Spring, 1026 AC

Da foråret kom til Rezel begyndte drengene at gøre sig klar til deres færd. De havde fået fat i deres to krigsmænd, Tito Pulin og Luka Verenov, og Yakov havde ganske rigtig sendt en naturfilosof i form af den lettere neurotiske Bogdan Mile. Bogdan havde gennem længere tid kommunikeret med Yakov via brev og var nu blevet hidkaldt af ham til at støtte drengene på deres færd. Bogdan kom fra regionen Sharya og han var derfor meget nervøs anlagt. Det er hvad der sker når man skal overleve i et område styret af rivaliserende baroner, krigsherrer og ork-slavejægere.

________________________

Nogen planer? I har kortet ikke sandt?

Demyan foreslår at ekspeditionen skal rejse gennem de sorte bakker, og så følge floden mod nordøst indtil den krummer.

Derfra fortsætte mod nord-nordøst indtil gruppen kommer til den store sø. Herfra følge søens udløb hele vejen til Yalu-floden.

Her kan gruppen forhåbentligt betale skipperen på en flodpram til at sejle dem tilbage til Olonov.

Undervejs vil ekspeditionen besøge så mange bosættelser som muligt, og vil prøve at finde et godt sted til en handelsstation (formentligt mellem den store sø og Yalufloden).

Gruppen vil også spejde efter natur-rigdomme i form af ædle metaller, værdifulde træsorter, gode jagtmarker eller tørvemoser.

Drengen foreslår også, at gruppen skal fingere at være omrejsende handlende. Feliks kan nævne at han er medlem af Sokolov-familien og kan lede ekspeditionen.

Gruppen vil medbringe fornødenheder, som de barske og selvstændige folk i Øvre Rezel har brug for. Jern-redskaber, øksehoveder, pile-spidser og knive.

Dem vil gruppen bytte for værdifulde skind såsom hermelin, mår og mink. Gruppen vil medbringe så få handelsvarer at det ikke forsinker dem, men så mange at det ikke virker mistænkeligt....

In reply to Demyan (msg # 3):

Har Feliks problemer med at få sin fader til at stille produkter til rådighed?

Igor Sokolov stillede sig på bagbenene med hensyn til at finansiere en ekspedition til Øvre Rezel. Ikke fordi han ikke så penge i området, men fordi at "Slavehandel er en god og solid profession. En med en hvis standard! Hus Sokolov skal ikke sælge tingel tangel. Vi er jo ikke krejlere!" som han sagde. Men det politiske landskab forandrede sig og Archinsks delvise blokade at handel ned af Yalu-floden ramte Hus Sokolov. Hvor at små flodpramme sagtens kunne komme forbi den ynkelig blokade som Archinsk satte op, så var det sværere at smugle 50 eller 100 slaver ned af floden uset. Igor Sokolov var en mand der kunne tage mange tæv, men hans pengepung måtte man ikke røre, så til sidst overgav han sig og finanserede alt det "tingel tangel" som ekspeditionen skulle sælge i Øvre Rezel.

De to krigere var et godt valg. Tavse og trofaste. Solide som klipper og i stand til at modstå alt. Nogdan var noget anderledes. Allerede fra rejsens start jamrede han over alle de ting der kunne gå galt og hans eccentriske tilbøjligheder gav sig til kende. Han syntes at kunne genkende hver evig eneste type af sten og klippe i området omkring Høgeborgen. Navne på stentyperne fløj fra hans mund - det meste på Alphatian faktisk for mange lærde syntes at foretrække det sprog - men det bizare var hans tendens til at slikke på stenene og tale til dem.

Hen mod slutningen af Thaumont er sneen smeltet, og ekspeditionen drager afsted mod de Sorte Bakker.

Solen skinner og luften er vidunderlig frisk, omend stadigt noget kold. De tre drenge er i strålende humør.

Vladimir fordi han igen vil være i sin elskede natur, Feliks og Demyan mest fordi de vil tilbringe en hel sæson væk fra deres fædre...

Rejsen gennem De Sorte Bakker forløber uden problemer. Forårets sol havde fået sneen til at smelte. Enkelte steder i dalene lå der forsat lidt sne og de mange åer og vandløb de krydsede var fyldt med smeltevand og var iskoldt. Deres lille følge rejste ikke hurtigt for terrænet i sig selv var imod dem, men også fordi at de 4 trækdyr med varer og proviant var stædige og trodsige.

De krydsede ind i Øvre Rezel uden rigtig at vide det. Den formelle grænse lå et sted i De Sorte Bakker på den anden side af de sørgelige rester af Petras Mur der skulle have beskyttet Riget mod angreb udefra. Det gjorde den også ...indtil Riget faldt på grund af fordærv og intriger.

De fulgte floden der i Rezel var kendt som Ob som de kom fra De Sorte Bakker og ned i lavlandet i Øvre Rezel. Deres første indtryk af Øvre Rezel var den frodighed der var i området. Selve Rezel er skam bestemt ikke gold, men her i Øvre Rezel summede det med bier og sommerfugle og insekter. Enge som emmede med liv, dybe skove der aldrig synes at være blevet forstyrret af mennesker og vandløb med vand så ufattelig klart. Og mest af alt så var der ingen mennesker.

Der var først efter nogen dage at gruppen ankom til en lille bygd der lå ved Obs bred. Fem huse og nogen skure lå ved flodens bred med små marker omgivet af lave stengærer omkring landsbyen. Røgen steg op fra røghulerne i tagene og man kunne høre lyden af værktøj fra landsbyen.