Spring, 1026 AC

Da foråret kom til Rezel begyndte drengene at gøre sig klar til deres færd. De havde fået fat i deres to krigsmænd, Tito Pulin og Luka Verenov, og Yakov havde ganske rigtig sendt en naturfilosof i form af den lettere neurotiske Bogdan Mile. Bogdan havde gennem længere tid kommunikeret med Yakov via brev og var nu blevet hidkaldt af ham til at støtte drengene på deres færd. Bogdan kom fra regionen Sharya og han var derfor meget nervøs anlagt. Det er hvad der sker når man skal overleve i et område styret af rivaliserende baroner, krigsherrer og ork-slavejægere.

________________________

Nogen planer? I har kortet ikke sandt?

Demyan foreslår at ekspeditionen skal rejse gennem de sorte bakker, og så følge floden mod nordøst indtil den krummer.

Derfra fortsætte mod nord-nordøst indtil gruppen kommer til den store sø. Herfra følge søens udløb hele vejen til Yalu-floden.

Her kan gruppen forhåbentligt betale skipperen på en flodpram til at sejle dem tilbage til Olonov.

Undervejs vil ekspeditionen besøge så mange bosættelser som muligt, og vil prøve at finde et godt sted til en handelsstation (formentligt mellem den store sø og Yalufloden).

Gruppen vil også spejde efter natur-rigdomme i form af ædle metaller, værdifulde træsorter, gode jagtmarker eller tørvemoser.

Drengen foreslår også, at gruppen skal fingere at være omrejsende handlende. Feliks kan nævne at han er medlem af Sokolov-familien og kan lede ekspeditionen.

Gruppen vil medbringe fornødenheder, som de barske og selvstændige folk i Øvre Rezel har brug for. Jern-redskaber, øksehoveder, pile-spidser og knive.

Dem vil gruppen bytte for værdifulde skind såsom hermelin, mår og mink. Gruppen vil medbringe så få handelsvarer at det ikke forsinker dem, men så mange at det ikke virker mistænkeligt....

In reply to Demyan (msg # 3):

Har Feliks problemer med at få sin fader til at stille produkter til rådighed?

Igor Sokolov stillede sig på bagbenene med hensyn til at finansiere en ekspedition til Øvre Rezel. Ikke fordi han ikke så penge i området, men fordi at "Slavehandel er en god og solid profession. En med en hvis standard! Hus Sokolov skal ikke sælge tingel tangel. Vi er jo ikke krejlere!" som han sagde. Men det politiske landskab forandrede sig og Archinsks delvise blokade at handel ned af Yalu-floden ramte Hus Sokolov. Hvor at små flodpramme sagtens kunne komme forbi den ynkelig blokade som Archinsk satte op, så var det sværere at smugle 50 eller 100 slaver ned af floden uset. Igor Sokolov var en mand der kunne tage mange tæv, men hans pengepung måtte man ikke røre, så til sidst overgav han sig og finanserede alt det "tingel tangel" som ekspeditionen skulle sælge i Øvre Rezel.

De to krigere var et godt valg. Tavse og trofaste. Solide som klipper og i stand til at modstå alt. Nogdan var noget anderledes. Allerede fra rejsens start jamrede han over alle de ting der kunne gå galt og hans eccentriske tilbøjligheder gav sig til kende. Han syntes at kunne genkende hver evig eneste type af sten og klippe i området omkring Høgeborgen. Navne på stentyperne fløj fra hans mund - det meste på Alphatian faktisk for mange lærde syntes at foretrække det sprog - men det bizare var hans tendens til at slikke på stenene og tale til dem.

Hen mod slutningen af Thaumont er sneen smeltet, og ekspeditionen drager afsted mod de Sorte Bakker.

Solen skinner og luften er vidunderlig frisk, omend stadigt noget kold. De tre drenge er i strålende humør.

Vladimir fordi han igen vil være i sin elskede natur, Feliks og Demyan mest fordi de vil tilbringe en hel sæson væk fra deres fædre...

Rejsen gennem De Sorte Bakker forløber uden problemer. Forårets sol havde fået sneen til at smelte. Enkelte steder i dalene lå der forsat lidt sne og de mange åer og vandløb de krydsede var fyldt med smeltevand og var iskoldt. Deres lille følge rejste ikke hurtigt for terrænet i sig selv var imod dem, men også fordi at de 4 trækdyr med varer og proviant var stædige og trodsige.

De krydsede ind i Øvre Rezel uden rigtig at vide det. Den formelle grænse lå et sted i De Sorte Bakker på den anden side af de sørgelige rester af Petras Mur der skulle have beskyttet Riget mod angreb udefra. Det gjorde den også ...indtil Riget faldt på grund af fordærv og intriger.

De fulgte floden der i Rezel var kendt som Ob som de kom fra De Sorte Bakker og ned i lavlandet i Øvre Rezel. Deres første indtryk af Øvre Rezel var den frodighed der var i området. Selve Rezel er skam bestemt ikke gold, men her i Øvre Rezel summede det med bier og sommerfugle og insekter. Enge som emmede med liv, dybe skove der aldrig synes at være blevet forstyrret af mennesker og vandløb med vand så ufattelig klart. Og mest af alt så var der ingen mennesker.

Der var først efter nogen dage at gruppen ankom til en lille bygd der lå ved Obs bred. Fem huse og nogen skure lå ved flodens bred med små marker omgivet af lave stengærer omkring landsbyen. Røgen steg op fra røghulerne i tagene og man kunne høre lyden af værktøj fra landsbyen.

Demyan siger med venlighed og skæmt i stemmen:

"Så Feliks din lille kræmmer-unge, nu må du vise hvad du kan!

Prøv at se om du kan rippe dem for alt af værdi!"

Beklager, Karsten, at jeg blander mig.

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 18 using 1d20+4. Merchant.
_________________________________

For første gang i sit liv stod Feliks på egen hånd og skulle handle - og ikke i menneskeskæbner som hans far, men i det som hans far kaldte for tingel tangel. Måske var det derfor at Feliks i den grad kastede sig ud i det. Endelig en chance for at være noget for ham selv - og det lykkedes. Det var en lille bygd men Feliks kunne sno dem og charmere dem. De lokale elskede at faldbyde og forhandle og udveksle historier og Feliks udnyttede det. Han pressede ikke på, men fortalte anekdoter, lyttede, forhandlede med et grin på sine læber og underligt nok blev det en kæmpe succes. Gryder for skind for penge blev der ikke brugt noget af her i området.

Og mens at Feliks forhandlede så lyttede Vladimir og Demyan til rygter. Tilsyneladende ville rejsen mod de næste landsbyer være hård, for terrænet var imod dem. Det ville være voldsomt kuperet og med mosdækkede klipper som hestene kunne skride på hvis man ikke passede på. Men hvad mere var så var området også plaget af gobliner. De angreb aldrig landsbyerne fordi de var bange for landsbyernes hunde, men rejsende var noget andet og folk opfordrede selskabet til at passe på.

Og pludselig stod der en lille pige og så på Vladimir. Hun kan ham en lille sten og sagde "Bedstefar Bjørn sagde at den ville bringe dig held." og så løb hun væk igen.

___________________________________

Demyan & Vladimir - rul Diplomacy og Knowledge (Local) hvis I har de skills.
This message was last edited by the GM at 10:36, Sun 08 Sept 2013.

In reply to Feliks Sokolov (msg # 9):

Philip helt i orden. Er på vej på vagt,så jeg følger bare passivt med på mobilen. Feliks har begge skills....

Mente nu Demyan og Vladimir - er rettet nu
This message was last edited by the GM at 10:36, Sun 08 Sept 2013.

OOC: Så vidt jeg kan se har hverken Demyan eller Vladimir knowledge (local).

Demyan falder naturligt i snak med de lokale skovboere, og lytter nysgerrigt til deres historier.

OOC: kaster 18 på sit diplomacy check for at samle oplysninger.

Mens at Vladimir fik mystiske gaver af en lille pige, deres krigere var oppe og småskændes om et eller andet, Bogdan gik og sniffede sten, og Feliks handlede, så var Demyan igang med at tale med folkene om området.

Alle tre drenge fik det samme indtryk af indbyggerne. Stoiske, rolige, jordbundne, selvstændige og stolte. På mange måder vel meget ens med indbyggerne i Rezel men ikke kuet af generationers undertrykkelse fra en indavlet adelsfamilie. Disse folk var frie i ordets reneste betydning og hver mand så sig selv ligeværdig med hvilken som helst konge på hele Mystara.

Men Demyan fik deres tunger på gled og fik fortalt om goblinerne der boede i skovene mellem her og de næste landsbyer. Disse væsener skulle efter sigende ikke være mange men være kilde til evig ballade. Var det ikke for landsbyens hunde så ville goblinerne sikkert have angrebet bygden. Og så fortæller de alle om Bedstefar Bjørn, som - hvis man skal tro på deres ord - synes at være over alt. De taler om ham, sætter mad frem til ham, taler med ham, lytter til ham. Han synes at være en stor del af deres liv, men når Demyan spørger ind til Bedstefar Bjørn bliver han mødt med et skævt grin, fnis fra de små børn og et trøstende klap på skulderen af de ældre i bygden. Selv Feliks fik samme reaktion for også i handlerne påkaldte de Bedstefar Bjørn.

Og imens så stod Vladimir og så på stenen han havde fået af pigen. Den var mat med et gråligt skinnende skær. Der var lidt tørret jord på stenen. Han så nøje på den da Bogdan så stenen. Den hjulbenede Bogdan bevægede sig tættere på, sniffende i vinden og stirrede på stenen med sine underligt udstående øjne. Han gned sine hænder og hans ivrige fingre greb efter stenen, fangede den, slikkede den og nikkede eftertænksomt før han gav den våde sten tilbage til Vladimir. "Sølv" sagde han "ingen tvivl om det overhovedet." og så hjulede han videre.
This message was lightly edited by the GM at 17:26, Mon 09 Sept 2013.

Demyan ser med skjult medlidenhed på skovboerne. Ikke alene befinder de sig helt uden for samfundets Hierarki. Uden for verdens sande orden af Guder, Konger og Bønder.

Men de bilder sig selv ind at deres liv er lykkeligere på grund af det. Demyan sværger en stille bøn at han vil bringe de fortabte får tilbage i folden. En af de næste år......

Dagen efter bevægede de sig videre langs Ob for at komme dybere ind i Øvre Rezel. Naturen omkring dem ændrede sig fra de store græsenge ved foden af De Sorte Bakker til de store mørke og gamle skove der var hvad man automatisk tænkte på når man tænkte på Øvre Rezel. Bakkerne som Ob skar igennem var uvejsomt og en stor prøvelse for mennesker og dyr. Området var umådeligt rigt på dyreliv og skoven var fyldt med lyden af spætter og andre fugle der gjorde skoven til deres hjem. De forsøgte at følge Ob så meget som muligt for ellers frygtede de at de ville fare vild.

Vladimir følte sig underligt hjemme her. Han forstod det ikke men det var som om at området altid havde ventet på ham, eller at det var hvad han havde søgt. Når han var her i Øvre Rezel så kunne han vågne på og ikke længere have beovet for at gå videre. Altid havde han været rodløs men når han var her så følte han sig mere rolig og fattet end tidligere.

Bogdan forsinkede fremfærden ved konstant at skulle vende hver sten og ofte insistere på at komme ned i enhver hule og ravine han kunne finde. Han var overbevidst om at der var sølv i området selvom han ej kunne finde åren.

De to krigere blev mere og mere på vagt jo længere de rejste. De var overbevidst om at goblinerne overvågede gruppen, men de måtte begge erkende at de endnu ikke havde nogen definitive beviser på det. De insiterede dog på at alle skulle være med til at holde vagt om natten.

_________________________

Vladimir - rul Knowledge (Nature) og Perception.
Feliks - rul Perception.
Demyan - rul Perception.

The Storyteller rolled 19 using 1d20+7. Bogdan - Knowledge (Geography).

The Storyteller rolled 24 using 1d20+7. The Warriors - Perception.
The Storyteller rolled 16 using 1d20+7. The Warriors - Perception.

Jeg kan ikke huske hvad de to sjufter hedder. Hvad er det de krigere hedder?

Demyan bliver distraheret af en stor gul sommerfugl, og lægger ikke mærke til noget usædvanligt.

OOC: kaster 8 på sit perception check.

Philip, du ved godt at vi har skrevet alle vores skills ind ikke? Alt går lidt hurtigere hvis du kaster for os.

Jeg mistænker måske at Dan og Karsten er i Rome II mode i de her dage - eller har travlt med andre ting? :)


This message was last edited by the player at 10:16, Tue 10 Sept 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 16):

Vladimir rolled 7 using 1d20+2. Perception.
 Vladimir rolled 15 using 1d20+2. knowledge nature.

Vladimir er meget fascineret af planterne og de dyr han ser i skoven. Faktisk er han så fascineret at cavetroll uden problemer kunne snige sig helt ind på ham uden han ville lægge mærke til noget som helst. Og mens Vladimir går der i sin lille forårs ekstase begynder han at imitere fuglekvidrer mens han går igennem skoven...

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 16 using 1d20. Perception

Marc - jeg ved godt jeres sheets ligger her på RPOL, men der er to grunde til at jeg til tider venter så I kan rulle.
1) Jeg har ikke altid tid/mulighed for selv at rulle.
2) Jeg prøver at se om de andre er i live (hehe), og giver folk muligheden for at skrive noget hvis de ønsker det. Jeg ønsker ikke at folk skal synes deres characters styres af mig.
______________________________

Vladimir ikke alene formår at efterligne en hel del af de fugle han hører, men hvad mere vigtigt er så genkender han en del lægeurter. Lægeurter som man troede var for længst udryddet. Øvre Rezel er et slaraffenland for naturkyndige.

Det er Tito Pulin og den unge Feliks der en eftermiddag, mens at gruppen møjsommeligt bevæger sig gennem den tætte skov så tæt på Ob, at man dårligt kan høre hinanden for larmen fra det fossende vand, ved et tilfælde opdager en åbning i klippefjeldet. Åbningen afslører en naturlig formet skakt i klippefjeldet og i denne skakt er der hugget huller i fjeldet således at nogen kan bruge det som trin til at komme og og ned af skakten.

Den tætte bevoksning gør det besværligt at se bunden af skakten men det lyder som om der er vand der løber hastigt dernede. Luka knæler i skovbunden og kalder Vladimir over og peger på moset på de store klipper. Han nikker eftertænksomt og til Tito og de ser bege på drengene og siger i munden på hinanden "Gobliner".

De står omkring skakten og ser ned i den mørke afgrund. Larmen fra Ob gør næsten ondt i ørene og de kan mærke små vanddråber ramme dem i ansigtet.

Demyan taler lavmælt, men prøver at gøre sig forståelig over larmen ved at gestikulere.

"Luka, Tito, hvad foreslår I? Skal vi se at komme væk i en fart eller skal vi prøve at tage dem på sengen?"

De ser på hinanden og så tilbage på deres unge Herre "Vi ved ikke hvor mange der er dernede. Der kan være een der kan være hundrede. Valget er Deres, Herre"

Feliks kunne mærke en unaturlig kulde komme fra hullet, men det var som om ingen andre lagde mærke til den.

Bogdan så skræmt på alle parter og tilbad "at passe hestene, for nogen skal jo gøre det."
This message was last edited by the GM at 18:35, Tue 10 Sept 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 21):

Mine fæller. Jeg mistænker, at der er mere end gobliner dernede. Noget overnaturligt. Noget dødt. Som i møllen.

Måske skal vi bare komme videre? Vi er jo nok nødt til at komme tilbage og undersøge det nærmere, men det har vel ikke højeste prioritet lige nu?....

"Lad os skynde os videre. Og hurtigt!"

Følget forlod skyndsomst området. Luka og Tito beskyttede deres flanker mens de bandende og svovlende trak hestene igennem det uvejsomme terræn. Få dage sammen kom rejseselskabet ned fra bakkerne og terrænet blev bedre. Skoven var ej så uigennemtrængelig som tidligere og rejsen gik nemmere. De fulgte stadig Ob og gjorde holdt ved de to små bygder de havde planlagt at besøge. De tre drenge roste hinanden for det forarbejde de havde gjort i de lange vintermåneder i Høgeborgen og deres plan om at foregive at være handelsrejsende var en succes.

Langs floden fandt Vladimir flere urter og bær som han vidste var helbredende. For ham var mødet med Øvre Rezel som at blive begavet af De Udødelige selv! Der var en rigdom i dette land af en slags som kun han kunne genkende - og den rigdom virkede nærmest uendelig.

Måske det var fordi at Feliks nu var alene og uden sin fader til at dominere ham, men meget af den styrke han havde fået ved at bo blandt Ugarerne kom ham nu til gode. Han udstrålede en selvsikkerhed og en naturlighed, og samtidig så fandt han indbyggerne i Øvre Rezel naturlige, ligefremme og meget gæstfri. Handelen gik over alt forventning. Store mængder af dyrebare skind blev opkøbt til en billig penge og selv Feliks begyndte at overveje hvordan de skulle kunne bringe alle de skind tilbage hvis turen forsatte på denne måde. Han blev mere og mere overbevist om at der var penge i andet end slaver og kunne han bringe skindene tilbage til Rezel så ville han kunne vise sit værd overfor sit værd. Men skind var ikke alt der kom til Feliks. I en af bygderne solgte han nogen gryder for en ring. Han var rimelig sikker på at han havde gjort en god handel, men han vidste ikke præcist hvor god. Ringen fascinerede ham og føltes varm, men den var i sin udforming simpel og nærmest kedelig. Den var lavet af jern og var faktisk også lidt rusten ... måske det ikke var så god en handel alligevel?

Desværre for Demyan var mødet med folkene i bygderne bare med til at cementere hans førstehåndsindtryk. De var fortabte. De stod uden forståelse for den naturlige orden som styrede både Himmelen og Jord. De synes nærmest ligeglade med begreber som konger, baroner, adel, guder og præster. De var skræmmende frie og når de talte med ham så stod de til tider med rankere ryg end ham selv. Det frustrerede ham - for det var jo tydelig ud fra Bogdans ord at der var sølv i området og samtidig så var det jo tydelig på Feliks succes at der var penge i dette område. Men kunne man styre dette land og indlemme det i Rezel? Muligheden var der, men han var usikker på hvor lang tid at skatteopkrævere ville overleve i Øvre Rezel. Samtidig så talte alle om Bedstefar Bjørn som om han var en personlig ven af dem alle, men når Demyan (som så sig selv som en charmerende og veltalende ung dreng .. øh .. mand) spurgte til Bedstefar Bjørn så begyndte folk at grine, fnise, slå sig på lårerne og een rodede ham endda i håret og sagde at Demyan var "en sød knægt".

Men ikke alt var fryd og gammen. I begge landsbyer støtte rejseselskabet på andre handlende. Det var omrejsende handelsfolk med forbindelse med The Freetraders Guild som Vladimir havde sejlet med sidste forår. Begge handlende var stærkt ophidsede over at se disse nytilkomne løbe med al handelen. De rasede over at Feliks ikke var med i det rigtige handelslaug. De fråede når de så hvorledes den unge knægt med ungdommelig snilde og charme trak al handel til sig. De råbte og de sreg. De lavede scener. Og så en dag skete det som at Feliks havde frygtet. Han blev genkendt af en af de rasende handelsfolk som midt i bygden råbte op om at Feliks var "en Sokolov! En slavehandler! En sælger i kød og blod!". En pinlig tavshed fulgte som alle stirrede på skiftevis handelsmanden og Feliks. Så trådte en stor mand frem og tårnede over Feliks og nærmest stirrede ind i drengens sjæl. "Er det sandt?" spurgte manden, og Feliks nikkede og fik fremstammet at hans far var slavehandler. Manden så på Feliks længe og intenst mens at handelsmanden i baggrunden grinte hoverende - lige indtil at den store mand trak på sine skuldre og sagde at "her dømmer vi ikke en mand ud fra sin fars synder. Her lader vi en mands handlinger tale for ham". Og så forsatte handelen og folk ændrede ikke adfærd overfor Feliks til hans overraskelse. Handelsmanden rasede og truede med bål og brand og forlod så bygden i raseri.

Rejseselskabet skal nu til at forlade Ob og krydse nord på og ind i land op til Dagoba-søen som er deres næste mål. Det bliver en mere besværlig rejse for det er ikke nemt at finde vej her i skoven, selvom at Vladimir mener at så svæt kan det heller ikke være.

_______________________

OOC

Nogen ting I vil gøre før I krydser mod nord for at nå Dagoba-søen?





Spoiler er alle terningekastene.

---

Spoiler text: (Highlight or hover over the text to view)
The Storyteller, on behalf of Demyan, rolled 10 using 1d20+3. Diplomacy.
The Storyteller, on behalf of Demyan, rolled 19 using 1d20+3. Diplomacy.

The Storyteller, on behalf of Vladimir, rolled 14 using 1d20+5. Diplomacy.
The Storyteller, on behalf of Vladimir, rolled 13 using 1d20+5. Diplomacy.

The Storyteller, on behalf of Vladimir, rolled 21 using 1d20+2. Knowledge (Nature).

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 9 using 1d20+6. Appraise.

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 8 using 1d20+7. Diplomacy.
The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 9 using 1d20+7. Diplomacy.

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 22 using 1d20+4. Merchant.

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 9 using 1d20. Merchant Crit.
The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 24 using 1d20+4. Merchant.
(så ialt et Crit på Merchant DC 33).

---

In reply to The Storyteller (msg # 24):

Vladimir interesse for handel og intriger er til at overse, men han er meget interesseret i folket og deres folklore. Så hver gang den lille gruppe kommer til en lille landsby så vil Vladimir prøve at komme i snak med nogle af byens folk. Især børn på hans egen alder vil han snakke med. Historier, rygter og legender omkring de dybe skove er hans primære interesse og så er hans nysgerrighed omkring 'Bjørnen' selvfølgelig også blevet vækket.

Dan - disse oplysninger er baseret på Vladimirs Diplomacy-checks (se min sidste post)
______________________________

Vladimir mødte den samme reaktion når talen faldt på Bedstefar Bjørn. De andre børn i landsbyen morede sig over at Vladimir ikke kendte til ham og de ældre nærmest ynkede ham på grund af det. En enkelt pige stod endda og så på Vladimir med vantro i sine øjne og udbrød "Jamen, hvordan kan du ikke kende Bedstefar Bjørn?" Uanset hvem Vladimir spurgte kom han ikke nærmere på et svar.

Men folklore var der ellers nok af. Det handlede mest om feer og alfer, talismaner man kunne lave for at holde onde ånder væk og tiltrække gode ånder, måder man fik fisk til at hoppe i nettet osv. Der var også fæle ting i skoven, men der var to ting der slog Vladimir omkring dette. Det første var at de onde væsener synes altid i folkloren at være i udkanten af skoven, og det andet var at selve hjertet af skoven virkede i folkloren som værende nærmest uskyldsren. Når Vladimir spurgte undrende til dette (for det han kendte til var skove hjemsøgt af Udøde og lignende) så grinte folk af ham og nævnte igen Bedstefar Bjørn.

Efter at gruppen har tilbragt nogle dage i landsbyen, er de rimeligt sikre på at de har handlet sig til alle skind og har lyttet til alle oplysninger.

De regner ikke med at finde ud af mere om Bedstefar Bjørn, og det virker ikke som om landsbyboerne har noget sølv at handle med, så de ved nok ikke hvor sølv-åren er.

Gruppen forbereder rejsen til Dagoba-søen. Vladimir og Feliks lægger endnu engang mærke til at Demyan er særdeles omhyggeligt med at pakke sine rygsæk. Hver en ting har sin plads, og kan ikke ligge noget andet sted. Han plejer også sit udstyr med en omhyggelighed, der grænser til det sygelige. Hans kniv er slebet så klingen er ganske smal. Ud over det er drengen meget omhyggeligt med at pleje sin krop. Han skrubber sine tænder med en særlig rod, og vasker i Ob-flodens vand sig dagligt. Alt sammen meget mærkeligt. De to soldater omtaler drengen som "baronessen" bag hans ryg med venlig spøgefuldhed.

En tidlig morgen drager gruppen afsted til den store Dagoba-sø.


This message was last edited by the player at 07:17, Sun 15 Sept 2013.

En tidlig morgen red de mod nord på ved mod Dagoba-søen i selve hjertet af Øvre Rezel. Solen skinnede og kastede kaskader af lys ned igennem skovens trækroner som badede alle i et smukt lys og en dejlig varme. De fulgte det lille spor mod nord med Luka Verenov i spidsen og med Tito Pulin til at danne bagtrop. Vejen frem var bestemt ikke nemt, men stemningen var god. Tito Pulin kunne høres synge sine sjofle sange der gjorde drengene røde i hovederne og i ny og næ blev han beordret til at holde op med at synge af Luka Verenov der undskyldte inderligt overfor Demyan. I modsætning til Tito så kendte Luka den naturlige orden i tingene og hvorledes man burde opføre sig omkring dem af en højere stand. Den eneste der ikke forstod sangteksterne var den neurotiske Bogdan der blev ved med at kommentere på en af sangene. Han protesterede inderligt og forsøgte at overdøve sangen med sit foredrag om "hvorfor æsler altså ikke smører deres pikke ind i honning". Svaret var åbenbart noget med at de ikke havde den mentale kapacitet til at åbne krukker ...

Pludselig stivnede Luka på sin hest midt på sporet og skreg "BAGHOOOOOLD!" mens at Tito sporede sin hest for at nå at dække Demyan med sin krop. Feliks og Demyan så sig straks omkring og så hvordan underskoven på begge sider blev levende. De kunne se ihvertfald 4 gobliner affyre deres armbryster, og samtidig kunne de genkende de to handlende de havde stødt ind i de to foregående landsbyer. De var i færd med at opilne goblinerne og skreg noget på et sprog kun goblinerne forstod men som at Feliks synes lød underligt genkendeligt.

Hverken Bogdan eller Vladimir forstod hvad der skete da armbryst-pile fløj gennem luften. En hvislende pil tæt forbi Tito. Han skreg og udstødte eder og forbandelser og kæmpede for at holde kontrollen over sin hest.

Luka vendte sin hest og forsøgte at beskytte dem nærmest ham med sit skjold. Bekymringen for hans ven Tito lyste ud af ham, mens han trak sit sværd. Pilene fløj forsat gennem luften og en borede sig ind i Lukas skjold. Havde han ej holdt det op foran den unge Feliks så havde drengen lige nu haft en pil i sig!

Demyan så til siden og gjorde sig klar til kamp da en pil strejfede drengens kind. Han mærkede en sviende smerte der trak tårer og han kunne mærke det varme blod sprøjte fra hans kind.

___________________________________
Runde 1

OVERBLIK

Der er to Goblins og en Trader på hver side af stien.

Man kan få sin hest og ned langs stien men kun to ved siden af hinanden.

Man kan forlade stien med sin hest og ride ind i skoven, men grundet den tætte bevoksning er det Ride DC 15 hver runde for at styre hesten gennem skoven.

KAMPEN

The Storyteller, on behalf of Luka Verenov, rolled 10 using 1d20+5. Aid Another (def). (Success)

The Storyteller, on behalf of Tito Pulin, rolled 12 using 1d20+1. Ride-check. (Success)

The Storyteller rolled 10 using 1d20+1. Confirm Crit vs Demyan.(Not Confirmed)
The Storyteller rolled 21 using 1d20+1. Crossbow vs Demayn. (Hit)

The Storyteller rolled 15 using 1d20+1. Crossbow vs Feliks. (Hit)

The Storyteller rolled 11 using 1d20+1. Crossbow vs Tito. (Miss)

The Storyteller rolled 9 using 1d20+1. Crossbow vs Luka. (Miss)

Surprise Runde/Runde 0

The Storyteller rolled 3 using 1d20+1. Crossbow vs Feliks. (Miss)

Today: The Storyteller rolled 5 using 1d20+1. Crossbow vs Bogdan. (Miss)

The Storyteller rolled 14 using 1d20+1. Crossbow vs Tito. (Miss)

The Storyteller rolled 11 using 1d20+1. Crossbow vs Luka. (Miss)

Before the Attack

The Storyteller, on behalf of Vladimir, rolled 4 using 1d20. Perception Critical Miss II.
The Storyteller, on behalf of Vladimir, rolled 1 using 1d20. Perception Critical Miss.
The Storyteller, on behalf of Vladimir, rolled 3 using 1d20+2. Perception
(så sammenlagt Perception DC -34 .... Failure)

The Storyteller rolled 8 using 1d20. Bogdan Perception. (Failure)

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 15 using 1d20. Perception. (Success)

The Storyteller, on behalf of Demyan, rolled 14 using 1d20+6. Perception. (Success)

The Storyteller rolled 16 using 1d20+4. Tito Perception. (Success)

The Storyteller rolled 23 using 1d20+5. Luka Perception (Success)

INITIATIVE

Fjenden har højst Initiative og handlede først.

Det er nu jeres tur i Runde 1.


This message was last edited by the GM at 12:48, Mon 16 Sept 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 28):

Feliks prøver at få styr på sin hest, sit skjold og sine nerver....
Denne runde laver han total defense afventende, hvad gruppens krigere gør ; flugt eller kamp!

Demyan forsøger at ignorere blodet der løber ned at hans ansigt, og reagerer på de krigerinstinkter, som hans Fader har forsøgt at opdrage ham i. Med sin drengede stemme råber han:

"Fremad! Dræb dem!"

mens han sporer sin hest fremad mod den nærmeste goblin. Men hans hest får sine forben viklet ind i noget lavtvoksende brombær-krat, og når ikke hen til goblinen.

OOC: misser sit ride check for styre hesten gennem skoven.

In reply to Demyan (msg # 30):

Vladimir er jo til fods så han finder sit spyd frem og løber frem mod den nærmeste goblin klar til at spidde den til jorden... (han charger ikke!)

Imens han løber frem råber han nogle ting på et sprog ingen forstår... det lyder melodisk og det har helt sikkert været meningen at nogen skulle høre hvad han råbte.

OOC: hvor meget tog Demyan egentligt i skade fra bolten? ;)

OOC

Det glemte jeg vist at skrive. Sorry. Demyan tog hele 1 HP i skade.

OOC: Nooooo! ;)

Luka og Tito sporer deres heste da deres "baronesse" beordrer dem frem. Luka mod venstre side af stien og Tito mod højre side. Men underskoven er for tæt for Tito der igen overrasker med sin mangfoldighed af eder som han ikke kan komme væk fra stien og ind i skoven.

Luka farer endnu værre for selvom han sætter sit hest fremad så dækker store bregner for et rævehul som hesten træder i. Den styrter, vrinskende og skrigende, med dens øjne rullende af rædsel og Luka bliver fanget under hesten. Han skriger som den forsøger at komme på benene men istedet ruller oven på ham. Han forsøger at komme op på knæ ved at holde fast i hesten men den ene handelsmand kaster sit kastespyd og rammer Luka rent i skulderen hvilket får Luka til at styrte til jorden igen.

Bogdan forsøger at få styr på sin hest men den er umulig for ham og styre og han klamrer sig til halsen på sin hest for ikke at falde af. Desværre betyder det også han slipper tøjlerne til de to pakheste læsset med skind, så de begynder at stejle og forsøge at presse sig forbi de andre heste på den smalle sti.

Feliks får trukket sit vøben og skjold og holder skjoldet opppe for at beskytte sig. Han kan mærke hjertet der hamrer i hans brystkasse. Og det er i sidste øjeblik for angrebene kommer fra begge sider af stien - før en armbrøstpil der hamrer ind i ans træskjold og dernæst et kastespyd som han lige akkurat for vinklet af med sin skjoldkant.

Flere pile hvisler gennem luften men uden at ramme nogen, og Vladimir som løber råbende gennem underskoven når frem til en goblin der smider sit armbrøst hvæsende fra sig og trækker sit skjold frem parat til at trække sit hakkede kortsværd snart. Vladimirs sprog er underligt - det er melodisk og melankolsk, ophøjet og særpræget og helt klart ikke af denne verden.

_____________________

Runde 2

Overblik

På venstre side af stien står der

To goblins

En Trader

Vladimir

Luka ligger i bregnerne.


På højre side af stien står der

To goblins

En Trader


På stien står der (og i den rækkefølge)

Feliks

Demyan

Bogdan

To trækdyr

Tito


Kampen

The Storyteller, on behalf of Luka Verenov, rolled 6 using 1d20+5. Ride through undergrowth. (Critical Failure)
The Storyteller, on behalf of Luka Verenov, rolled 5 using 1d20. Ride Critical Failure Severity.
(Altså Ride DC -10)

The Storyteller, on behalf of Tito Pulin, rolled 13 using 1d20+5. Ride through undergrowth. (Failure)

The Storyteller, on behalf of Bogdan Mile, rolled 8 using 1d20+1. Ride through undergrowth. (Failure)

Venstre side af stien:

Goblin 1: smider Light Crossbow og trækker sit Shield.

Goblin 2: Storyteller rolled 13 using 1d20+1. Crossbow vs Feliks. (Miss)

Trader 1: The Storyteller rolled 21 using 1d20+1. Javelin vs Luka. (Critical Hit)
The Storyteller rolled 12 using 1d20+1. Confirmation Crit. (Confirmed)
Crit Effect: Spun Around (Normal Damage and Target is Flat-Footed for one round)
The Storyteller rolled 4 using 1d6. Crossbow Damage vs Luka.

Højre side af stien:

Trader 2: The Storyteller rolled 13 using 1d20+1. Javelin vs Feliks. (Miss)

Goblin 3: The Storyteller rolled 7 using 1d20+1. Crossbow vs Tito. (Miss)

Goblin 4: The Storyteller rolled 8 using 1d20+1. Crossbow vs Bogdan. (Miss)
This message was last edited by the GM at 19:20, Mon 16 Sept 2013.

Demyans hest springer smidigt ud af tornekrattet, og stormer hen mod den handlende, som lige har kastet et spyd i Lukas skulder.

Hesten vrinsker og stejler, og sparker ud med sin ene hov, der rammer manden hårdt i brystkassen.

Demyan trækker sin krumsabel og fylder den med sin magiske energi. Han svinger den ned over manden med begge hænder, i et (for drengen) mægtigt slag....

Imens råber han:

"Tito, hold den højre flanke! Vi kommer dig snart til undsætning!"

OOC:

Demyan bruger en free action på at styre hesten, og sin move action på at trække krumsablen. Han bruger en swift action på at oplade sit sværd med magisk energi (arcana pool) og sin standard action på at angribe med begge hænder. Han bruger en free action på at råbe til Tito. Og nu kan han næppe presse mere ind i sin runde... ;)

Han har nu -2 to armor class resten af runden (gylp).

22:24, Today: Demyan rolled 10 using 1d6+4. demyan damage with scimitar, arcane pool.
22:23, Today: Demyan rolled 13 using 1d20+5. demyan confirm crit.
22:23, Today: Demyan rolled 25 using 1d20+5. demyan, charge w. scimitar, arcane pool.

22:20, Today: Demyan rolled 5 using 1d4+3. light warhorse, damage with hoof.
22:20, Today: Demyan rolled 20 using 1d20+6. light warhorse, charge with hoof.

22:18, Today: Demyan rolled 25 using 1d20+8. guide with knees.
22:18, Today: Demyan rolled 21 using 1d20+8. fight with combat-trained mount.
22:17, Today: Demyan rolled 15 using 1d20+8. ride through undergrowth.

This message was last edited by the player at 20:39, Mon 16 Sept 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 35):

Mens goblinen står og fumler med sit skjold og sit patetiske kortsværd så stikker Vladimir sit spyd i Goblinen...

Vladimir rolled 18 using 1d20+2. Attack with spear.
Vladimir rolled 2 using 1d6+1. spear damage.

Måske er det kampstress eller blot manglende erfaring der gør at Vladimir misser en oplagt chance for at nedlægge Goblinen med et velplaceret stød til hjertet... istedet giver han blot goblinen et kødsår i skulderen.

In reply to Vladimir (msg # 37):

Feliks hopper af sin hest for dernæst at bevæge sig mod Tito for at hjælpe ham med at holde flanken.  Feliks bevæger sig dukket ned bag sit skjold ( fighting defensive, hvilket man godt kan som partiel actions, såhvidt jeg husker....)

Demyans hests hov rammer handelsmanden i brystkassen så en knasende lyd kan høres i skoven. Demyans hug med sin krumsabel åbner et grimt sår henover handelsmandens hals. Kaskader af blod sprøjter ud og drypper fra hans skæg. Han forsøger at skrige men ingen lyd kommer over hans læber. Hans hænder griber om hans hals for at stoppe blødningen men det er for sent og han falder om i den tætte underskov for foden af Feliks og hans hest.

Ved siden af handelsmanden ligger Luka og vrider sig i smerte mens han holder fast i spyddet i hans skulder og forsøger at komme op på knæ for at beskytte sin "baronesse".

Vladimirs spyd har snittet den lille goblin som skriger arrigt, og adræt bevæger den sig ind under Vladimirs spyd mens den trækker sit korte krumme hakkede sværd og svinger det i en stor bue for at ramme Vladimir. Vladimir forsøger at undgå den arrige grønne goblins sværd men det er for sent og den åbner en grim flænge på Vladmirs lår (1 HP i skade).

Goblinen mellem Feliks og Vladimir vender sit armbrøst imod Demyan til hest og affyrer sit våben, men gobliners rædsel for heste gør at den affyrer for tidligt og pilen farer langt ud i skoven og gør ingen skade.

På stien forsøger Bogdan at kontrollere sin hest, men det er umuligt for ham for den og trækdyrene skræmmer hinanden. Måske på grund af det rene kaos der er på stien så rammer pilen fra goblinen på den højre side af stien ikke Bogdan.

På den højre side af stien tvinger Tito endelig sin hest igennem underskoven og svinger sit sværd mod en lille goblin, men slaget er for åbent og goblinen undgør hugget nemt, trækker sit sværd og returnerer angrebet. Heldigvis rammer det ikke Tito for han parerer med sit sværd.

Feliks lader sig glide ned fra sin hest og bevæger sig frem med omhu mens han dækker sig bag skjoldet. Hans mål er at dække Titos flanke for angreb, men pludselig stormer handelsmanden brøøøøøølende imod Feliks. Feliks når at svinge sit våben mod manden men han er ude af balance allerede da handelsmanden hamrer ind i Feliks med hele sin kropsvægt og sender Feliks flyvende 5 fod tilbage så han lander fladt på ryggen tilbage på stien blandt trampende heste. Han kan se solskin trænge ind gennem trækroner og fugle flyve over ham - og se handelsmanden gøre parat til at trække sin økse for at gøre en ende på Feliks unge liv og derved konkurrencen i Øvre Rezel.

_________________________
Runde 3

Overblik

På venstre side af stien er

To goblins

Luka (i bregnerne)

Vladimir

Demyan (til hest)


På højre side af stien er

To goblins

En Trader

Tito (til hest)


På stien er

Bogdan (til hest)

Feliks (liggende)

To pakdyr (paniske)


Demyans Crit på Trader
Long Gash (Normal damage and 8 bleed. A successful Heal check cuts the bleeding in half, rather than ending it.)


Diverse Rul

The Storyteller, on behalf of Tito Pulin, rolled 18 using 1d20+5. Ride through undergrowth. (Success)

The Storyteller, on behalf of Bogdan Mile, rolled 11 using 1d20+1. Ride through undergrowth. (Failure)

The Storyteller rolled 13 using 1d20+1. Trader 2 Charge on Foot. (DC 10 not to trip; Success)


Kampen

The Storyteller, on behalf of Tito Pulin, rolled 10 using 1d20+6. Sword vs Goblin. (Miss)

The Storyteller rolled 3 using 1d20+1. Crossbow vs Feliks. (Miss)

The Storyteller rolled 14 using 1d20+1. Shortsword vs Vladimir. (Hit)
The Storyteller rolled 1 using 1d4. Shortsword damage vs Vladimir.

The Storyteller rolled 6 using 1d20+1. Crossbow vs Bogdan. (Miss)

The Storyteller rolled 13 using 1d20+1. Shortsword vs Tito. (Miss)

The Storyteller rolled 17 using 1d20+2. Bull Rush vs Feliks. (Success by 7 = knocked back 5 feet)

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled -4 using 1d20-5. AoO vs Trader. (Critical Miss)
Crit Miss Effect: Slipped (You are knocked prone)
This message was last edited by the GM at 18:53, Tue 17 Sept 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 39):

Vladimir råber højt til Goblinen, men Goblinen forstår ingenting og ser uforstående på Vladimir alt imens Vladimir endnu engang støder sit spyd 'hårdt' ind i det lille udyr...

Vladimir rolled 17 using 1d20+2. Spear attack
Vladimir rolled 2 using 1d6+1. Spear dam

Demyan sporer hesten over til den goblin, som lige har skudt en bolt i hans retning.

Han råber et højt krigsråb, som han drabeligt svinger krumsablen over sit hovede!

Men da han presser stigbøjlerne for at få hesten til at kvase det lille kryb, går det grueligt galt....

OOC: kaster 18 for at ride gennem skoven, men fumbler da han prøver at spore hesten til at angribe.....

OOC: jeebus christ, 8 i bleed damage?!? Holy moses!!!

In reply to Demyan (msg # 42):

Nu har handelsmanden jo ikke trukket sin økse endnu, så Feliks tør godt rejse sig uden at frygte et attack of opportunity.... Det bruger han sin move action på.

Hvis hesten er i vejen, så er Feliks nok nødt til at kravle lidt væk først, hvilket hele runden går med.

Ellers vil Feliks kæmpe defensivt og bruge sin standard action på at lange ud efter handelsmanden....

... Men han rammer ikke ( To hit: AC 5)
This message was last edited by the player at 09:40, Wed 18 Sept 2013.

Vladimir træder hastigt et skridt bagud for at undgå den arrige grønne goblin og stikker sit spyd ind i goblinen. Goblinen drejer om sig selv og undgår derved at blive spiddet fuldstændig som en gris på spydet. Det bringer den dog også ud af balance og det - kombineret med smerter - gør at dens angreb rammer langt forbi den adrætte Vladimir der kæmper for sit liv.

Bag goblinen lader den anden goblin hastigt sit armbryst og ser den fremadstormende Demyan der sporer sin hest fremad. Goblinen skriger af rædsel da den ser hesten komme galloperende imod ham. Men lykken tilsmiler goblinen for hesten træder ned i et skjult hul i den forræderiske undergrund og styrter. Demyan springer for livet for at undgå at blive fanget under den styrtende ganger, og med nød og næppe undgår han at blive knust af sin hests tunge krop. Hesten ligger på ryggen og spjætter med sine ben og vrider sig da Demyan rammer jorden tungt. Han når lige at sætte sig op da den grinende goblin affyrer sit armbryst med den knælende Demyan men pilen flyver langt forbi drengen. Drengen sidder stiv af rædsel da han indser hvor tæt han har været på døden da et kastespyd pludselig kommer flyvende fra bag Demyan. Luka har hevet kastespyddet ud af sin skulder og kaster det tæt forbi Demyan og mod goblinen. Desværre rammer kastespyddet ved siden af og havner et sted i et brombærkrat.

På stien får Bogdan endelig styr over sin hest, og prøver at få styr på pakdyrene. Det er samtidig med at Feliks ruller rundt og rejser sig op dækket af støv. Feliks svinger sit våben vildt mod handelsmanden men Feliks er ikke trænet i kamp og hans angreb rammer langt forbi. Det er dog nok til at handelsmanden er nødt til at springe for sit liv. Han trækker en håndøkse op fra sit bælte og svinger øksen rundt i sine hænder. Han blotter sine gule tænder og hvæser af raseri. Feliks er sikker på at døden nu kommer til ham, da han pludselig ser handelsmanden stivne da en sværdklinge pludselig stikker ud af brystet på ham. Handelsmanden hoster blod og ser forvirret ud før han falder forover med hovedet ned i støvet. (9 hp)

Feliks ser forundret frem fra bag sit skjold for at se hvad der egentlig foregår, og da er det at han ser den store Tito sidde på sin hest og grine mens han blinker skælmsk til Feliks. Hvad der er sket er at goblinen ved Tito uden held har angrebet Tito. Tito har pareret angrebet med sit sværd og derefter hugget sit sværd dybt ind i goblinens hoved og flækket hele dens kranie. (14 hp) Derefter har Tito - mere eller mindre i samme bevægelse - set hvilken fare at Feliks befinder sig i, og derefter kastet (!) sit slagsværd de mange meter gennem luften og ramt handelsmanden i ryggen med nok styrke til at hamre klingen hele vejen igennem handelsmanden krop!

Tito griner og skal lige til at råbe noget til Feliks da den sidste goblin affyrer sit armbryst mod Tito og rammer ham lige midt i brystkassen med nok kraft til at sende Tito flyvende ud af sin saddel og ned i en busk der kvases under ham. (9 hp)

____________________________
Runde 4

Overblik

Venstre side af stien

To goblins

Luka

Vladimir

Demyan (i bregnerne)


Højre side af stien

En goblin

Tito (i bregnerne)


På stien

Bogdan (til hest)

Feliks

To pakdyr (paniske)


Diverse rul

The Storyteller, on behalf of Demyan, rolled 11 using 1d20+4. Not to be trapped (Reflex DC 10). (Success)

Tito Pulin rolled 25 using 1d20+5. Guide horse with knees.
Tito Pulin rolled 3 using 1d20. Ride II.
(Altså Ride DC 28) (Success)

The Storyteller, on behalf of Bogdan Mile, rolled 12 using 1d20+1. Control Mount. (Success)


Kampen

The Storyteller rolled 8 using 1d20+3. Crossbow vs Demyan (+2 kneeling). (Miss)

The Storyteller rolled 6 using 1d20+1. Shortsword vs Vladimir. (Miss)

Tito Pulin rolled 26 using 1d20+6. Sword vs Goblin. (Critical Hit)
Tito Pulin rolled 11 using 1d20+7. Confirmation. (Confirmed)
Crit Effect: Swing Through (Double damage and one free attack at the same bonus)
The Storyteller, on behalf of Tito Pulin, rolled 14 using 2d8+6. Sword damage vs Goblin.
The Storyteller, on behalf of Tito Pulin, rolled 22 using 1d20+6. Throw Anything Feat (sword) vs Trader (Hit)
The Storyteller, on behalf of Tito Pulin, rolled 9 using 1d8+3. Sword damage vs Trader.

The Storyteller rolled 11 using 1d20+1. Shortsword vs Tito. (Miss)

The Storyteller rolled 20 using 1d20+1. Crossbow vs Tito. (Critical Hit)
The Storyteller rolled 14 using 1d20+1. Confirmation. (Confirmed)
Crit Effect: Knockback (Double damage and target is pushed back 1d6 (1) squares directly away.
The Storyteller rolled 9 using 2d6. Crossbow damage vs Tito.
This message was last edited by the GM at 19:44, Wed 18 Sept 2013.

Demyan rejser sig op fra buskadset og mumler nogle arkane ord.

En stråle af gulgrønligt lys skyder fra hans højre pegefinger, men rammer forbi goblinen med armbrøsten og rammer ind i et træ bagved.

Drengen bander og hæver krumsablen over sit hovede og gør sig klar til at storme det lille kryb.

OOC: rammer forbi med sin acid splash formular. Bruger sin move action på at rejse sig op.

In reply to Demyan (msg # 45):

Optændt af adrenalin og frygt lægger Vladimir alle sine kræfter i et afgørende stød mod Goblinens hals, som stikker ubeskyttet frem lige over goblinens skjold kant. Samtidig udstøder Vladimir et højt kampråb som giver genlyd på den lille kampplads...

Vladimir rolled 22 using 1d20+2. Spear vs Monster.  (mulig crit)
Vladimir rolled 10 using 1d20+2. confirm crit. (goblin slipper med skrækken)
Vladimir rolled 5 using 1d6+1. Dam vs monster.

In reply to Vladimir (msg # 46):

TITTOOO!!!

- råber Feliks, da han ser krigeren falde om. Feliks er sikker på, at han er død. Han kigger på goblinen og en hidtil for Feliks ukendt vrede flammer op i ham.

Feliks berserker. Med fråde om munden charger han goblinen imens han smider sit skjold og fatter sin kølle med begge hænder....

AARRGGHHH!!!

Han rammer desværre ikke ( AC 12 trods +2 pga charge)
This message was last edited by the player at 10:13, Thu 19 Sept 2013.

Vladimir brøl er forsat sært melodisk da han stikker sit spyd gennem halsen på goblinen så sort blod sprøjter op i luften. Han trækker sit spyd ud med en sær svuppende lyd da han bag sig hører Feliks brøle af raseri .. først Titos navn og dernæst et animalsk brøl som han stormer en goblin og svinger sin kølle, men rammer desværre langt ved siden af.

Det er tydeligt at gruppen har overtaget i kampen nu, men til hvilken pris? Folk er frygteligt sårede og skriger af smerte rundt omkring. Knuste kroppe ligger i bregner og buske og Bogdan har endelig fået ro på de skræmte, vrinskende heste på stien.

De to sidste gobliner indser nederlaget og smider deres armbryster og løber så skrigende ud i skoven.

Og tilbage står gruppen og forsøger at få vejret.

De har sejret!
_____________________________________
Runde 5

Overblik

Venstre side af stien

En goblin (løber væk)

Luka

Vladimir

Demyan


Højre side af stien

En goblin (løber væk)

Feliks

Tito (i bregnerne)


På stien

Bogdan (til hest)

To pakdyr (paniske)


Diverse rul

The Storyteller, on behalf of Bogdan Mile, rolled 3 using 1d20-1. Calm pack animals. (Failure)

Kampen

Er slut. De to gobliner løber så hurtigt de kan lige væk fra jer. Ingen AoO.

In reply to The Storyteller (msg # 48):

Feliks stormer frådende efter goblinen. Vreden har alt for godt tag i ham....

Demyan står noget tid og stirrer ud i skoven. Han synes ikke at ænse hestenes vrinsken, de sårede soldaters grynt af smerte, eller blodet der løber ned af hans kind og læderrustning.

Så vender han sig og går over til manden, som han fældede med sin krumsabel. Han stirrer ned på ham, ser hvordan blodet pulser ud af hans hals som han rallende dør.

Drengen forstår ikke de følelser der vælder op i hans bryst, men han mærker hvordan der er noget der dør inde i ham, hvordan noget ændrer sig irreversibelt.

Feliks løber ud i skoven. Vreden styrer ham. Hadet. Han vil se blod. Han vil dræbe. Han følger goblinen gennem buske og bregner. Han vælter nogen gange men kommer altid videre. Han taber den ikke af syne. Han ser den falde. Den skriger som den ruller om på ryggen og holder sin lille grønne hånd op som om den beskytter sig og beder for dens liv. Feliks falder over den. Det første slag rammer i jorden ved siden af den. Den skriger i rædsel. Det andet slag knuser dens kranie. Det stopper dog ikke Feliks. Han sidder oven på goblinen og bliver ved med at slå. Hans skrig kan høres runge gennem skoven indtil han er hæs og tårerne løber ned af hans kinder. På det tidspunkt er hans arme tunge og han er smurt ind i sort blod.

Så kaster han op, og hører intet ...
____________________________
The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 8 using 1d20+1. Club vs Goblin.

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 20 using 1d20+1. Club vs Goblin.
The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 4 using 1d6. Club damage vs Goblin.

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 3 using 1d20. Perception.
____________________________

Vladimir og Feliks ser sig omkring. Luka er kommet op og stå og tilser sin ven, Tito, der ligger og bander rallende i en busk. Armbrystpilen sidder dybt i ham og han er i smerte, men i det mindste er han i live.

Bogdan har fået styr på pakdyrene. Han ryster og jamrer lidt. Han er nervøs for nye overfald. Han stiger af hesten og efter at have tøjret dyrene løber han over til Luka og Tito.

Og så begynder det at støvregne. En blid sommeregn der får alting til at dufte. En regn der renser luften ...
This message was last edited by the GM at 16:37, Thu 19 Sept 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 51):

Vladimir kaster straks stabilize på de allerhårdest såret undtagen goblinerne. Hvis nogle af de forræderiske merchants står til at redde kaster han også stabilize på dem.

Vladimir tilser de sårede mens at Demyan synes fortabt i sin egen verden og tanker. Både Luka og Tito er hårdt sårede men deres blødninger er standsede. Da Vladimir når til handelsmanden som at Tito kastede sit sværd igennem er det for sent. Manden er langsomt forblødt ihjel og han ligger nu med ansigtet ned i det høje græs uden at trække vejret.

Tito og Luka bander sagte og bider tænderne sammen i smerte. At de er veteraner er tydeligt. De er ikke påvirket som drengene er, og de har taget imod sår der ville have slået drengene ihjel. Lukas øjne hviler på Demyan som om han er bekymret for ham.

__________________

Imens at dette står på så se Feliks' tråd.

Tid er en underlig størrelse for den synes at have sit eget liv. Det tog en rum tid før at Demyan kunne løsrive sig fra synet af den mand han havde dræbt. Den mand som nu lå i sit eget blod og havde sine blanke øjne stift rettet mod skyerne der langsomt drev forbi på himmelen. Det regnede let - den type forårsregn man kan mærke men som man aldrig rigtig bliver våd af. Vladimir og Bogdan havde da forbundet Luka og Tito. Demyan havde nu for alvor set at han havde valgt rigtig da han valgte disse to krigere til turen. De var loyale, handlekraftige, båndet sammen af et tæt venskab og hårdføre.

Vladimir og Demyan vekslede blikke for Feliks var ikke kommet retur endnu og uroen begyndte at brede sig. Hestene var nu rolige og stod stille bundet til et træ og gumlede på noget græs. Ligene af goblinerne og handelsmændene lå som de var faldet. Det var tydeligt at Feliks og hans Hus ikke var ønsket i disse områder af Freetraders' Guild. Ingen af de to havde regnet med at 'handelskrige' blev udkæmpet så brutalt som ved dette baghold. Var krig virkelig også sådan?, tænkte Demyan og tænkte på hvor tæt af krig mod Tür havde været.

Så rumsterede det i buskene og de vendte sig om. De greb efter deres våben og trak så vejret igen da de så Feliks komme ud af underskoven. Så så de den gamle mand ved Feliks' side. Den gamle mand støttede sig til Feliks mens at Feliks som var dækket til at sort blod bar en flettet kurv fyldt med bær.

"Vær hilset og fred til rejsende" siger den gamle mand og nikker til hver i rejseselskabet. Han virker venlig. En kæmpe af en mand trods han alder. Hans skæg og hår viltert. Hans klæder er af groft klæde og han bærer et stort bjørneskind over sig som kappe. Hans krogede gigthænder holder om en stor vandrestav, og den blide regn glinser i bjørneskindet og drypper fra hans hår og skæg. Han udstråler en naturlig autoritet, men af en hel anden slags end den som adel normalt udstråler. Hans autoritet er ikke baseret på hans titel, hans byrd eller en naturlig forestilling om at han har ret. Den er baseret på den autoritet der kommer ved at have levet et langt liv.

Da hans blik når til Vladimir som den sidste i selskabet så stivner han. Han står kort og ser på Vladimir. Hans øjne bliver på samme tid lettede og sørgmodige. Tårer presser sig på og hans dybe baryton-stemme knækker let da han endelig taler på den samme sære melodiske sprog som Vladimir gør når han kæmper - og denne gang specifikt rettet til Vladimir. [Language unknown: "Icut ou asent pre a se naers, mo lesndetha. Wa wa firoro neå aifo t tidi si to es il e voral ivetinain. Træte, malo ol in ekthos that ..."] Så knækker hans stemme helt og en enkelt tåre triller ned af hans ene kind.

In reply to An Old Man (msg # 55):

Vladimir kigger helt forundret på den store man og prøver fortvivlet at huske tilbage, men han ihukommer intet. Da Vladimir er en smule rystet og han altid kun har snakket celestial i stresset situationer svare han den gamle mand på common:

"Hvem Hvem er du? Vladimir er helt sikker på at han ville have kunnet huske gamle mand hvis han havde set ham før."

Vladimir kigger på den gamle mand med et blik som er en blanding af forundring og mistænksomhed. Pludselig lyser Vladimirs ansigt op.

"Kendte du min far måske? Eller mor? Vladimir kan ikke huske hvordan de så ud. Måske gamle mand kan huske det?"

Den gamle mand ryster på hovedet "Nej, min dreng. Jeg kendte hverken din far eller din mor. Jeg ville ønske at jeg kunne svare på dine spørgsmål om dem, men det kan jeg desværre ikke." Han vender sig om og rækker Demyan kurven med bær og siger henvendt til Demyan "Giv de sårede et par bær og tag også selv nogen, min dreng. De vil hjælpe lidt på det hele ..." Han smiler og nusser Demyan i håret før han sætter sig på en væltet træstamme, ser på Vladmir og sukker lidt før han forsætter Han peger op mod himmelen. [Language unknown: "Son ni hatdinstr herthilar a ndioin setovetra. Not pa m ome ha plpeal thdi pr ereardine e Laromeoun all his thll no tros. Adåpo ilun encfi ncacpe aiæun."]

Han bliver tavs og stirrer lidt frem for sig. Hans øjne bliver blanke som tårer presser sig på. "Der var engang en mand der havde alt. En kvinde og børn, et navn der blev æret. Han havde alt så De Udødelige gav ham en gave. Men gaver fra De Udødelige er alt for ofte en forbandelse for Mennesket. De gav ham fire liv han skulle leve. Fire liv og fire skæbner. Men De Udødelige trodsede deres egne regler og rev ham fra Mystara før tid, og han efterlod drømme og ideer han aldrig fik levet eller ført ud i livet. Ser du - ideer er noget af det mest magtfulde Mennesket har. Ideer kan skabe og ødelægge mere end krige kan. Alle kan tryldebinde folk og nationer med bål og sværd, men et Menneskes tanker kan ingen tage fra ham. Selv den mest ydmyg slave vil få ideer og hvor man kan knække hans krop og legeme, så vil hans sjæl og sind bestå." Han sukker og rækker ud og tager Vladimirs hånd i sin. Han kærtegner den forsigtigt med hans store barkede næver "Men ideer vil med tide forsvinde hvis ingen holder dem i live. Jeg er blevet gammel og svag og Landet har brug for mig, men jeg kan næsten ikke mere. Min krop er svækket og jeg kan ikke bruges mere." Hans stemme er ved at knække "Åh, hvor har jeg ventet længe på dig, min dreng. Men nu hvor du er her så ved jeg at alt bliver godt igen. Ja, alt bliver godt. Alt bliver så godt igen ...."

Hans stemme fortaber sig lidt og så ser han lidt forlegen omkring på rejseselskabet. "I ser ud som om jeg vrøvler, drenge?"

Demyan ser på den gamle mand med trætte øjne og ryster langsomt på hovedet, som for at sige:

"Nej, du vrøvler ikke. Det giver mening."

Så går han over til de sårede og giver dem bærrene. Han spiser også selv et.

Bærerne smagte godt og de to sårede gik heftigt til dem. Demyan kunne mærke den søde smag fra hindbærerne i hans mund. Noget satte sig fast mellem tænderne på ham men til sidst kom det fri. Han satte sig ned under et træ ved siden af mændene og lyttede til den gamle mand. Så kom der et gisp fra Luka som så at hans sår havde lukket sig, og dernæst en sagte ed fra Tito hvis sår måske ikke vær lukket fuldt ud men tæt på ...

________________

Bærerne er "Goodberries" og giver max 8 HP tilbage til hver af jer.

In reply to The Storyteller (msg # 59):

Vladimir kigger skiftevis på den gamle mand og sin hånd som ligger skjult i den gamle mands barkede næver.

"Vladimir ved ikke hvad gammel vil med Vladimir! Men Vladimir er glad for den gamle mands skov. Vladimir føler sig hjemme her."

Vladimir kigger den gamle mand i øjnene...

"Gamle mand kender Vladimirs navn. Hvad skal Vladimir kalde gamle mand?"

"Jeg kan ikke erindrer jeg nogensinde har fået et navn, men du må også forstå at jeg har været til i mange, mange år. Her på egnen kalder de mig for Bedstefar Bjørn. Bedstefar skyldes nok min alder og så er jeg faktisk blevet ganske ferm til at fortælle historier." Han griner "Og det med Bjørn skyldes nok ..." han peger på sit bjørneskind.

"Men det er jo godt at du føler dig hjemme i disse skove for Landet er dit. Jeg har ventet i alle disse år på at du skulle komme så jeg kunne finde fred. Landet er dit. Det er nu dig der skal være Bjørnen. Men med det følger der et stort ansvar, for folk ikke knæler ikke for nogen. Du skal behandle dem med den respekt de fortjener. Som ligeværdige. Du er hvad der samler dem, men du er samtidig også deres gæst. Du er ikke deres konge, du er deres håb. Du er den ide som altid har bundet dette sammen."

Han stryger dig over hånden og sukker mens han rejser sig op. "Det er et stort ansvar mit dreng, og jeg er sikker på at det ikke bliver nemt. Men de har valgt dig af alle de sjæle - fødte som ufødte - de kunne vælge iblandt. Du kan forbande dem, men du må forstå at det er dit lod her i livet."

Han tager sit bjørneskind af og giver det til Vladimir som han slipper hans hånd. Den gamle mand synes mindre tynget af sin byrde, men samtidig også mere ældre end tidligere. "Jeg skal gøre mit bedste for at støtte dig, men jeg ved ikke hvilke kræfter jeg vil have når jeg forlader denne eksistens. Jeg mener - det er jo dig der er Bjørnen nu. Du er forbundet til dette Land på måder som du endnu ikke har forstået."

Han ser sig om og nikker til hver i rejseselskabet, og tager så forsigtigt gamle, gigtplagede trin ned af stien. "Når I når til Dagoba-søen vil du finde en hytte. Du har set den før, Bjørnen Vladimir. Den er din og alt der er i den. Lev vel og lev længe. Svigt ikke Landet."

Den gamle mands form bliver langsomt utydelig mens han taler, og opløses langsomt i dis der forsvinder i støvregnen. Pludselig er han helt væk og den eneste lyd er lyden af regndråber der rammer blade og grene i skoven.

__________________________

Vladimir er nu Bjørnen af Øvre Rezel, og derved har han Temple Holding 1 (Faith of The Four) i Øvre Rezel og nyder stor anseelse der da Vladimir repræsenterer De Fire og hvad mere er så repræsenterer Vladimir den ide som Øvre Rezel er bygget på. At alle er lige, at ingen kan kalde sig en anden mands Herre og at en mands ord er hans lov.

Hans Holdings træder dog først i kraft når vi beslutter at vi starter på Birthright.

Bonus XP for at gætte hvilken Borokov-bror som Bedstefar Bjørn var.
This message was lightly edited by the player at 06:12, Mon 23 Sept 2013.

In reply to Grandfather Bear (msg # 61):

OOC: Alle skal være lige. Ingen knæler for nogen... jeg gætter på Nikolai den store :-)

OOC

Karsten? Hvad tænker du? Marc har allerede sendt sit forslag til mig :-)
This message was last edited by the GM at 10:24, Mon 23 Sept 2013.

Det tager lidt tid før at folk taler igen. Mandens mystiske forsvinden efterlader et underligt tomrum og både Luka og Tito ser skævt Vladimir og synes nervøse omkring ham. Bogdan er sært fraværende som altid og synes ikke helt at have opfanget at den gamle mand pludselig er væk.

Efter noget tid kommer de to krigere på benene og begynder lavmælt at tale sammen mens de går og besigtiger de døde. Efter noget tid henvender Luka sig til Demyan, mens at Tito står bag Luka og nikker voldsomt for ligesom at understrege betydningen af Lukas ord.

"Øhm ... Herre? Vi ved godt at det er anderledes at kæmpe mod Udøde end mod de levende" Tito nikker "Men .... *host host* ... fordelen ved de døde er at de som regel har godt bytte ..." Tito nikker endnu mere "... og .. ja .. vi synes at sporene peger lidt mod vest, så det kunne være at handelsmændene har haft lejr der. Måske ... måske de har ... De ved .. ting som de ikke behøver mere?" Tito nikker endnu kraftigere.

In reply to The Storyteller (msg # 63):

OOC : var det ikke Zaren som skulle leve 4 liv som en del af sin Ascension?

In reply to Feliks Sokolov (msg # 65):

OOC: Bjørnen må være født meget gammel :-) Det er da ikke så mange år siden af de fire fløj til himmels!

In reply to Luka Verenov (msg # 64):

Feliks skæver mod de belæssede æsler, men kan ikke modstå fristelsen for at score en endnu bedre profit, at imponere sin fader med.  Han kigger spændt på Demyan og håber, at den unge adelsmand giver sin accept.....

Den unge adelsmand synes at være blevet midlertidigt hevet ud af sin melankoli af de højst usædvanlige begivenheder.

Han vakler mellem tungsind, apati og god gammeldags forvirring. Han skifter vægten fra den ene fod til den andet...

"Jooo.... det virker som en åbenlys ide. Lad os finde deres lejr og se om de har noget af værdi. Inden goblinerne vender tilbage til lejren....

Bagefter begraver vi de to handlende. De var banditter og røvere, men de var dog mennesker og fortjener ikke at blive pillet rene af kragerne."

In reply to Demyan (msg # 68):

"Mulden bliver gødet af de døde... og cirklen er fuldendt" Mumler Vladimir sagte mens han kigger tomt og en smule opgivende ud i luften.

Handelsfolkenes lejr ligger tæt ved stedet hvor de lå i baghold. Det er Tito der fører an efter at have grint lidt til Feliks. Luka hævder at Tito er den bedste der findes til at finde bytte - noget som Tito synes ret stolt over. Tito gør ihvertfald meget ud af at fortælle drengene at man skam kan blive ganske rig af at slå folk ihjel. Rigdom som man så efterfølgende bruger på skøger og sprut "..men hold jer fra skøgerne i Dradze. De er nogen vildkatte, men de har dyr i fjamsen..", som han så smukt siger før han stopper da han ser Luka ryste på hovedet.

Da de når frem til lejren er regnen ophørt. De finder to telte spændt ud som halvtag, et gammelt slukket bål med en gryde over ildstedet, deres oppakninger og to tre pakdyr. Faktisk er det lidt en guldgrube selvom at Tito virker noget skuffet over manglen på "rigtigt" bytte som i hans verden er guld, sølv og lignende. Til gengæld synes de at have gjort det rimelig godt med skindhandel før de stødte ind i Feliks Sokolovs honningdryppende ord der ødelagde al handel.

Feliks begynder næsten at savle da han indser rigdommen som de lige har vundet. Men hvorfor angreb de ham hvis de allerede havde tjent så gode penge? De tre drenge ser sig omkring mens at Luka og Tito holder vagt og Bodgan passer deres trækdyr. Det slår dem at handel i dette område kan føre store rigdomme med sig, men også megen uro. The Freetraders' Guild vil med sikkerhed forsøge at forhindre Feliks i at handle i området, hvilket igen vil give Demyan bekymringer hvis han gør krav på Øvre Rezel. Men det kan føre til problemer for de små bygder i Øvre Rezel for en handelskrig kan åbenbart være meget beskidt. Men det er ihvertfald sikkert at området er rigt - rigere end man egentlig er klar over tilbage i Rezel. Både Feliks og Demyan er rimelig sikre på at hvis deres fædre var klar over rigdommen i Øvre Rezel så havde de sat sig på området for laaaaaangt tid siden.

_____________________________
The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 24 using 1d20+6. Appraise the loot.

Feliks vurderer at der er for 1 GB værdier i skind, potter og pander og andet.

Et GB er (uden jeg har bogen ved min side så det er kun hvad jeg synes at erindre) 2000 GP i værdi. Skal en GB konverteres til GP så er den noget mindre værd. Tænk GB som et abstrakt beløb svarende til BP i Kingmaker.

Demyan ser alvorligt på rigdommene og nikker langsomt. Han synes ikke at være ubetinget lykkelig ved synet at alle skindene.

Gruppen begiver sig tilbage til de døde handelsmænd og begraver dem. Demyan siger nogle ord over dem:

"Vi kendte jer knap nok - mødte jer kun kortvarigt og oplevede jer som agitatorer og overfaldsmænd.

Måske havde I også andre sider. Måske viste I ømhed og omsorg for jeres viv og jeres børn. Eller jeres gamle moder. Vi ved det ikke.

Men Guderne ved det, og de vil dømme jer Retfærdigt i efterlivet. Vi siger denne bøn for at vise Guderne, at vi ikke bærer nag, at vi sender jer afsted til jeres Dom med gode ønsker.

Vi håber ligeledes, at I ikke bærer nag over at vi slog jer ihjel. Vi handlede kun i nødværge. Så vi beder jer om at omfavne jeres Skæbne i efterlivet, og ikke vende tilbage for at hjemsøge os."

Efter aftenmåltidet, der er et festmåltid bestående af en kanin og velsmagende rødder, går de tre drenge en tur ned til en lille bæk.

Månen er fuld og lyser skoven op, der er en svag dis mellem træerne. Demyan siger:

"Feliks, din Fader har givet os midlerne til denne ekspedition. Det er kun Retfærdigt at han får udbyttet af ekspeditionen. Og hvis du viser ham alle skindene, vil han forstå at der er penge i andet end slaver. Disse skind kan give dig muligheden for at forme din fremtid som du vil.

Men der andre og vigtigere ting på spil her. Disse skind er en gave fra Landet, og med gaver kommer der et stort ansvar. Hvis vi bringer disse skind til Olonov, så vil der komme flere handlende hertil. Det kan bringe rigdom til Øvre Rezel, men det kan også bringe uro hertil.

Er det hvad Landet ønsker? Landet har givet os denne gave, men er det i virkeligheden en Prøvelse?

Vladimir, du er den nye vogter over Øvre Rezel. Hvad tror du Landet ønsker?"

In reply to Demyan (msg # 72):

Vladimir ser stadig rystet ud. Som om hans verden er vendt på hoved med et fingerknips. Han kigger opgivende op mod den klare natte himmel.

"Vladimir bliver nødt til at bo i landet noget tid før han kan svare med sikkerhed på disse spørgsmål. Vladimir ved dog at folkene i dette område er frie mennesker. Så meget har han lært de sidste par uger. De er stolte og vil ikke undertrykkes. Det vil udvikle sig til kamp hvis fremmede kommer til for at udnytte dette folk. Mit folk!"

Vladimir gentager sin sidste sætning igen og ryster lidt på hovedet. Hans blik flakker rundt og det er tydeligt at han fortvivlet prøver at finde rundt i sine tanker omkring fremtiden.

Demyan vender sig om og ser på Feliks.

"Så er det afgjort. Din Fader har betalt for vores ekspedition, og alle skindene er din fortjeneste.

Du bestemmer hvad vi gør med skindene."

Vejen mod nord til Dagoba-søen er hård for både mænd og dyr. Terrænet er hårdt og store sværme af myg kaster sig nat og dag frådende over rejseselskabet og gør livet til et helvede. Det er først da rejseselskabet kommer op fra lavområdet af mygge-plagen bliver udholdelig og at de kan fokusere på rejsens almindelige strabadser.

Stien - hvis man kan kalde den det - de rejser af er i dårlig stand. Det lader til at kun få bruger den og på hele deres færd møder de ingen andre rejsende. En morgen blot en dag inden de når Dagoba-søen føler Vladimir at et dyreveksel væk fra stien virker lokkende. Han ved ikke hvorfor, men det føles bedre end selve stien. Det er som om at stien virker bekendt og hjemmelig, men han ved han aldrig har været her før. Da rejseselskabet bryder op fører ham dem ned af dyrevekslet og væk fra hovedstien. Skoven på begge sider er tæt og urgammel. Mosklædte stammer, store myretuer i skovbunden, bregner og et rigt fugleliv møder dem som de bevæger sig fremad.

Til sidst åbner skoven op, og på den anden side af den kan de se en stor smuk eng. Åen løber ud i en lille sø midt på engen, og ved søens bred kan de se et lille stråtækt bindingsværkshus med en enkelt skorsten. Nogle frugttræer skærmer den ene side af huset og der er nogle små redskabsskure og et udhus ved siden af huset. Måske 40 skridt fra huset er der rejst et stengærde omkring fire bistader, hvor de kan se bierne sværme omkring.

Selve engen er dækket af et smukt tykt tæppe af frodigt fræs. Tusinder af vilde blomster blomstrer på engen, og langs sø og å vokser siv og dunhammer. Guldsmede og andre insekter sværmer over vandene.

Områder emmer af ro og tryghed der gør at rejseselskabet næsten føler de invaderer og besudler stedet. Alle på nær Vladimir der står og ser ud over sit hjem ...
________________

[Private to Vladimir: Dette er huset fra Vladimirs drøm.]


Stats for huset burde komme senere i dag.
This message was last edited by the GM at 09:22, Thu 26 Sept 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 75):

Vladimir kigger længe på stedet inden han udbryder...

"Endelig hjemme igen. Det er præcis som jeg husker det..."

Demyan ser overrasket på Vladimir. Så trækker han træt på smilebåndet, der er snart ikke mere der kan overraske ham...

Baronens søn har været meget knyt siden kampen mod handelsmændene, men det virker som om hans tungsind langsomt er begyndt at forsvinde.

In reply to Demyan (msg # 77):

Feliks har været meget eftertænksom og tavs siden bagholdet og fundet af de mange handelsvarer. Efter nogle dage, da de tre drenge sidder alene i Vladimirs hytte tager Feliks ordet.

Demyan du sagde, at alle disse varer og skind tilfalder min fader, da det var ham, der financerede meget af vores ekspedition. Dette, tror jeg ikke, er en god ide. Min fader er nådesløs, og jeg tror ikke, at han kun ville holde sig til at handle med de lokale. Hvis han finder ud af, hvor rigt der er her i øvre Rezel, så frygter jeg, at det vil komme til konflikter.

Jeg bryder mig ikke, om at være slavehandler, men jeg elsker at handle og snakke med folk. De lokale heroppe har brug for de varer, som vi kan bringe herop.

Jeg synes, at vi skal refundere min faders udgifter med en lille fortjeneste. Ikke meget men nok til, at han måske vil lade mig fortsætte med at tage herop og handle. Jeg prøve at afsætte de øvrige varer. Fortjenesten kan vi dele, men vi kunne også bruge den til at etablere en handelsstation heroppe i et andet navn. Vi kan måske hverve Tito og Luka på et mere permanent basis.

På sigt kan vi stille og roligt udvide handelsstationen med smejder og lignende, så vi til sidst har mulighederne for at udnytte de forekomster af mineraler, der er heroppe.

Hvad siger I til den ide?

In reply to Feliks Sokolov (msg # 78):

"Vladimir synes at det lyder som en god ide. Feliks. Din fader er sikkert en god mand på bunden, men slave handel er en dårlig ide i dette område. Det vil lede til konflikter med folket. Og Vladimir er folkets side nu. Vladimir vil ikke i konflikt med Feliks familie hvis han kan undgå det!"

"Feliks, skindene er dine til at råde over. Hvis du vil sælge dem bag din Faders ryg, så er det dit valg. Jeg forstår at du vælger som du gør.

Jeg er en adelsmand - jeg er ikke en handelsmand. Det er i mit blod at bære stål - ikke at handle. Men jeg vil gerne gøre det til min opgave at bringe civilisation hertil.

Måske kan jeg overtale min Fader til at oprette en lille garnision her. Den kan beskytte jer handelsmænd, og hjælpe de lokale mod banditter og monstre."

---

Spoiler text: (Highlight or hover over the text to view)
Home of Vladimir the Bear

Det stråtækte bindingsværkshus som ligger ned til søen, har trægulv i hele huset og med små vinduer med malede skodder for vinduerne. Huset er bestemt ikke stort og består af et lille køkken (Kitchen) hvor alverdens krydderurter hænger ned fra loftet, og et bryggers/forrådskammer (Storage Room) som indeholder madvarerne i lerkrukker, hængende tørret fra loftet eller i lerkrukker som er halvt gravet ned i jorden. Der er tosmå døre i køkkenet - en fører ud af huset og en fører ind til alrummet.

I forrådskammeret kan man fjerne en sektion af trægulvet og afsløre en tunnel (Escape Route). Tunnelen fører ud til et punkt 12 skridt vest for huset, hvor man kommer op under en busk.

Alrummet (Common Room) er ganske stort og centreret omkring det store egetræsbord med to store bænke. Der er nogen skabe med lertøj og en kommode. Nogen flettede kurve, en gyngestol og to store skindtæpper, samt et ildsted. Der er en dør fra alrummet og ud af huset.

Der er også en stige op til en lille hems (Bedroom) hvor man finder en seng med store varme skind og en madras fyldt med hø og halm.

Ildstedet i køkkenet og alrummet deler skorsten og skorstenen løber også forbi hemsen. Dette gør at varmen fordeles i hele huset hvilket er en fordel i de kolde vintre.

Ud over hovedhuset er der tre bygninger. Den første er et udhus (Lavatory). Der er et skur med river og andet udstyr (Storage Room). Sidst men ikke mindst så er der et snedkerværksted (Work Station) der er godt udstyret med alt hvad man har brug for til den slags arbejde.

Ved siden af huset står der to store æbletræer.

Bag huset - ved udgangen fra køkkenet - finder man en køkkenhave (Garden) med kål, kartofler, rabarber og lignende, samt en lille sti der fører op til fire bistader omgivet af et lavt stengærde.

En bænk står op af husmuren uden for køkkenet.

Går man mod nord og krydser engen så kommer man til skoven som ligger små 100 skridt fra huset. Man kan der finde to stier ind i skoven.

Den ene fører mod nord og man vil inden for et par timer nå den lille bygd ved Dagoba-søens sydlige bred. Man vil på den sti finde en træ-statue af en bjørn (Statue) hvor folk ligger blomster, mad eller sten med hul i som ofringer til De Fire.

Tager man den anden sti vil man nå til en lille bæk og så kan man ikke gå længere. Det er som om at alt lyd lukkes ude og man er isoleret i sin egen lille verden hvor man kun kan sidde og se på de store træer der omgiver en, lytte til bækken og så guldsmede svæve over åkanderne (Sanctum).

________________________

Earnings:

GP: +35
Influence: +19
Goods: +20

Effect:

Lavatory: +2 to Fortitude Saves vs. Diseases while living in the settlement.

Sanctum: 4 hrs of prayers and meditation grants +1 to Will Saves. Ends when leaving the settlement or first time when used.

Work Station: Counts as Masterwork Carpenter Tools.

Spending Limit/Day

2 (Thorp) - da den nærmeste settlement er en bygd (thorp) så er det begrænset hvor meget kapital, man kan bruge.

---

This message was last edited by the GM at 09:42, Sat 28 Sept 2013.

OOC

Resten af sæsonen blev udspillet ved bordet (tak for en dejlig aften), og er her forsøgt opsummeret:

1) Gruppen følger sporet mod Yalu-floden og handler ved hver bygd.

2) Gruppen hører rygter om at en bygd terroriseres af deforme mennesker.

3) Gruppen drager dertil og slår et angreb på landsbyen tilbage.

4) Gruppen forfølger angriberne ind i Sharya og finder ud af at angriberne var sendt af en mystiker der er i ledtog med "kongen" Dvoza.

5) Gruppen forlader Sharya og befrier på vejen en fisker fra en gruppe af humanoide fisk.

6a) Vladimir og Feliks drager ned af floden og sælger skindene.

6b) Demyan drager tilbage til Rezel for at få støtte af sin far til at rejse Rezels banner i Øvre Rezel, men indser at faren er ved at blive vanvittig og at han er dybt paranoid.

7) Feliks bliver modtaget med glæde af sin far der mener at Feliks nu ikke længere er en komplet fejltagelse. Samtidig deler han sine bekymringer med Feliks om baronens tiltagende paranoide verden.

Igen, tak for en dejlig aften, drenge. Det var deeeeeeejligt at prutte med jer igen.