Demyan ser på den gamle mand med trætte øjne og ryster langsomt på hovedet, som for at sige:

"Nej, du vrøvler ikke. Det giver mening."

Så går han over til de sårede og giver dem bærrene. Han spiser også selv et.

Bærerne smagte godt og de to sårede gik heftigt til dem. Demyan kunne mærke den søde smag fra hindbærerne i hans mund. Noget satte sig fast mellem tænderne på ham men til sidst kom det fri. Han satte sig ned under et træ ved siden af mændene og lyttede til den gamle mand. Så kom der et gisp fra Luka som så at hans sår havde lukket sig, og dernæst en sagte ed fra Tito hvis sår måske ikke vær lukket fuldt ud men tæt på ...

________________

Bærerne er "Goodberries" og giver max 8 HP tilbage til hver af jer.

In reply to The Storyteller (msg # 59):

Vladimir kigger skiftevis på den gamle mand og sin hånd som ligger skjult i den gamle mands barkede næver.

"Vladimir ved ikke hvad gammel vil med Vladimir! Men Vladimir er glad for den gamle mands skov. Vladimir føler sig hjemme her."

Vladimir kigger den gamle mand i øjnene...

"Gamle mand kender Vladimirs navn. Hvad skal Vladimir kalde gamle mand?"

"Jeg kan ikke erindrer jeg nogensinde har fået et navn, men du må også forstå at jeg har været til i mange, mange år. Her på egnen kalder de mig for Bedstefar Bjørn. Bedstefar skyldes nok min alder og så er jeg faktisk blevet ganske ferm til at fortælle historier." Han griner "Og det med Bjørn skyldes nok ..." han peger på sit bjørneskind.

"Men det er jo godt at du føler dig hjemme i disse skove for Landet er dit. Jeg har ventet i alle disse år på at du skulle komme så jeg kunne finde fred. Landet er dit. Det er nu dig der skal være Bjørnen. Men med det følger der et stort ansvar, for folk ikke knæler ikke for nogen. Du skal behandle dem med den respekt de fortjener. Som ligeværdige. Du er hvad der samler dem, men du er samtidig også deres gæst. Du er ikke deres konge, du er deres håb. Du er den ide som altid har bundet dette sammen."

Han stryger dig over hånden og sukker mens han rejser sig op. "Det er et stort ansvar mit dreng, og jeg er sikker på at det ikke bliver nemt. Men de har valgt dig af alle de sjæle - fødte som ufødte - de kunne vælge iblandt. Du kan forbande dem, men du må forstå at det er dit lod her i livet."

Han tager sit bjørneskind af og giver det til Vladimir som han slipper hans hånd. Den gamle mand synes mindre tynget af sin byrde, men samtidig også mere ældre end tidligere. "Jeg skal gøre mit bedste for at støtte dig, men jeg ved ikke hvilke kræfter jeg vil have når jeg forlader denne eksistens. Jeg mener - det er jo dig der er Bjørnen nu. Du er forbundet til dette Land på måder som du endnu ikke har forstået."

Han ser sig om og nikker til hver i rejseselskabet, og tager så forsigtigt gamle, gigtplagede trin ned af stien. "Når I når til Dagoba-søen vil du finde en hytte. Du har set den før, Bjørnen Vladimir. Den er din og alt der er i den. Lev vel og lev længe. Svigt ikke Landet."

Den gamle mands form bliver langsomt utydelig mens han taler, og opløses langsomt i dis der forsvinder i støvregnen. Pludselig er han helt væk og den eneste lyd er lyden af regndråber der rammer blade og grene i skoven.

__________________________

Vladimir er nu Bjørnen af Øvre Rezel, og derved har han Temple Holding 1 (Faith of The Four) i Øvre Rezel og nyder stor anseelse der da Vladimir repræsenterer De Fire og hvad mere er så repræsenterer Vladimir den ide som Øvre Rezel er bygget på. At alle er lige, at ingen kan kalde sig en anden mands Herre og at en mands ord er hans lov.

Hans Holdings træder dog først i kraft når vi beslutter at vi starter på Birthright.

Bonus XP for at gætte hvilken Borokov-bror som Bedstefar Bjørn var.
This message was lightly edited by the player at 06:12, Mon 23 Sept 2013.

In reply to Grandfather Bear (msg # 61):

OOC: Alle skal være lige. Ingen knæler for nogen... jeg gætter på Nikolai den store :-)

OOC

Karsten? Hvad tænker du? Marc har allerede sendt sit forslag til mig :-)
This message was last edited by the GM at 10:24, Mon 23 Sept 2013.

Det tager lidt tid før at folk taler igen. Mandens mystiske forsvinden efterlader et underligt tomrum og både Luka og Tito ser skævt Vladimir og synes nervøse omkring ham. Bogdan er sært fraværende som altid og synes ikke helt at have opfanget at den gamle mand pludselig er væk.

Efter noget tid kommer de to krigere på benene og begynder lavmælt at tale sammen mens de går og besigtiger de døde. Efter noget tid henvender Luka sig til Demyan, mens at Tito står bag Luka og nikker voldsomt for ligesom at understrege betydningen af Lukas ord.

"Øhm ... Herre? Vi ved godt at det er anderledes at kæmpe mod Udøde end mod de levende" Tito nikker "Men .... *host host* ... fordelen ved de døde er at de som regel har godt bytte ..." Tito nikker endnu mere "... og .. ja .. vi synes at sporene peger lidt mod vest, så det kunne være at handelsmændene har haft lejr der. Måske ... måske de har ... De ved .. ting som de ikke behøver mere?" Tito nikker endnu kraftigere.

In reply to The Storyteller (msg # 63):

OOC : var det ikke Zaren som skulle leve 4 liv som en del af sin Ascension?

In reply to Feliks Sokolov (msg # 65):

OOC: Bjørnen må være født meget gammel :-) Det er da ikke så mange år siden af de fire fløj til himmels!

In reply to Luka Verenov (msg # 64):

Feliks skæver mod de belæssede æsler, men kan ikke modstå fristelsen for at score en endnu bedre profit, at imponere sin fader med.  Han kigger spændt på Demyan og håber, at den unge adelsmand giver sin accept.....

Den unge adelsmand synes at være blevet midlertidigt hevet ud af sin melankoli af de højst usædvanlige begivenheder.

Han vakler mellem tungsind, apati og god gammeldags forvirring. Han skifter vægten fra den ene fod til den andet...

"Jooo.... det virker som en åbenlys ide. Lad os finde deres lejr og se om de har noget af værdi. Inden goblinerne vender tilbage til lejren....

Bagefter begraver vi de to handlende. De var banditter og røvere, men de var dog mennesker og fortjener ikke at blive pillet rene af kragerne."

In reply to Demyan (msg # 68):

"Mulden bliver gødet af de døde... og cirklen er fuldendt" Mumler Vladimir sagte mens han kigger tomt og en smule opgivende ud i luften.

Handelsfolkenes lejr ligger tæt ved stedet hvor de lå i baghold. Det er Tito der fører an efter at have grint lidt til Feliks. Luka hævder at Tito er den bedste der findes til at finde bytte - noget som Tito synes ret stolt over. Tito gør ihvertfald meget ud af at fortælle drengene at man skam kan blive ganske rig af at slå folk ihjel. Rigdom som man så efterfølgende bruger på skøger og sprut "..men hold jer fra skøgerne i Dradze. De er nogen vildkatte, men de har dyr i fjamsen..", som han så smukt siger før han stopper da han ser Luka ryste på hovedet.

Da de når frem til lejren er regnen ophørt. De finder to telte spændt ud som halvtag, et gammelt slukket bål med en gryde over ildstedet, deres oppakninger og to tre pakdyr. Faktisk er det lidt en guldgrube selvom at Tito virker noget skuffet over manglen på "rigtigt" bytte som i hans verden er guld, sølv og lignende. Til gengæld synes de at have gjort det rimelig godt med skindhandel før de stødte ind i Feliks Sokolovs honningdryppende ord der ødelagde al handel.

Feliks begynder næsten at savle da han indser rigdommen som de lige har vundet. Men hvorfor angreb de ham hvis de allerede havde tjent så gode penge? De tre drenge ser sig omkring mens at Luka og Tito holder vagt og Bodgan passer deres trækdyr. Det slår dem at handel i dette område kan føre store rigdomme med sig, men også megen uro. The Freetraders' Guild vil med sikkerhed forsøge at forhindre Feliks i at handle i området, hvilket igen vil give Demyan bekymringer hvis han gør krav på Øvre Rezel. Men det kan føre til problemer for de små bygder i Øvre Rezel for en handelskrig kan åbenbart være meget beskidt. Men det er ihvertfald sikkert at området er rigt - rigere end man egentlig er klar over tilbage i Rezel. Både Feliks og Demyan er rimelig sikre på at hvis deres fædre var klar over rigdommen i Øvre Rezel så havde de sat sig på området for laaaaaangt tid siden.

_____________________________
The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 24 using 1d20+6. Appraise the loot.

Feliks vurderer at der er for 1 GB værdier i skind, potter og pander og andet.

Et GB er (uden jeg har bogen ved min side så det er kun hvad jeg synes at erindre) 2000 GP i værdi. Skal en GB konverteres til GP så er den noget mindre værd. Tænk GB som et abstrakt beløb svarende til BP i Kingmaker.

Demyan ser alvorligt på rigdommene og nikker langsomt. Han synes ikke at være ubetinget lykkelig ved synet at alle skindene.

Gruppen begiver sig tilbage til de døde handelsmænd og begraver dem. Demyan siger nogle ord over dem:

"Vi kendte jer knap nok - mødte jer kun kortvarigt og oplevede jer som agitatorer og overfaldsmænd.

Måske havde I også andre sider. Måske viste I ømhed og omsorg for jeres viv og jeres børn. Eller jeres gamle moder. Vi ved det ikke.

Men Guderne ved det, og de vil dømme jer Retfærdigt i efterlivet. Vi siger denne bøn for at vise Guderne, at vi ikke bærer nag, at vi sender jer afsted til jeres Dom med gode ønsker.

Vi håber ligeledes, at I ikke bærer nag over at vi slog jer ihjel. Vi handlede kun i nødværge. Så vi beder jer om at omfavne jeres Skæbne i efterlivet, og ikke vende tilbage for at hjemsøge os."

Efter aftenmåltidet, der er et festmåltid bestående af en kanin og velsmagende rødder, går de tre drenge en tur ned til en lille bæk.

Månen er fuld og lyser skoven op, der er en svag dis mellem træerne. Demyan siger:

"Feliks, din Fader har givet os midlerne til denne ekspedition. Det er kun Retfærdigt at han får udbyttet af ekspeditionen. Og hvis du viser ham alle skindene, vil han forstå at der er penge i andet end slaver. Disse skind kan give dig muligheden for at forme din fremtid som du vil.

Men der andre og vigtigere ting på spil her. Disse skind er en gave fra Landet, og med gaver kommer der et stort ansvar. Hvis vi bringer disse skind til Olonov, så vil der komme flere handlende hertil. Det kan bringe rigdom til Øvre Rezel, men det kan også bringe uro hertil.

Er det hvad Landet ønsker? Landet har givet os denne gave, men er det i virkeligheden en Prøvelse?

Vladimir, du er den nye vogter over Øvre Rezel. Hvad tror du Landet ønsker?"

In reply to Demyan (msg # 72):

Vladimir ser stadig rystet ud. Som om hans verden er vendt på hoved med et fingerknips. Han kigger opgivende op mod den klare natte himmel.

"Vladimir bliver nødt til at bo i landet noget tid før han kan svare med sikkerhed på disse spørgsmål. Vladimir ved dog at folkene i dette område er frie mennesker. Så meget har han lært de sidste par uger. De er stolte og vil ikke undertrykkes. Det vil udvikle sig til kamp hvis fremmede kommer til for at udnytte dette folk. Mit folk!"

Vladimir gentager sin sidste sætning igen og ryster lidt på hovedet. Hans blik flakker rundt og det er tydeligt at han fortvivlet prøver at finde rundt i sine tanker omkring fremtiden.

Demyan vender sig om og ser på Feliks.

"Så er det afgjort. Din Fader har betalt for vores ekspedition, og alle skindene er din fortjeneste.

Du bestemmer hvad vi gør med skindene."

Vejen mod nord til Dagoba-søen er hård for både mænd og dyr. Terrænet er hårdt og store sværme af myg kaster sig nat og dag frådende over rejseselskabet og gør livet til et helvede. Det er først da rejseselskabet kommer op fra lavområdet af mygge-plagen bliver udholdelig og at de kan fokusere på rejsens almindelige strabadser.

Stien - hvis man kan kalde den det - de rejser af er i dårlig stand. Det lader til at kun få bruger den og på hele deres færd møder de ingen andre rejsende. En morgen blot en dag inden de når Dagoba-søen føler Vladimir at et dyreveksel væk fra stien virker lokkende. Han ved ikke hvorfor, men det føles bedre end selve stien. Det er som om at stien virker bekendt og hjemmelig, men han ved han aldrig har været her før. Da rejseselskabet bryder op fører ham dem ned af dyrevekslet og væk fra hovedstien. Skoven på begge sider er tæt og urgammel. Mosklædte stammer, store myretuer i skovbunden, bregner og et rigt fugleliv møder dem som de bevæger sig fremad.

Til sidst åbner skoven op, og på den anden side af den kan de se en stor smuk eng. Åen løber ud i en lille sø midt på engen, og ved søens bred kan de se et lille stråtækt bindingsværkshus med en enkelt skorsten. Nogle frugttræer skærmer den ene side af huset og der er nogle små redskabsskure og et udhus ved siden af huset. Måske 40 skridt fra huset er der rejst et stengærde omkring fire bistader, hvor de kan se bierne sværme omkring.

Selve engen er dækket af et smukt tykt tæppe af frodigt fræs. Tusinder af vilde blomster blomstrer på engen, og langs sø og å vokser siv og dunhammer. Guldsmede og andre insekter sværmer over vandene.

Områder emmer af ro og tryghed der gør at rejseselskabet næsten føler de invaderer og besudler stedet. Alle på nær Vladimir der står og ser ud over sit hjem ...
________________

[Private to Vladimir: Dette er huset fra Vladimirs drøm.]


Stats for huset burde komme senere i dag.
This message was last edited by the GM at 09:22, Thu 26 Sept 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 75):

Vladimir kigger længe på stedet inden han udbryder...

"Endelig hjemme igen. Det er præcis som jeg husker det..."

Demyan ser overrasket på Vladimir. Så trækker han træt på smilebåndet, der er snart ikke mere der kan overraske ham...

Baronens søn har været meget knyt siden kampen mod handelsmændene, men det virker som om hans tungsind langsomt er begyndt at forsvinde.

In reply to Demyan (msg # 77):

Feliks har været meget eftertænksom og tavs siden bagholdet og fundet af de mange handelsvarer. Efter nogle dage, da de tre drenge sidder alene i Vladimirs hytte tager Feliks ordet.

Demyan du sagde, at alle disse varer og skind tilfalder min fader, da det var ham, der financerede meget af vores ekspedition. Dette, tror jeg ikke, er en god ide. Min fader er nådesløs, og jeg tror ikke, at han kun ville holde sig til at handle med de lokale. Hvis han finder ud af, hvor rigt der er her i øvre Rezel, så frygter jeg, at det vil komme til konflikter.

Jeg bryder mig ikke, om at være slavehandler, men jeg elsker at handle og snakke med folk. De lokale heroppe har brug for de varer, som vi kan bringe herop.

Jeg synes, at vi skal refundere min faders udgifter med en lille fortjeneste. Ikke meget men nok til, at han måske vil lade mig fortsætte med at tage herop og handle. Jeg prøve at afsætte de øvrige varer. Fortjenesten kan vi dele, men vi kunne også bruge den til at etablere en handelsstation heroppe i et andet navn. Vi kan måske hverve Tito og Luka på et mere permanent basis.

På sigt kan vi stille og roligt udvide handelsstationen med smejder og lignende, så vi til sidst har mulighederne for at udnytte de forekomster af mineraler, der er heroppe.

Hvad siger I til den ide?

In reply to Feliks Sokolov (msg # 78):

"Vladimir synes at det lyder som en god ide. Feliks. Din fader er sikkert en god mand på bunden, men slave handel er en dårlig ide i dette område. Det vil lede til konflikter med folket. Og Vladimir er folkets side nu. Vladimir vil ikke i konflikt med Feliks familie hvis han kan undgå det!"

"Feliks, skindene er dine til at råde over. Hvis du vil sælge dem bag din Faders ryg, så er det dit valg. Jeg forstår at du vælger som du gør.

Jeg er en adelsmand - jeg er ikke en handelsmand. Det er i mit blod at bære stål - ikke at handle. Men jeg vil gerne gøre det til min opgave at bringe civilisation hertil.

Måske kan jeg overtale min Fader til at oprette en lille garnision her. Den kan beskytte jer handelsmænd, og hjælpe de lokale mod banditter og monstre."

---

Spoiler text: (Highlight or hover over the text to view)
Home of Vladimir the Bear

Det stråtækte bindingsværkshus som ligger ned til søen, har trægulv i hele huset og med små vinduer med malede skodder for vinduerne. Huset er bestemt ikke stort og består af et lille køkken (Kitchen) hvor alverdens krydderurter hænger ned fra loftet, og et bryggers/forrådskammer (Storage Room) som indeholder madvarerne i lerkrukker, hængende tørret fra loftet eller i lerkrukker som er halvt gravet ned i jorden. Der er tosmå døre i køkkenet - en fører ud af huset og en fører ind til alrummet.

I forrådskammeret kan man fjerne en sektion af trægulvet og afsløre en tunnel (Escape Route). Tunnelen fører ud til et punkt 12 skridt vest for huset, hvor man kommer op under en busk.

Alrummet (Common Room) er ganske stort og centreret omkring det store egetræsbord med to store bænke. Der er nogen skabe med lertøj og en kommode. Nogen flettede kurve, en gyngestol og to store skindtæpper, samt et ildsted. Der er en dør fra alrummet og ud af huset.

Der er også en stige op til en lille hems (Bedroom) hvor man finder en seng med store varme skind og en madras fyldt med hø og halm.

Ildstedet i køkkenet og alrummet deler skorsten og skorstenen løber også forbi hemsen. Dette gør at varmen fordeles i hele huset hvilket er en fordel i de kolde vintre.

Ud over hovedhuset er der tre bygninger. Den første er et udhus (Lavatory). Der er et skur med river og andet udstyr (Storage Room). Sidst men ikke mindst så er der et snedkerværksted (Work Station) der er godt udstyret med alt hvad man har brug for til den slags arbejde.

Ved siden af huset står der to store æbletræer.

Bag huset - ved udgangen fra køkkenet - finder man en køkkenhave (Garden) med kål, kartofler, rabarber og lignende, samt en lille sti der fører op til fire bistader omgivet af et lavt stengærde.

En bænk står op af husmuren uden for køkkenet.

Går man mod nord og krydser engen så kommer man til skoven som ligger små 100 skridt fra huset. Man kan der finde to stier ind i skoven.

Den ene fører mod nord og man vil inden for et par timer nå den lille bygd ved Dagoba-søens sydlige bred. Man vil på den sti finde en træ-statue af en bjørn (Statue) hvor folk ligger blomster, mad eller sten med hul i som ofringer til De Fire.

Tager man den anden sti vil man nå til en lille bæk og så kan man ikke gå længere. Det er som om at alt lyd lukkes ude og man er isoleret i sin egen lille verden hvor man kun kan sidde og se på de store træer der omgiver en, lytte til bækken og så guldsmede svæve over åkanderne (Sanctum).

________________________

Earnings:

GP: +35
Influence: +19
Goods: +20

Effect:

Lavatory: +2 to Fortitude Saves vs. Diseases while living in the settlement.

Sanctum: 4 hrs of prayers and meditation grants +1 to Will Saves. Ends when leaving the settlement or first time when used.

Work Station: Counts as Masterwork Carpenter Tools.

Spending Limit/Day

2 (Thorp) - da den nærmeste settlement er en bygd (thorp) så er det begrænset hvor meget kapital, man kan bruge.

---

This message was last edited by the GM at 09:42, Sat 28 Sept 2013.

OOC

Resten af sæsonen blev udspillet ved bordet (tak for en dejlig aften), og er her forsøgt opsummeret:

1) Gruppen følger sporet mod Yalu-floden og handler ved hver bygd.

2) Gruppen hører rygter om at en bygd terroriseres af deforme mennesker.

3) Gruppen drager dertil og slår et angreb på landsbyen tilbage.

4) Gruppen forfølger angriberne ind i Sharya og finder ud af at angriberne var sendt af en mystiker der er i ledtog med "kongen" Dvoza.

5) Gruppen forlader Sharya og befrier på vejen en fisker fra en gruppe af humanoide fisk.

6a) Vladimir og Feliks drager ned af floden og sælger skindene.

6b) Demyan drager tilbage til Rezel for at få støtte af sin far til at rejse Rezels banner i Øvre Rezel, men indser at faren er ved at blive vanvittig og at han er dybt paranoid.

7) Feliks bliver modtaget med glæde af sin far der mener at Feliks nu ikke længere er en komplet fejltagelse. Samtidig deler han sine bekymringer med Feliks om baronens tiltagende paranoide verden.

Igen, tak for en dejlig aften, drenge. Det var deeeeeeejligt at prutte med jer igen.