeg han vil finde det forfriskende at hjælpe en ung dreng, som ikke er mig!"

Demyan leder straks Feliks op til Yakovs tårnkammer. Han introducerer de to, og forlader diskret kammeret så de kan tale sammen.

In reply to Demyan (msg # 2):

Efter en dag eller så ved vinterhoffet tager Vladimir fat i Demyan:

"Vladimir må snakke med Demyan. Det er meget vigtigt!"

Vladimir kigger meget insisterende...

"Vladimir arbejdede i den gamle skov i sommer. Det var godt arbejdede og skovhuggerne var gode, stærke og ærlige mænd. Vladimir var derfor ked af at Baronen har ansat en Runolov som bestyrer. Måske han hellere skulle arbejde i Baronens fangekælder. Vladimir tror at hvis i ansatte en mand som ikke behandler mændene som slaver så ville de arbejde hårdere. Og samtidig ville chancen for oprør og blodsudgydelser blive mindre. Vladimir ved nu at skovmændene er stærke og meget gode med økser. Alle ville tabe hvis det skete."

"Vladimir, jeg har selv boet blandt skovhuggerne i flere uger sidste sommer. Der er ingen tvivl om at Rudolov anser sig selv for at være bedre end skovhuggerne.

Jeg var ikke klar over at skovhuggerne føler sig så underkuede. De kunne da have talt direkte med mig, da jeg boede i lejren!

Hmmm.... jeg undersøge sagen nærmere. Det er alligevel for koldt til at forlade byen i de her dage!"