Demyan siger med venlighed og skæmt i stemmen:

"Så Feliks din lille kræmmer-unge, nu må du vise hvad du kan!

Prøv at se om du kan rippe dem for alt af værdi!"

Beklager, Karsten, at jeg blander mig.

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 18 using 1d20+4. Merchant.
_________________________________

For første gang i sit liv stod Feliks på egen hånd og skulle handle - og ikke i menneskeskæbner som hans far, men i det som hans far kaldte for tingel tangel. Måske var det derfor at Feliks i den grad kastede sig ud i det. Endelig en chance for at være noget for ham selv - og det lykkedes. Det var en lille bygd men Feliks kunne sno dem og charmere dem. De lokale elskede at faldbyde og forhandle og udveksle historier og Feliks udnyttede det. Han pressede ikke på, men fortalte anekdoter, lyttede, forhandlede med et grin på sine læber og underligt nok blev det en kæmpe succes. Gryder for skind for penge blev der ikke brugt noget af her i området.

Og mens at Feliks forhandlede så lyttede Vladimir og Demyan til rygter. Tilsyneladende ville rejsen mod de næste landsbyer være hård, for terrænet var imod dem. Det ville være voldsomt kuperet og med mosdækkede klipper som hestene kunne skride på hvis man ikke passede på. Men hvad mere var så var området også plaget af gobliner. De angreb aldrig landsbyerne fordi de var bange for landsbyernes hunde, men rejsende var noget andet og folk opfordrede selskabet til at passe på.

Og pludselig stod der en lille pige og så på Vladimir. Hun kan ham en lille sten og sagde "Bedstefar Bjørn sagde at den ville bringe dig held." og så løb hun væk igen.

___________________________________

Demyan & Vladimir - rul Diplomacy og Knowledge (Local) hvis I har de skills.
This message was last edited by the GM at 10:36, Sun 08 Sept 2013.

In reply to Feliks Sokolov (msg # 9):

Philip helt i orden. Er på vej på vagt,så jeg følger bare passivt med på mobilen. Feliks har begge skills....

Mente nu Demyan og Vladimir - er rettet nu
This message was last edited by the GM at 10:36, Sun 08 Sept 2013.

OOC: Så vidt jeg kan se har hverken Demyan eller Vladimir knowledge (local).

Demyan falder naturligt i snak med de lokale skovboere, og lytter nysgerrigt til deres historier.

OOC: kaster 18 på sit diplomacy check for at samle oplysninger.

Mens at Vladimir fik mystiske gaver af en lille pige, deres krigere var oppe og småskændes om et eller andet, Bogdan gik og sniffede sten, og Feliks handlede, så var Demyan igang med at tale med folkene om området.

Alle tre drenge fik det samme indtryk af indbyggerne. Stoiske, rolige, jordbundne, selvstændige og stolte. På mange måder vel meget ens med indbyggerne i Rezel men ikke kuet af generationers undertrykkelse fra en indavlet adelsfamilie. Disse folk var frie i ordets reneste betydning og hver mand så sig selv ligeværdig med hvilken som helst konge på hele Mystara.

Men Demyan fik deres tunger på gled og fik fortalt om goblinerne der boede i skovene mellem her og de næste landsbyer. Disse væsener skulle efter sigende ikke være mange men være kilde til evig ballade. Var det ikke for landsbyens hunde så ville goblinerne sikkert have angrebet bygden. Og så fortæller de alle om Bedstefar Bjørn, som - hvis man skal tro på deres ord - synes at være over alt. De taler om ham, sætter mad frem til ham, taler med ham, lytter til ham. Han synes at være en stor del af deres liv, men når Demyan spørger ind til Bedstefar Bjørn bliver han mødt med et skævt grin, fnis fra de små børn og et trøstende klap på skulderen af de ældre i bygden. Selv Feliks fik samme reaktion for også i handlerne påkaldte de Bedstefar Bjørn.

Og imens så stod Vladimir og så på stenen han havde fået af pigen. Den var mat med et gråligt skinnende skær. Der var lidt tørret jord på stenen. Han så nøje på den da Bogdan så stenen. Den hjulbenede Bogdan bevægede sig tættere på, sniffende i vinden og stirrede på stenen med sine underligt udstående øjne. Han gned sine hænder og hans ivrige fingre greb efter stenen, fangede den, slikkede den og nikkede eftertænksomt før han gav den våde sten tilbage til Vladimir. "Sølv" sagde han "ingen tvivl om det overhovedet." og så hjulede han videre.
This message was lightly edited by the GM at 17:26, Mon 09 Sept 2013.

Demyan ser med skjult medlidenhed på skovboerne. Ikke alene befinder de sig helt uden for samfundets Hierarki. Uden for verdens sande orden af Guder, Konger og Bønder.

Men de bilder sig selv ind at deres liv er lykkeligere på grund af det. Demyan sværger en stille bøn at han vil bringe de fortabte får tilbage i folden. En af de næste år......

Dagen efter bevægede de sig videre langs Ob for at komme dybere ind i Øvre Rezel. Naturen omkring dem ændrede sig fra de store græsenge ved foden af De Sorte Bakker til de store mørke og gamle skove der var hvad man automatisk tænkte på når man tænkte på Øvre Rezel. Bakkerne som Ob skar igennem var uvejsomt og en stor prøvelse for mennesker og dyr. Området var umådeligt rigt på dyreliv og skoven var fyldt med lyden af spætter og andre fugle der gjorde skoven til deres hjem. De forsøgte at følge Ob så meget som muligt for ellers frygtede de at de ville fare vild.

Vladimir følte sig underligt hjemme her. Han forstod det ikke men det var som om at området altid havde ventet på ham, eller at det var hvad han havde søgt. Når han var her i Øvre Rezel så kunne han vågne på og ikke længere have beovet for at gå videre. Altid havde han været rodløs men når han var her så følte han sig mere rolig og fattet end tidligere.

Bogdan forsinkede fremfærden ved konstant at skulle vende hver sten og ofte insistere på at komme ned i enhver hule og ravine han kunne finde. Han var overbevidst om at der var sølv i området selvom han ej kunne finde åren.

De to krigere blev mere og mere på vagt jo længere de rejste. De var overbevidst om at goblinerne overvågede gruppen, men de måtte begge erkende at de endnu ikke havde nogen definitive beviser på det. De insiterede dog på at alle skulle være med til at holde vagt om natten.

_________________________

Vladimir - rul Knowledge (Nature) og Perception.
Feliks - rul Perception.
Demyan - rul Perception.

The Storyteller rolled 19 using 1d20+7. Bogdan - Knowledge (Geography).

The Storyteller rolled 24 using 1d20+7. The Warriors - Perception.
The Storyteller rolled 16 using 1d20+7. The Warriors - Perception.

Jeg kan ikke huske hvad de to sjufter hedder. Hvad er det de krigere hedder?

Demyan bliver distraheret af en stor gul sommerfugl, og lægger ikke mærke til noget usædvanligt.

OOC: kaster 8 på sit perception check.

Philip, du ved godt at vi har skrevet alle vores skills ind ikke? Alt går lidt hurtigere hvis du kaster for os.

Jeg mistænker måske at Dan og Karsten er i Rome II mode i de her dage - eller har travlt med andre ting? :)


This message was last edited by the player at 10:16, Tue 10 Sept 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 16):

Vladimir rolled 7 using 1d20+2. Perception.
 Vladimir rolled 15 using 1d20+2. knowledge nature.

Vladimir er meget fascineret af planterne og de dyr han ser i skoven. Faktisk er han så fascineret at cavetroll uden problemer kunne snige sig helt ind på ham uden han ville lægge mærke til noget som helst. Og mens Vladimir går der i sin lille forårs ekstase begynder han at imitere fuglekvidrer mens han går igennem skoven...

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 16 using 1d20. Perception

Marc - jeg ved godt jeres sheets ligger her på RPOL, men der er to grunde til at jeg til tider venter så I kan rulle.
1) Jeg har ikke altid tid/mulighed for selv at rulle.
2) Jeg prøver at se om de andre er i live (hehe), og giver folk muligheden for at skrive noget hvis de ønsker det. Jeg ønsker ikke at folk skal synes deres characters styres af mig.
______________________________

Vladimir ikke alene formår at efterligne en hel del af de fugle han hører, men hvad mere vigtigt er så genkender han en del lægeurter. Lægeurter som man troede var for længst udryddet. Øvre Rezel er et slaraffenland for naturkyndige.

Det er Tito Pulin og den unge Feliks der en eftermiddag, mens at gruppen møjsommeligt bevæger sig gennem den tætte skov så tæt på Ob, at man dårligt kan høre hinanden for larmen fra det fossende vand, ved et tilfælde opdager en åbning i klippefjeldet. Åbningen afslører en naturlig formet skakt i klippefjeldet og i denne skakt er der hugget huller i fjeldet således at nogen kan bruge det som trin til at komme og og ned af skakten.

Den tætte bevoksning gør det besværligt at se bunden af skakten men det lyder som om der er vand der løber hastigt dernede. Luka knæler i skovbunden og kalder Vladimir over og peger på moset på de store klipper. Han nikker eftertænksomt og til Tito og de ser bege på drengene og siger i munden på hinanden "Gobliner".

De står omkring skakten og ser ned i den mørke afgrund. Larmen fra Ob gør næsten ondt i ørene og de kan mærke små vanddråber ramme dem i ansigtet.

Demyan taler lavmælt, men prøver at gøre sig forståelig over larmen ved at gestikulere.

"Luka, Tito, hvad foreslår I? Skal vi se at komme væk i en fart eller skal vi prøve at tage dem på sengen?"

De ser på hinanden og så tilbage på deres unge Herre "Vi ved ikke hvor mange der er dernede. Der kan være een der kan være hundrede. Valget er Deres, Herre"

Feliks kunne mærke en unaturlig kulde komme fra hullet, men det var som om ingen andre lagde mærke til den.

Bogdan så skræmt på alle parter og tilbad "at passe hestene, for nogen skal jo gøre det."
This message was last edited by the GM at 18:35, Tue 10 Sept 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 21):

Mine fæller. Jeg mistænker, at der er mere end gobliner dernede. Noget overnaturligt. Noget dødt. Som i møllen.

Måske skal vi bare komme videre? Vi er jo nok nødt til at komme tilbage og undersøge det nærmere, men det har vel ikke højeste prioritet lige nu?....

"Lad os skynde os videre. Og hurtigt!"

Følget forlod skyndsomst området. Luka og Tito beskyttede deres flanker mens de bandende og svovlende trak hestene igennem det uvejsomme terræn. Få dage sammen kom rejseselskabet ned fra bakkerne og terrænet blev bedre. Skoven var ej så uigennemtrængelig som tidligere og rejsen gik nemmere. De fulgte stadig Ob og gjorde holdt ved de to små bygder de havde planlagt at besøge. De tre drenge roste hinanden for det forarbejde de havde gjort i de lange vintermåneder i Høgeborgen og deres plan om at foregive at være handelsrejsende var en succes.

Langs floden fandt Vladimir flere urter og bær som han vidste var helbredende. For ham var mødet med Øvre Rezel som at blive begavet af De Udødelige selv! Der var en rigdom i dette land af en slags som kun han kunne genkende - og den rigdom virkede nærmest uendelig.

Måske det var fordi at Feliks nu var alene og uden sin fader til at dominere ham, men meget af den styrke han havde fået ved at bo blandt Ugarerne kom ham nu til gode. Han udstrålede en selvsikkerhed og en naturlighed, og samtidig så fandt han indbyggerne i Øvre Rezel naturlige, ligefremme og meget gæstfri. Handelen gik over alt forventning. Store mængder af dyrebare skind blev opkøbt til en billig penge og selv Feliks begyndte at overveje hvordan de skulle kunne bringe alle de skind tilbage hvis turen forsatte på denne måde. Han blev mere og mere overbevist om at der var penge i andet end slaver og kunne han bringe skindene tilbage til Rezel så ville han kunne vise sit værd overfor sit værd. Men skind var ikke alt der kom til Feliks. I en af bygderne solgte han nogen gryder for en ring. Han var rimelig sikker på at han havde gjort en god handel, men han vidste ikke præcist hvor god. Ringen fascinerede ham og føltes varm, men den var i sin udforming simpel og nærmest kedelig. Den var lavet af jern og var faktisk også lidt rusten ... måske det ikke var så god en handel alligevel?

Desværre for Demyan var mødet med folkene i bygderne bare med til at cementere hans førstehåndsindtryk. De var fortabte. De stod uden forståelse for den naturlige orden som styrede både Himmelen og Jord. De synes nærmest ligeglade med begreber som konger, baroner, adel, guder og præster. De var skræmmende frie og når de talte med ham så stod de til tider med rankere ryg end ham selv. Det frustrerede ham - for det var jo tydelig ud fra Bogdans ord at der var sølv i området og samtidig så var det jo tydelig på Feliks succes at der var penge i dette område. Men kunne man styre dette land og indlemme det i Rezel? Muligheden var der, men han var usikker på hvor lang tid at skatteopkrævere ville overleve i Øvre Rezel. Samtidig så talte alle om Bedstefar Bjørn som om han var en personlig ven af dem alle, men når Demyan (som så sig selv som en charmerende og veltalende ung dreng .. øh .. mand) spurgte til Bedstefar Bjørn så begyndte folk at grine, fnise, slå sig på lårerne og een rodede ham endda i håret og sagde at Demyan var "en sød knægt".

Men ikke alt var fryd og gammen. I begge landsbyer støtte rejseselskabet på andre handlende. Det var omrejsende handelsfolk med forbindelse med The Freetraders Guild som Vladimir havde sejlet med sidste forår. Begge handlende var stærkt ophidsede over at se disse nytilkomne løbe med al handelen. De rasede over at Feliks ikke var med i det rigtige handelslaug. De fråede når de så hvorledes den unge knægt med ungdommelig snilde og charme trak al handel til sig. De råbte og de sreg. De lavede scener. Og så en dag skete det som at Feliks havde frygtet. Han blev genkendt af en af de rasende handelsfolk som midt i bygden råbte op om at Feliks var "en Sokolov! En slavehandler! En sælger i kød og blod!". En pinlig tavshed fulgte som alle stirrede på skiftevis handelsmanden og Feliks. Så trådte en stor mand frem og tårnede over Feliks og nærmest stirrede ind i drengens sjæl. "Er det sandt?" spurgte manden, og Feliks nikkede og fik fremstammet at hans far var slavehandler. Manden så på Feliks længe og intenst mens at handelsmanden i baggrunden grinte hoverende - lige indtil at den store mand trak på sine skuldre og sagde at "her dømmer vi ikke en mand ud fra sin fars synder. Her lader vi en mands handlinger tale for ham". Og så forsatte handelen og folk ændrede ikke adfærd overfor Feliks til hans overraskelse. Handelsmanden rasede og truede med bål og brand og forlod så bygden i raseri.

Rejseselskabet skal nu til at forlade Ob og krydse nord på og ind i land op til Dagoba-søen som er deres næste mål. Det bliver en mere besværlig rejse for det er ikke nemt at finde vej her i skoven, selvom at Vladimir mener at så svæt kan det heller ikke være.

_______________________

OOC

Nogen ting I vil gøre før I krydser mod nord for at nå Dagoba-søen?





Spoiler er alle terningekastene.

---

Spoiler text: (Highlight or hover over the text to view)
The Storyteller, on behalf of Demyan, rolled 10 using 1d20+3. Diplomacy.
The Storyteller, on behalf of Demyan, rolled 19 using 1d20+3. Diplomacy.

The Storyteller, on behalf of Vladimir, rolled 14 using 1d20+5. Diplomacy.
The Storyteller, on behalf of Vladimir, rolled 13 using 1d20+5. Diplomacy.

The Storyteller, on behalf of Vladimir, rolled 21 using 1d20+2. Knowledge (Nature).

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 9 using 1d20+6. Appraise.

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 8 using 1d20+7. Diplomacy.
The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 9 using 1d20+7. Diplomacy.

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 22 using 1d20+4. Merchant.

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 9 using 1d20. Merchant Crit.
The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 24 using 1d20+4. Merchant.
(så ialt et Crit på Merchant DC 33).

---

In reply to The Storyteller (msg # 24):

Vladimir interesse for handel og intriger er til at overse, men han er meget interesseret i folket og deres folklore. Så hver gang den lille gruppe kommer til en lille landsby så vil Vladimir prøve at komme i snak med nogle af byens folk. Især børn på hans egen alder vil han snakke med. Historier, rygter og legender omkring de dybe skove er hans primære interesse og så er hans nysgerrighed omkring 'Bjørnen' selvfølgelig også blevet vækket.

Dan - disse oplysninger er baseret på Vladimirs Diplomacy-checks (se min sidste post)
______________________________

Vladimir mødte den samme reaktion når talen faldt på Bedstefar Bjørn. De andre børn i landsbyen morede sig over at Vladimir ikke kendte til ham og de ældre nærmest ynkede ham på grund af det. En enkelt pige stod endda og så på Vladimir med vantro i sine øjne og udbrød "Jamen, hvordan kan du ikke kende Bedstefar Bjørn?" Uanset hvem Vladimir spurgte kom han ikke nærmere på et svar.

Men folklore var der ellers nok af. Det handlede mest om feer og alfer, talismaner man kunne lave for at holde onde ånder væk og tiltrække gode ånder, måder man fik fisk til at hoppe i nettet osv. Der var også fæle ting i skoven, men der var to ting der slog Vladimir omkring dette. Det første var at de onde væsener synes altid i folkloren at være i udkanten af skoven, og det andet var at selve hjertet af skoven virkede i folkloren som værende nærmest uskyldsren. Når Vladimir spurgte undrende til dette (for det han kendte til var skove hjemsøgt af Udøde og lignende) så grinte folk af ham og nævnte igen Bedstefar Bjørn.

Efter at gruppen har tilbragt nogle dage i landsbyen, er de rimeligt sikre på at de har handlet sig til alle skind og har lyttet til alle oplysninger.

De regner ikke med at finde ud af mere om Bedstefar Bjørn, og det virker ikke som om landsbyboerne har noget sølv at handle med, så de ved nok ikke hvor sølv-åren er.

Gruppen forbereder rejsen til Dagoba-søen. Vladimir og Feliks lægger endnu engang mærke til at Demyan er særdeles omhyggeligt med at pakke sine rygsæk. Hver en ting har sin plads, og kan ikke ligge noget andet sted. Han plejer også sit udstyr med en omhyggelighed, der grænser til det sygelige. Hans kniv er slebet så klingen er ganske smal. Ud over det er drengen meget omhyggeligt med at pleje sin krop. Han skrubber sine tænder med en særlig rod, og vasker i Ob-flodens vand sig dagligt. Alt sammen meget mærkeligt. De to soldater omtaler drengen som "baronessen" bag hans ryg med venlig spøgefuldhed.

En tidlig morgen drager gruppen afsted til den store Dagoba-sø.


This message was last edited by the player at 07:17, Sun 15 Sept 2013.

En tidlig morgen red de mod nord på ved mod Dagoba-søen i selve hjertet af Øvre Rezel. Solen skinnede og kastede kaskader af lys ned igennem skovens trækroner som badede alle i et smukt lys og en dejlig varme. De fulgte det lille spor mod nord med Luka Verenov i spidsen og med Tito Pulin til at danne bagtrop. Vejen frem var bestemt ikke nemt, men stemningen var god. Tito Pulin kunne høres synge sine sjofle sange der gjorde drengene røde i hovederne og i ny og næ blev han beordret til at holde op med at synge af Luka Verenov der undskyldte inderligt overfor Demyan. I modsætning til Tito så kendte Luka den naturlige orden i tingene og hvorledes man burde opføre sig omkring dem af en højere stand. Den eneste der ikke forstod sangteksterne var den neurotiske Bogdan der blev ved med at kommentere på en af sangene. Han protesterede inderligt og forsøgte at overdøve sangen med sit foredrag om "hvorfor æsler altså ikke smører deres pikke ind i honning". Svaret var åbenbart noget med at de ikke havde den mentale kapacitet til at åbne krukker ...

Pludselig stivnede Luka på sin hest midt på sporet og skreg "BAGHOOOOOLD!" mens at Tito sporede sin hest for at nå at dække Demyan med sin krop. Feliks og Demyan så sig straks omkring og så hvordan underskoven på begge sider blev levende. De kunne se ihvertfald 4 gobliner affyre deres armbryster, og samtidig kunne de genkende de to handlende de havde stødt ind i de to foregående landsbyer. De var i færd med at opilne goblinerne og skreg noget på et sprog kun goblinerne forstod men som at Feliks synes lød underligt genkendeligt.

Hverken Bogdan eller Vladimir forstod hvad der skete da armbryst-pile fløj gennem luften. En hvislende pil tæt forbi Tito. Han skreg og udstødte eder og forbandelser og kæmpede for at holde kontrollen over sin hest.

Luka vendte sin hest og forsøgte at beskytte dem nærmest ham med sit skjold. Bekymringen for hans ven Tito lyste ud af ham, mens han trak sit sværd. Pilene fløj forsat gennem luften og en borede sig ind i Lukas skjold. Havde han ej holdt det op foran den unge Feliks så havde drengen lige nu haft en pil i sig!

Demyan så til siden og gjorde sig klar til kamp da en pil strejfede drengens kind. Han mærkede en sviende smerte der trak tårer og han kunne mærke det varme blod sprøjte fra hans kind.

___________________________________
Runde 1

OVERBLIK

Der er to Goblins og en Trader på hver side af stien.

Man kan få sin hest og ned langs stien men kun to ved siden af hinanden.

Man kan forlade stien med sin hest og ride ind i skoven, men grundet den tætte bevoksning er det Ride DC 15 hver runde for at styre hesten gennem skoven.

KAMPEN

The Storyteller, on behalf of Luka Verenov, rolled 10 using 1d20+5. Aid Another (def). (Success)

The Storyteller, on behalf of Tito Pulin, rolled 12 using 1d20+1. Ride-check. (Success)

The Storyteller rolled 10 using 1d20+1. Confirm Crit vs Demyan.(Not Confirmed)
The Storyteller rolled 21 using 1d20+1. Crossbow vs Demayn. (Hit)

The Storyteller rolled 15 using 1d20+1. Crossbow vs Feliks. (Hit)

The Storyteller rolled 11 using 1d20+1. Crossbow vs Tito. (Miss)

The Storyteller rolled 9 using 1d20+1. Crossbow vs Luka. (Miss)

Surprise Runde/Runde 0

The Storyteller rolled 3 using 1d20+1. Crossbow vs Feliks. (Miss)

Today: The Storyteller rolled 5 using 1d20+1. Crossbow vs Bogdan. (Miss)

The Storyteller rolled 14 using 1d20+1. Crossbow vs Tito. (Miss)

The Storyteller rolled 11 using 1d20+1. Crossbow vs Luka. (Miss)

Before the Attack

The Storyteller, on behalf of Vladimir, rolled 4 using 1d20. Perception Critical Miss II.
The Storyteller, on behalf of Vladimir, rolled 1 using 1d20. Perception Critical Miss.
The Storyteller, on behalf of Vladimir, rolled 3 using 1d20+2. Perception
(så sammenlagt Perception DC -34 .... Failure)

The Storyteller rolled 8 using 1d20. Bogdan Perception. (Failure)

The Storyteller, on behalf of Feliks Sokolov, rolled 15 using 1d20. Perception. (Success)

The Storyteller, on behalf of Demyan, rolled 14 using 1d20+6. Perception. (Success)

The Storyteller rolled 16 using 1d20+4. Tito Perception. (Success)

The Storyteller rolled 23 using 1d20+5. Luka Perception (Success)

INITIATIVE

Fjenden har højst Initiative og handlede først.

Det er nu jeres tur i Runde 1.


This message was last edited by the GM at 12:48, Mon 16 Sept 2013.

In reply to The Storyteller (msg # 28):

Feliks prøver at få styr på sin hest, sit skjold og sine nerver....
Denne runde laver han total defense afventende, hvad gruppens krigere gør ; flugt eller kamp!

Demyan forsøger at ignorere blodet der løber ned at hans ansigt, og reagerer på de krigerinstinkter, som hans Fader har forsøgt at opdrage ham i. Med sin drengede stemme råber han:

"Fremad! Dræb dem!"

mens han sporer sin hest fremad mod den nærmeste goblin. Men hans hest får sine forben viklet ind i noget lavtvoksende brombær-krat, og når ikke hen til goblinen.

OOC: misser sit ride check for styre hesten gennem skoven.

In reply to Demyan (msg # 30):

Vladimir er jo til fods så han finder sit spyd frem og løber frem mod den nærmeste goblin klar til at spidde den til jorden... (han charger ikke!)

Imens han løber frem råber han nogle ting på et sprog ingen forstår... det lyder melodisk og det har helt sikkert været meningen at nogen skulle høre hvad han råbte.

OOC: hvor meget tog Demyan egentligt i skade fra bolten? ;)