Knowledge (Religion)

Vladimir og Feliks indser at den sorthudede ork-præst har dedikeret sit liv til Karaash. Karaash var en orc-høvding og krigsherre der levede omkring år 700 BC. Han spredte død og ødelæggelse i Hule-regionen og var skyld i nedbrændningen af et af elvernes Livstræer. Hans vej til Udødelighed blev opnået gennem underlæggelse og udryddelse af ikke een, men hele to, civilisationer.

Karaash
Status: Initiate of Thought
Symbol: A Karaash sword; a greatsword where the lower half of the blade is normal, but the upper half of the blade has an even row of many wicked-looking flanges on both edges
Alignment: NE
Interests: Orc, Warfare
Portfolio: Humanoids, battle, tactics, conquest, rule of the strongest
Avatar: An orcish king in his best shape, with a glistening yellow skin tone, perfect sharp tusks jutting from the lower jaw, piercing eyes with an intelligent spark, and a well-muscled body covered by thick black hairs. He constantly dons a plate mail with jutting spikes and hooks, wielding his huge greatsword with pride.
Favored Weapon: Greatsword

Sense Motive

Demyan indser at der er spændninger mellem Bazt og ork-præsten. Han indser at den mystiske menneskekvinde kommanderer stor respekt. Han oplever Bazt som anderledes, fordi det er første gang at Demyan har set en ork væe "svag". Demyan opfatter at menneskekvinden er farlig - kald det blot hendes aura.

Feliks og Vladimir oplever situationen som noget mere komplekst.

De oplever rigtig nok at der er spændinger mellem Bazt og ork-præsten, men oplever også at Bazts "svaghed" er et spil for galleriet, og at Bazt altså er mere snu end man umiddelbart skulle tro. De oplever at den mystiske menneskekvinde rt magtfuld og kommanderer stor respekt, men at ork-præsten også har en stor animositet overfor hende - han er blot god til ikke at vise det åbenlyst. Feliks oplever grundet sit kendskab til ork-sproget at ork-præsten er tydeligvis etnocentrisk og anser Bazt som en overløber. Feliks og Vladimir synes at menneskekvinden var lidt for nysgerrig da hun studerede Tito, og at Tito så lidt for liderlig ud da han gloede tilbage.
______________________________________

Tito og mændene bryder sig så sandelig ikke om at blive tilbage ved bådene, men gør som han får besked på.

De tre drenge føres gennem vinterlejren som bare synes at blive ved og ved. Der er liv overalt og all synes at være optaget af forskellige gøremål og sysler. Dyr flås og mad tilberedes. Ulve slås om mad og warger går og knurrer i indhegninger. Ork-unger løber og leger i sneen og slås med imaginærer elvere og mennesker. Der er lyden af grov latter, skrigende babyer og tusinder af andre ting. De følges nysgerrigt af øjne fra de store cirkulære vintertelte som de føres gennem lejren.

Til sidst ankommer de til en "lejr mid i lejren" (så at sige), nemlig en række telte der er forbundet med hinanden. Der er vagter ved indgangen og de bliver ført inden for. Kontrasten er overvældende. De kommer direkte fra kulden og sneen og pludselig er det inden for. Varmen er overvældende og de indser at teltene er varmet op ved hjælp af varme sten. Heden er faktisk ret ulidelig og menneskekvinden smiler svagt som hun beder dem om at lægge deres vintertøj fra dem.

Store tæpper og skind pryder på gulve og væggene og de kan mærke at der er brædder under gulvtæpperne således de er hævet over den frosne jord. Da de har afklædt sig deres vinterklæder bevæger de sig dybere ind i nye telte. Det er som om at der konstant kan løftes på et vægtæppe og pludselig vil der være et nyt rum pryder som de andre. De ser tjenere og slaver. De kan svagt høre lyden af trommer og fløjter som stiger i lydniveau som de bevæger sig længere ind i storteltet. Det overrasker dem en smule at de har fået lov til at beholde deres våben, og de kan se hvordan vagterne nøje overvåger dem.

Ork-præsten er forsvundet med sit følge og gået i forvejen uden at vente på at de tre drenge afklædte sig deres skind og vintertøj.

Og pludselig ankommer de så til noget der måske kan betegnes som rådssalen, og som de træder ind i den så ophører musikken. De ser sig omkring og kan se måske et dusin orker og gobliner der sidder på gulvet med deres følge siddende bag dem. Den sorthudede orkpræst er een af dem. De tre drenge kan svagt se musikanterne skjult bag et gardin. På et podie på store puder sidder så Odai Blood-fang. Han er klædt i læderbukser og bar overkrop. Store tatoveringer pryder hans grønne overkrop som tydelig viser han er en kriger. Muskuløs og fuld af ar fra årtiers slag og kampe. Han er glat-raget på nær en lang sort hestehale. Guldarmbånd bryder hans overarme og håndled. Han udstråler autoritet og selvsikkerhed - og hans øjne afslører hans skræmmende intelligens. Han skuer på dem som de kommer ind og de tre drenge kan mærke alles øjne hvile på dem. Menneskekvinden spankulerer vuggende og hjemmevant op til ham og hvisker noget i hans spidse ører før hun skælmsk smilende sætter sig i puderne bag ham og lægger sine arme om hans overkrop, hviler sit hoved på hans skuldre og ser på dem.

"Demyan af Huset Sorte Høg, Boyar af Gum og Øvre Rezel, søn af Artyum, Baron af Rezel og Forsvarer af Lokis Kirke.

Feliks af Huset Sokolov, søn af Igor.

Vladimir, søn af ... ingen ..."

Teltet griner hånligt og menneskekvinden studerer nøje drengene mens hun kysser Odais skuldre.

"Tal, og brug jeres ord fornuftigt, for de kan meget vel blive jeres sidste ..."

Hans zuyevanske har en voldsom accent og det er tydelig at det bekommer ham ikke naturligt at tale fremmedsprog. Hans stemme er en dyb baryton og hans ord er kølige.
This message was lightly edited by the player at 23:17, Sun 17 Nov 2013.

Demyan overvinder den frygt han føler og træder frem. Han siger med en overraskende klar stemme:

"Vær hilset Odai Blood-fang, hersker over stepperne. Måtte du og dine efterkommere i syv generationer altid have blod på krumsablen.

Vi kommer hertil som venner, og vi medbringer gaver for at besegle venskabet mellem Ugarerne og Rezels folk.

Vi har hørt at banditter fra Sharya har stjålet guld som tilfalder Ugarerne. Dette viser Hules svaghed og Sharyas svigefuldhed.

Men Rezels folk står ved jer i denne lange vinter. Og vi vil holde vores ører åbne for at finde ud af hvem som har guldet.

Vi har krydset mile af sne for at komme til jer med dette budskab af fred og venskab. Og vi medbringer gaver for at vise at vores ord har indhold."

Drengene tager gaverne frem:

Smukke eksotiske våben, tigerskind, krydderier og velduftende salver og røgelse.

Og to store guldbarrer, stemplet med den sorte høg og højglanspolerede til lejligheden.

Demyan træder til side for at lade de to andre drenge tale.


09:55, Today: Demyan rolled 18 using 1d20+7. diplomacy roll.

In reply to Demyan (msg # 92):

Vladimir træder frem og lægger højre hånd på hjertet i hilsen til Odai...

"Vladimir er her for at støtte sin frænde og våben bror Demyan. Hans ord er vise og bør respekteres af alle parter. Ugarerne er et stolt og stærkt krigerfolk. I er eksperter med spyd, sværd og skjold. I Rezel er folk primært eksperter i brug af ploven eller fiskenettet."

Vladimir kigger lidt rundt på forsamlingen...


"Når man er kriger så vinder man respekt for sin styrke og sine kampe. Des modigere og stærkere en fjende man møder på slagmarken dets mere ære og respekt vinder man. Ikke kun blandt sine egne men så sandelig også blandt sine allierede og fjender. Der er ikke noget modigt eller ærefuldt i at nedkæmpe bønder, kvinder eller børn. Ugarerne har brug for en værdig modstander! Kun sådan kan Ugarerne blive kendt og ikke mindst frygtet som et af de stærkeste krigerfolk i denne verden..."

Vladimir rolled 27 using 1d20+9. Diplomacy.
This message was last edited by the player at 11:47, Mon 18 Nov 2013.

OOC: 27 i diplomacy roll! Yeah :D

Feliks forholder sig rolig og føler ikke behov for på nuværende tidspunkt at bidrage yderligere til de diplomatiske tiltag.

Til gengæld er han ganske opmærksom på ugarernes reaktioner og deres indbyrdes diskussioner.

Feliks lytter kun halvt til hvad Demyan og Vladimir fortæller Odai og hans mænd. Hans fokus er istedet på dem der sidder og lytter. Han kan genkende flere grupperinger og enkelte ansigter. Nogen af navnene kan han ikke genkalde, men han ved at han står blandt Ugarernes ypperste og en del af ham drømmer sig langt langt væk fra det hele.

Der er Odai Blood-fang. Ugarernes høvding. Han lytter intenst uden at fortrække en mine eller afsløre sine tanker. Hans øjne synes at bore sig dybt ind i Vladimir og Demyan, og det er tydeligt at han er god til at aflæse folk. Bag ham og ved hans side sidder hans mest betroede, og Feliks begynder at overveje om den mystiske menneskekvinde mon er Blue-eyes som han har hørt om. Mens Vladimir og Demyan taler så hvisker menneskekvinden ord i øret på Odai og bider ham i øreflipperne. Om Odai bemærker det er umuligt at aflæse.

Sjælefortærerne er ugarernes ypperste krigersekt. Lederen er Turok også bedre kendt som Faderen af alle i sekten. Det siges at Odai og ham havde samme amme - og at den amme var en trold. Om det er sandt eller ej så har de to altid stået tæt og aldrig svigtet hinanden. Bag ham sidder hans ypperste krigere og rådgivere, alle med de store ansigtstatoveringer der viser at de er Sjælefortærere. Turok lytter længe til drengenes ord og nikker svagt i ny og næ. Han synes irriteret over menneskekvindens handlinger overfor Odai og kaster onde blikke til hende som hun ignorerer.

Karaash-sekten er repræsenteret ved den sorthudede ork som stod ved molen. Feliks ved at han har hørt om ham før fra Bazt. Ungas eller Unkas, synes Feliks at erindre. Nej .. vent .. Unkas var det. En meget rabiat og fanatisk tilbeder af sin Gud, og kendt for at sprede budskabet om sin tro. Bag ham sidder hans præster i deres røde ordenskåber og hellige krigere. Unkas sidder hånligt og griner højlydt hver gang at Vladimir og Demyan taler, men hans latter kan ikke overdøve deres gode budskab.

Wotan-kulten er også repræsenteret af den gamle blinde ork Moak Skywarden. Han sidder med hånden på sin ynglings skulder mens han lytter med lukkede øjne til hvad der bliver sagt. Bag ham sidder en lille gruppe af præster i deres grå ordenskåber. Han forholder sig tavs under hele seancen.

Ugarernes vassaler er også tilstede. Goblinerne fra Bad Moon og Yellow Fang er repræsenteret af deres høvdinge og enkelte rådgivere. Som vassaler har de ikke ret til at have livvagter med i møde hos Ugarernes høvding og deres følge skal være mindre end de andres. De sidder samtidig også længst væk fra Odai Blood-fang. Det er tydeligt at de ikke reagerer før at de ved hvad Odai Blood-fang mener.

Da drengene har talt færdig så bryder helvede lys. Unkas brøler op om [Language unknown: "... atloti venæmeneut en e icnc pr stacil ..."], hvorefter at Turok afbryder og nævner noget om at Unkas blot er vred [Language unknown: "... notounure dieechænteen ilnot na iså ichourher str ckleee teou out somthaare haøe ..."], hvilket fører til råb om [Language unknown: " .. OUNSTAEAUATEERE!! .."] fra Unkas og hans følge. Den gamle blinde Moak mumler noget, men ingen gider lytte til ham. Bad Moon-goblinerne råber op om at gaven er for lille for "[Language unknown: ... ceseil tintr støbutectany e ectforome arch ouomal, mån yinut unal tr rela'paer ith combuteen tist ]Rezel ...". Få synes dog at lytte for Turok og Unkas synes tæt på at slå hinanden ihjel, mens at menneskekvinden griner hysterisk. En tjener - muligvis en slags hofmester - gør klar til at signallere til musikken om at overdøve en eventuelt kommende slagsmål. Yellow Fang-høvdingen råber på [Language unknown: ".... FISE ITWI I ILRORE ..."], hvilket får Unkas' præster til at stemme i og kræve general etnisk udrydning "[Language unknown: ... cetiwh m meit ]Yalu[Language unknown: andmenone ...]", mens at de unge Wotan-præster jamrer op om at Hule ikke længere respekterer dem.

Og imens sidder Odai blot og studerer de to drenge. Så hæver han den ene hånd let og hele teltet bliver stille. Al samtale stopper. Alle øjne hviler på ham.

"I taler med Visdom langt ud over jeres alder. Skyldes det egentlig Visdom - eller en naiv barnetro? Og hvorfor skulle vi tage imod jeres gaver? Vi kunne jo bare ... hente dem ... selv." Han smiler og det er ikke et rart smil.

Og alle øjne hviler nu på de tre drenge der står midt på gulvet med deres gaver strøget ud på tæppet

"Ærede Odai, det er sandt at Ugarerne er blevet behandlet respektløst. Folkene fra Sharya har stjålet jeres guld - og folkene fra Hule har ikke formået at beskytte jeres guld.

Men hvis I angriber Rezel, vil I vende jeres vrede mod den eneste af jeres naboer som kun har givet jer respekt, handel og venskab.

Hvis det er det I ønsker, så lad det være så. Rezels krigskiste er fyldt, og vi vil ikke have skrupler ved at hyre de mest blodtørstige lejesoldater i Zuyevo.

Hvis vi tilbyder Skuda-folket to hundrede pund guld, vil de komme hertil i horder, som hajer der lugter blod i vandet.

Men disse barbariske ryttere kender knap ven fra fjende, og de vil brænde både jeres og vores land af. Det vil blive en katastrofe for os alle.

Jeg vil personligt foretrække at vi holder Skuda-folket på den vestlige side af Yalu-floden. Det er derfor jeg kommer med i en oprigtig gestus af venskab."


OOC: jeg laver ikke noget bluff check for Demyan, da han tror på hvert et ord han siger. Den dumme dreng :)

In reply to Demyan (msg # 98):

Vladimir rømmer sig lidt inden han snakker igen...

"Ærede Odai. Du har ret vi er blot børn. Men vi er heller ikke dumme. Den gave der ligger for dine fødder er selvfølgelig kun en lille del af den gave vi tilbyder dit frygtløse folk hvis i tager imod vores tilbud om fred. Det er utrolig hårdt arbejde at transportere så meget guld og andre værdifulde genstande gennem landet midt om vinteren. Sneen er dyb, vandet er isnende og luften skærre dybt i ens kød. Vi er jo ikke lige så stærke og udholdende som Ugarerne. Derfor tænkte vi at det ville være dumt at tage alle rigdommene med os i tilfælde af at Ugarerne ikke var interesseret i at forhandle med os!. Så det du ser for dine fødder nu er blot en smagsprøve, som fortæller dig og dit ærede folk at vi ikke kommer med tomme løfter."

Vladimir kigger lidt rundt på selskabet

"Hvorfor selv hente guld og andre værdier når man kan få det bragt? Hvorfor risikere store tab for jeres stamme for noget i kun vil kunne hente én gang - hvis i altså ved hvor i skal søge? Vi ved jo alle at rigdomme har det med at forsvinde i krig, medmindre man altså kan overraske sin fjende. Og det er nok for sent nu! Handler i tilgengæld med os kan dette blot være en af mange rigdomme som kan tilfalde Ugarerne i årene fremover.
I står til at vinde mange rigdomme ved at handle med os og til at tabe det meste på den kolde jord hvis i angriber Rezel."

Demyan hvisker til Vladimir:

"Jeg vidste ikke at du har guld som du vil tilbyde Ugarerne.

Du skal vide at Rezels folk sætter stor pris på dit offer."

OOC: Det skal nok blive rigtigt skægt det her :)



This message was last edited by the player at 14:32, Thu 21 Nov 2013.

In reply to Demyan (msg # 100):

OOC: Ups jeg troede kun at vi havde taget 1/10 af gaven med og så gemt resten i rezel og i skoven... hvis vi havde taget alt guldet med så glem ovenstående. Så har jeg så bare sovet i timen som sædvanligt :-)

OOC: nej vi har kun taget tre GB med. Men vi har ikke nævnt overfor Ugarerne, at vi vil bringe dem flere gaver.

Demyan synes at de er nogle ukultiverede barbarer efter at have mødt dem, og han vil som udgangspunkt hellere sætte Yalu i flammer end at give efter for afpresning.

Så alting er in character og helt fint :)

This message was last edited by the player at 15:25, Thu 21 Nov 2013.

In reply to Demyan (msg # 102):

OOC: Ok :-) Vladimir hader også orker, men lige nu frygter han lidt for sit patetiske liv og han er stort set klar til at sige hvad som helst for at slippe af krogen... dermed ikke sagt at der ikke kan plottes med Ugarerne når vi er på sikker afstand. Vladimir har alligevel ikke tiltro til at de overholder en aftale... så hvorfor skulle han :-)

"BWAHAHAHAHAH!" griner Unkas hånligt [Language unknown: "Ce premanoreåan iouticill!! Ssteng nasaeewe ter p ntich! One t ekie riæto! N atirutera nti o st not niånaet ei prth thoreatin!!"] Hans præster stemmer i og peger anklagende på de tre drenge. Gamle Moak mumler stadig noget, men ingen lytter til ham, mens at goblinerne tydeligvis støtter Unkas. Turok sidder i tavshed mens at hans Sjælefortærere indgår i heftig skænderi med Unkas' følge. Råbende tager til og imens sidder Odai og studerer de tre drenge.

Så hæver han hånden og alt bliver stille igen.

"Jeg er imponeret. Tre drenge trodser elementerne og bringer gaver. Tre drenge gør hvad Hule ikke har formået?" Han ser på alle i teltet og griner så mens han brøler [Language unknown: "VIR I LES K ARTATELARØK OÆURILTH, EK ES MA Ri CAEEWI?"], hvilket får de andre til at grine lige så hånligt.

"Og hvad forventer I så til gengæld? Fred måske? I hører hvad den trofaste Unkas siger. Karaash forventer at vi fører krig. Karaash er ligeglad med Skuda og er ligeglad med om I har mere guld. Krig, blod og enkernes klageskrig er de ofre han forventer." Unkas nikker voldsomt, selvom det slår jer at det piner Unkas at der tales andre sprog en orkernes i dette telt. "Og hvor meget guld vil I så bringe for denne fred? For jeg er blot mit folks Herre, og hvis Folket og Guderne ønsker krig, hvem er jeg så til at sige dem imod?" Han stemme er rolig. Ikke hånende men han nyder tydeligvis dette spil. Der er næsten spor af sarkasme i hans ord om at han blot gør hvad guderne siger. Det er noget som også Unkas bemærker og de tre drenge kan se hvor anspændt han bliver. Gamle Moak smiler sagte og nikker mens han ser ned i gulvet.

"Min Fader har en meget viis rådgiver, en ypperstepræst til Loki, som altid giver de bedste råd for folket.

Baronen er en gudsfrygtig mand, som altid lytter til disse råd, og hver eneste gang fører dem ud i livet til den mindste detalje. Til rigets bedste."

Sarkasmen er så tyk at selv de som aldrig har hørt om Rezel forstår hentydningen.


"Vi vil betale fyrre pund guld om året hvis Ugarerne beskytter baroniets nordlige grænse. Leveret ved forårsjævndøgn, startende næste år.

Jeg håber du kan betale det Vladimir.

Vi vil også gerne forøge handlen mellem vores folk, så vores riger kan blomstre. Hvis I garanterer sikkerhed for vores handelsmænd, garanterer vi sikkerhed for jeres.

Hvis Karaash ønsker blod, kunne I jo hente det i Sharya, fra de folk som stjal fra jer."



OOC: Demyan vil betale 1 GB om året for fred. Det virker rimeligt, DM skrev at vi potentielt kunne få ti års fred for vores ti GB.

Demyan foreslår også udvidet handel, måske kan Sokoloverne udvide deres trade holding.

This message was last edited by the player at 11:16, Sat 23 Nov 2013.

Unkas farer op og hans mænd griber sværdene da de hører Demyans sarkasme. At de griber efter deres våben er nok til at Turok og hans folk springer op og stemningen bliver endnu dårligere i teltet. Så begynder menneskekvinden at fnise mens at Odai griner så tårerne triller mens hans slår sig på lårene. De andre ser på Odai og sætter sig så langsomt ned mens at de skuler ondt til Demyan - og hinanden.

"Du forstår at gøre dig venner med folk, Demyan søn af Artyum." siger Odai mens han ser skælmsk på de tre drenge "Jeg plejer at sige at Guderne kan styre i Himmelen, mens jeg styrer her på jord. Jeg giver dem de ofre de forlanger, men giver de intet retur så kan de rende mig." Unkos skuler ondt til Odai "Men lad os tale uden omsvøb. I kommer til Ugarerne bringende gaver. I kommer til Ugarerne for at købe fred. I kommer og viser derved at I kan hvad Hule ikke kan. For det priser jeg jeres navne og spår jer en fremtid. Men jeg er Høvding og Khan. Jeg har et ansvar overfor mit folk og mine vassaler. Uden guld at give dem så vil de vende sig imod mig - og med rette endda. For hvilken mand kan kalde sig selv Khan hvis han ej kan give gaver til sine mænd?" Odai ser nøje på hver af jer "I taler fornuftigt og forlanger ikke for meget. Men jeg har brug for det guld som Hule skulle have bragt mig. Giv mig derfor [3 GB] guld nu og derefter [1 GB] om året og I skal have jeres fred, jeres handel og hvad mere er - I skal have sikret jeres navne blandt jeres eget folk."

Menneskekvinden hvisker noget i Odais venstre øre mens hendes blå øjne ser drilsk på jer. Så nikker han som om han accepterer hendes ord, hvilket får Unkos til at fnyse "Lad jeres krigere hente guldet og lad dem drage afsted i fred. Imens bliver I her som mine personlige gæster. Jeg er sikker på vi har meget at lære af hinanden, og jeg fik aldrig talt med Feliks søn af Igor, da han tilbragte tid blandt mit folk." Snakken om at de tre drenge bliver hos Ugarerne synes at få Unkos til at smile ondt "Det er sådan det skal blive og sådan det skal være ... ikke sandt?" Hans ord er sagt på sådan en måde at det er tydeligt at et afslag vil blive betragtet som en personlig fornærmelse.

Demayn forstår at forhandlingerne har nået et punkt, hvor han ikke kan ændre mere på betingelserne.

Odai vil ikke kunne acceptere mindre guld uden at miste ansigt. Og hvis Demyan trækker sit tilbud om fred tilbage, vil de tre drenge bliver slagtet...

Han går hen til Odai og rækker sin relativt lille hånd frem for at trykke Odais kæmpe næve, med en alvorlig mine.

Men det er tydeligt for enhver som forstår det menneskelige ansigt, at han ikke er tilfreds med aftalen.

I hans sind er der allerede tandhjul der går i hak, som han planlægger hvordan han på sigt kan relokere Skuda-folket til Rezels nordlige egne.

09:26, Today: Demyan rolled 13 using 1d20+7. bluff to conceal emotions.

Men det er da fedt at drengene skal tilbringe noget tid blandt Ugarerne. Det kan lægge op til noget fedt rollespil!

Det er også et klassisk tema: krigeren der som dreng har været gidsel hos fjenden, og derfor forstår fjenden godt :)

This message was last edited by the player at 08:37, Sun 24 Nov 2013.

In reply to Demyan (msg # 108):

OOC: Ja det skal nok blive sjovt. Så kan vi også lære den fæle orc tunge... tror faktisk at Vladimir mangler at lære et sprog. Og det ville være oplagt at lære sin fjendes tunge. Det må være nyttigt :-)

Tito og mændene bliver sendt tilbage af floden for at hente guldet. Det er tydeligt at Tito ikke er meget for at efterlade drengene blandt orkerne, men en dag senere sejler soldaterne tilbage af floden. Det er et sørgeligt syn af se de tre både forsvinde i den kolde dis, men selv efter at bådene er forsvundet i disen kan de tre drenge stadig høre Titos eder og forbandelser i en rum tid.

De tre drenge er nu gæster hos Ugarerne. De bliver indkvarteret i Khanens stortelt, men det er kun lidt de ser til ham. Det er mest om aftenen at de ser ham når de alle indtager måltidet sammen med Khanen og alle hans ypperste. De aftener er voldsomme - der bliver spist og drukket til orker de segner. Trommer, fløjter, bjælder og danserinder der vrider sig til rytmerne på måder der får drengene til at rødme. Store helstegte svin bliver fortærret disse aftener, mens at orkerne griner, snakker og skåler i drikkehorn og drikke-skaller. De er tydeligt dog at der her - som i alle andre hof - er interne stridgheder og gammelt nag. Slagsmål - eller trusler om det - er almindeligt, og generelt er aftenstunderne en tid hvor drengene frygter for deres liv.

Det er nemlig tydeligt at der er dem der ikke stoler på drengene, og selvom man ikke forstår orkernes tungemål, så kræver det ikke meget at vide at dem er dem der helst så drengene glide ned af floden med halsen skåret over. Drengene har lov til at bevæge sig forholdsvit frit rundt i vinterlejren, men hver dreng har fået tildelt en livvagt. Der er tydeligt at vagterne skal sørge for at drengene ikke løber væk eller bevæger sig steder hen de ikke må - men drengene får også tanken at livvagterne skal sørge for at drengene overlever vinteren.

Demyan får tildelt en stum goblin fra Bad Moon-stammen. Han er en sær lille senet fyr med et vildt og paranoid blik i øjnene der konstant fumler med sine krumknive, og som synes at have et ego stort nok til at turde se en minotaur i øjnene og give den fingeren.

Feliks får tildelt den stumme ork-kriger Rezo med den orange hanekam. Aldrig har Feliks set en så tatoveret ork og aldrig har han set en ork der er så stærk. Stor og mægtig tårner Rezo sig over Feliks og Rezo er aldrig uden sin store krigshammer.

Vladimir får tildelt en ork hvis navn han ikke kender. Der er en sandsynlighed for at orken er Sjælefortærer (hvis man skal tro på hvad Feliks fortæller) men orken er ikke som Vladimir havde forestiller sig orker var. I stedet ser orken årvågen og hurtig ud. Lange lemmer, senet og med et intelligent blik i øjnene.

________________________________
OOC

Jeg forestiller mig at der godt kan gå et godt stykke tid før at Tito kommer retur med guldet og derfor:

1) I kan hver især give Tito et eller flere breve med som Tito skal aflevere til hvem I end vil have han afleverer dem til.

2) I skal fortælle mig om jeres karakterer gør noget særligt over de næste uger/måned eller to. Generelt kan de bevæge sig i hele lejren og prøve at tale med hvem som helst. Afhængig af hvad I vælger kan det føre til et lille eventyr eller måske bare nogen terningerul.

3) Har I skillpoints/sprog til over så kan i til Spring Season vælge Orcish som sprog.

4) Jeg kan garantere mindst een "action scene" før at guldet kommer retur.

5) Hvis I keder jer så siger I til. Dette er bare en mulighed for jer at lære noget om orkerne, og have lidt eventyr.

6) Lav Sense Motive-checks for at få et billede at de interne magtkampe hos Ugarerne. Feliks har +2 til sit rul grundet sin forhåndsviden.

<Red>OOC:

Øhhh. Har lige tre afklarende spørgsmål:

1: Var det 3 GB udover de 3 GB, sokm vi medbragte i guld og gaver?

2: Guden Wotan. Hvilket aspekt af guden Odin er det? Eller er det en selvstændig gud?

3: Er Bazt en del af hoffet?</Red>

OOC

1) Det er 3 GB ud over de 3 GB I kom med.
2) Wotan er Odin. God of Sky and Battle. Udbredt på Yazak stepperne, men er sammen med gudinden Hel ved at blive 'glemt' blandt orkerne, til fordel for guden Karaash.
3) Bazt er ikke en del af hoffet, men bliver til tider hidkaldt når snakken falder på handel. Han synes dog at have fingeren på pulsen, så at sige.

In reply to The Storyteller (msg # 110):

Vladimir prøver at lade være med at træde nogle orker over tæerne mens han er i lejren. Dvs ikke noget med at provokere orker som er 3 gange hans størrelse. Han er meget ydmyg. Men han lytter intenst til deres tunge (prøver at lære deres sprog) da han ikke bryder sig om når samtaler foregår hen over hovedet på ham...

Feliks vil først og fremmest holde lav profil ligesom Vladimir. Især den rabiate Unkas, præsten til Karash, og hans folk, holder Feliks stor afstand til.

Han vil som noget af det første tale med sin lokale forretningsforbindelse Mr Bazt, for at få nogle flere informationer. Der foregår tydeligvis en hel del interne magtkampe her i Ugarernes lejr, og det kan betyde liv eller død at have viden til at navigere dette politiske landskab.

Feliks opfatter den gamle Wotan præst som den mest potentielle allierede. Men at en menneskekvinde tilsyndeladende besidder så megen magt her blandt orkerne, har også vakt Feliks nysgerrighed.

Derudover så kunne Feliks godt tænke sig en god bue med Styrke bonus…. ;-)