Vinter, 1026 AC

Vladimir og Demyan modtager i vinterens første tid et brev fra Feliks. I det skriver han at de tre bør mødes for han har modtaget nyheder fra "hans mand i Ugarernes land" om at Ugarerne vil gå på krigsstien til foråret. Dette skulle ske som hævn for at deres tribut-penge er blevet stjålet af mænd fra Sharya.

___________________________

OOC

Dette sker efter at Feliks har fået brev fra Rigsrådet og at Vladimir har hørt nyheden om goblinerne.

Demyan skriver til Feliks og Vladimir og foreslår at de tre mødes i Høge-garnisionen ved Dagoba-flodens munding. Det er vinter, men dog kun nogle dages rejse.

Garnisionen er placeret centralt i provinsen, og Demyan vil desuden gerne vise sine to venner hvor meget den er blevet udbygget siden sensommeren.

Drengen sender også et brev til Rigsrådet, hvori han advarer om at Ugarerne rører på sig...

In reply to Demyan (msg # 2):

Feliks iklæder sig sine varmeste skind og uldtøj og kæmper sig igennem snemasserne hen til høge garnisonen.

In reply to Demyan (msg # 2):

Så snart Vladimir modtager brevet så tager han mod Høge garnisionen. Det er ikke første kan Vladimir er på besøg. Han har besøgt området flere gange på sine vandreture. Der er ikke noget bedre til at holde en varm om vinteren end et tykt lag pels og lange vandreture.

Demyan skriver straks et brev til Rådet i Rezel for at advare om faren for ork-angreb og sender Tito afsted med brevet. Måske det er tanken om at kunne tilbringe tid i Olonov mellem varme kvindelår der sporer ham frem, men i årene der kommer vil Titos Ildmarch være noget man taler om i både Rezel og Øvre Rezel.

De tre drenge mødes i Høge garnisonen. Gården er blevet befæstet og forstærket og er faktisk - alt taget i betragtning - et ganske imponerende syn. Fra denne garnisonen udspringer Loven i form af sheriffer der vandrer fra bygd til bygd og hører sager og afgør stridigheder. Det er ikke uden gnidninger med lokalbefolkningen, men med tiden skal de nok indordne sig de nye tider.

Sneen ligger dybt og det fyer uden for murene. Men drengene sidder inden for i halvmærket omkring et stort egetræsborg. Det er færste gang i godt et halvt år at de ser hinanden.
________________________

OOC

The Storyteller rolled 20 using 1d20. Send message to Rezel.
The Storyteller rolled 8 using 1d20. Crit.
(Total DC 28)

Demyan modtager sine to venner og byder dem på det bedste som den fattige garnision kan byde på. Hjortekød, brød og noget varm grok.

Drengen prøver at skjule sin stolthed over den lille samling huse, men det lykkes ikke. Han stråler som en sol. Garnisionen er det eneste, han virkeligt har opmået i sit korte liv.

"De første måneder var hårde. En stormfuld nat blev laden ramt af et lyn og brændte ned med næsten alt vores korn.

Men indbyggerne i de to nærmeste fiskerlandsbyer hjalp os igennem. Det vil jeg aldrig glemme...

Feliks min ven, du skriver at Ugarerne rører på sig. Er der noget vi kan gøre for at hindre at de angriber Rezel?

Jeg ved ikke hvor meget indflydelse du og din familie har blandt dem. Måske kan vi tilbyde dem noget mod at de kun angriber Tür?"

Feliks sidder og tænker længe.

Jeg har selv levet en sæson iblandt ugarerne og forstår deres kultur. Jeg kan tale med dem. Måske kan jeg få dem til at skåne øvre Rezel og Rezel, men om jeg ligefrem kan få dem til at angribe Tur, er straks mere usikkert. Jeg skal have simple og overbevisende beviser, hvis jeg skal kunne fokusere deres vrede på den måde.

Hvad ved vi om disse sharya krigere?

"Jeg taler ikke om at overbevise ugarerne om vores uskyld.

Jeg taler om at bestikke ugarerne, så Rezel undgår deres vrede.

Vi kan bestikke dem med sølv, eller korn eller heste. Eller hvad de sætter pris på!

Jeg tror ikke vi har nogen chance for at finde krigerne fra Sharya inden ugarerne sætter sig i bevægelse..."

OOC

Sølv, heste og andet kunne bruges som beskyttelsesskat, men spørgsmålet er om der er nok af det. Der er på ingen måde nok skatte i Øvre Rezel til at tilfredstille orkerne. Samtidig slår det alle tre drenge at det at føre ne hær igennem store dele af Øvre Rezel vil være fysisk umuligt.

In reply to The Storyteller (msg # 9):

Det har vi ikke penge nok til, men måske min fader har. Skal jeg skrive til ham? Jeg tager gerne op til ugarerne for at forhandle...

OOC: Ugarerne kan vel drage øst om øvre Rezel. Er det ikke slette?

OOC: som jeg forstår det, er orkerne steppe-folk som kæmper fra hesteryg.

De vil næppe gide begive sig ind i Øvre Rezel gennem tæt skov, sumpe og myg for at tage nogle skind og røgede fisk fra de indavlede sumpboere.

Men som Karsten skriver, hvis de går øst om Øvre Rezel kan de hærge ned i selve Rezel, hvor der er flat og meget mere bytte.

"Feliks, jeg havde ikke turde håbe på at du ville tilbyde det. Jeg foreslår at vi tre med det samme rejser til Rezel og overtaler rigsrådet og din fader til at donere sølv.

Så drager vi til ugarernes land, inden sneen smelter, og du forsøger at forhandle med dem. Med lidt held kan vi undværge en dyr krig.

Når foråret kommer, vender vi tilbage og tager os af goblinerne her! Hvad synes I mine frænder?"

In reply to Demyan (msg # 12):

Jeg håber, at landsbyfolkene kan klare sig igennem vinteren uden vores hjælp. På langt sigt er det vigtigere at undgå krig med ugarerne, men jeg håber, at de involverede landsbyer opfatter det på samme måde.

Hvad siger du Vladimir?

In reply to Feliks Sokolov (msg # 13):

"Vladimir synes det lyder som en god ide. Folket har ikke mange våbenføre mænd. De er ikke gode kriger og vil blive slagtet af ugarer. Måske de kunne gemme sig blandt træerne hvis ugarerne kom? Men folket vil blive glade hvis vi kan stoppe ugarerne. Vladimir drager med Demyan Og Feliks til Ugarerne. Vladimir måske kan hjælpe sine venner. Hvem ved?"

"Jeg vil sende Luka og fem krigere til det område hvor goblinerne hærger.

Hvis Guderne vil det, kan de organisere de våbenføre mænd, og holde goblinerne nogenlunde stangen indtil vi kommer tilbage fra ugarernes land til foråret.

Lad os straks tage en båd tilbage til Olonov for at forhandle med Igor Sokolov og rigsrådet."

Næste dag sejler de tre drenge ned af den mægtige Yalu-flod til Olonov.


This message was last edited by the player at 20:28, Sat 19 Oct 2013.

Feliks har de fleste af sine ejendele med.

Han sidder stille for sig selv og nyder den sidste rest stilhed. Det er befriende lang tid siden, at han sidst har set sin far, og mildt sagt så glæder han sig slet ikke til gensynet....

De tre drenge sidder i båden indsvøbet i skind og ser på de to bredder, der er dækket af sne. Solen skinner fra en frostklar blå himmel.

"Hvis vi kan overbevise ugarerne om at de ikke skal invadere Rezel, kan vi redde hundreder af liv.

Det er da ret meningsfyldt.... er det ikke?"

At undgå krigens gru var så sandt et meningsfyldt mål. Men alligevel var stemningen på vej ned af floden trykket. Det virkede uoverskueligt og røgsøjlerne fra brændende landsbyer i Sharya hvor krigsherrer formålsløst sloges mod hinanden gjorde det ikke bedre.

Olonov lå indhyldet i meterhøj sne og isen lå tyk nede ved havnen. Folk frøs og rygter om Udøde omkring Gum gjorde det hele endnu værre. I kroerne blev der hvisket om Baronens vanvid og om de Udøde der snart ville opsluge Rezel. Eventyrere havde passeret gennem Olonov for at nå til Gum, men ikke alle havde nået Gum for Baronen havde fået dem hængt da han anså dem som spioner for Tür. Deres frosne kroppe dinglede i vinden nede ved havnen.

Der kommer bud fra Rådet om at Demyan skulle indfinde sig for Rådet for det var rygtes at han var i byen.  Samtidig kom der bud fra Sokolov at han søn skulle indfinde sig og diskutere forretninger.

Demyan giver sine to venner et stort kram og begiver sig afsted for at mødes med Rigsrådet.

In reply to Demyan (msg # 19):

Feliks opsøger også modvilligt sin fader....

Og alligevel er noget ved ham ændret. Han glæder sig ikke, men han er heller ikke ligeså bange, som han plejede. En trods er spiret i ham, og det er faktisk en del af hans frygt. Som om han frygter en kommende opgør. Det var ligesom nemmere, dengang han bare var bange....

OOC: Formoder at Feliks stadig har et værelse i sin faders gård/palæ/hus...???

Feliks tager sit pæne adelsmands tøj på i blå farver. Han bærer sit sværd i sit bælte, men lader sin rustning og skjold blive på sit værelse. Dernæst bevæger han sig til audiens hos sin fader.

Han finder denne i sit studerekammer sammen med flere af sine rådgivere. Lys i stager er tændt overalt for at give lys til de mange papirer, dokumenter, inventarlister og kort, som faderen og de andre mænd er koncentreret over.

Feliks stiller sig inden for døren med armene foldet på ryggen. Han observere de forskellige mænd. Hvis de ikke har opdaget ham indenfor et par minutter, så vil han rømme sig....

Mens de tre drenge venter på at guldet bliver samlet, og de får købt de ting vi ønsker, så holder de nogle rådsmøder i Høgen-borgen.

"Feliks og Vladimir, det er utroligt at vi har fået så meget guld at lege med! Vi kan virkeligt overveje nogle seriøse diplomatiske tiltag.

Feliks, du kender Ugarerne langt bedre end vi gør. Kan vi stole på at de ikke bare hugger hovedet af os og tager guldet?

Og hvis vi laver aftaler med deres nuværende høvding - vil hans efterfølger respektere vores aftaler? Og... hvor stærkt står den nuværende hævding?

Jeg tænker at det er risikabelt at tage alt guldet med os på første ekspedition. Hellere give dem noget guld, med udsigt til mere hvis de samarbejder....

På den anden side må vi også give dem nok guld til at de ikke angriber. Hvad tænker I?"

In reply to Demyan (msg # 23):

"Vladimir synes at det er den bedste idé ikke at have alt guld med til Orker på første ekspedition. Vladimir stoler ikke på disse Orker. Måske bare en lille smagsprøve af guldet? Vi fortæller dem så at at hvis de opfylder vores krav om ikke at angribe så vil de få tifold af det guld vi har medbragt?"

Vladimir kigger lidt rundt på de andre...

"Men hvor gemmer vi så store skatte uden at miste dem? Man kan ikke stole på nogen. Og har vi ikke dette guld hvis Ugarerne acceptere aftalen så angriber de helt sikkert. Og mere brutalt end nogensinde!" 

"Du taler vise ord Vladimir. Vi vil medbringe to guldbarrers værdi i guld, og en bars værdi i gaver.

Resten af guldet vil vi lade blive tilbage i Høge-borgens skattekammer, hvor det er sikkert. Hvis vores mission fejler, vil baronen kunne bruge det på lejesoldater."

Feliks kigger på sine to venner.

I har ret i, at det er risikabelt at bringe al det guld med os. Samtidig er jeg sikker på, at min fader ikke går med til, at hans guld ligger hos baronen. Hvis min fader vælger at bruge guld på lejetropper, så skal det være hans egen lejtropper.

Den nuværende høvding, Odai Blood-fang, er på mange måder en ekseptionel ork høvding. Han er ikke så konservativ, som det er normen. Blandt andet går rygtet, at høvdingen er parat til at tage ny teknologi til sig. Det er også imponerende, at Odai har været høvding i 15 år. Normalt holder en ork høvding ikke så længe, da der altid vil komme en yngre og stærkere ork til, som vil vinde støtte blandt ugarerne og derfor kunne tage magten. Ikke alene har Odai siddet længe. Han har også lige elimineret sin egen fætter, som ellers var ved at være stærk nok til at kunne udfordre Odai.

Odai har sin egen skæve moral kodeks, men jeg tror, at han vil holde sit ord. Hvis man kan få ham til at give det. Til gengæld så ved vi ikke, hvor længe Odai vil have magten, og den nye høvding vil kun overholde en eventuel fredsaftale, såfremt det er til hans gavn. Orkerne et krigerisk folkefærd, så at vælge freden skal virkelig være høvdingen til gavn, hvis ikke han vil fremstå svag.

Og dette stiller os i et nyt dilemma. 10 guldbarrer er mange penge, som sikkert vil kunne købe Odais velvilje. Men hvis ikke vi tager det hele med, så vil det måske fornærme Odai, da han kan få den tanke, at vi ikke stoler nok på ham. Han vil nok også blive fornærmet, hvis vi bruger resten som en form for afpresning. I ved; " når du har skånet Rezel, kan du få resten" - tilgangen.

Feliks sidder lidt og tænker sig om.

Hvis bare at Rezel og øvre Rezel havde noget, som ugarerne ønsker. Så vi kunne begynde at handle med dem, så de var mere interesseret i at være på god fod med os end at plyndre os.

Hvad med Darkwood? Vladimir, hvor meget er der af det? Er der nok til, at vi kan begynde at forarbejde og eksportere det? Ugarerne ville måske kunne sætte pris på dette til deres buer og pile.

Og vedrørende al guldet. Måske vi skulle bringe det til Øvre Rezel. Så kan Ugarerne hente det der....

"Jeg er ikke helt tryg ved at bringe syv guldbarrer til Øvre Rezel. Der er intet sted hvor de vil være sikre.

Særligt nu hvor halvdelen af mine folk er i den østlige del af provinsen for at holde goblinerne i skak."

Vi skal da gemme det. Grave det ned et sted i skoven...

Demyan begynder at få ticks ved det ene øje.

"Det er alt for farligt. Der er allerede dusinvis af mennesker som ved at vi vil forlade Olonov med store mængder guld.

Enhver med en lille smule hjerne vil kunne spore sig frem til hvor vi har begravet det. Der er kun et sted hvor guldet er sikkert - i Ørneborgens skattekammer.

Vi forhandler med Ugarerne nu, og så vender vi tilbage til dem senere med resten af guldet. Afhængigt af hvordan forhandlingerne forløber...."

In reply to Feliks Sokolov (msg # 28):

"Vladimir kender endnu ikke meget til hvad landet kan tilbyde sit folk af rigdomme. Vladimir ville heller ikke tænke ilde om folket hvis de ikke vil have noget med ugarerne at gøre. Det er kendt at Orkers ord er lige så flygtige som vinden der blæser over de store stepper i øst. Vladimir stoler heller ikke på orkerne. De respekterer kun talen fra et sværd."

Vladimir kigger lidt bekymret op på den grå himmel inden han taler igen...

"Vi skal udvise bjørnens mod og rævens kløgt. Hvis Ugarerne kan lugte vores frygt og se tvivlen i vores øjne så vil vi og alt vores guld være et let bytte for dem.
Vladimir tror at vi er i knibe uanset hvad vi gør." 

I har ret. Vi er nødt til at planlægge fremtiden bedre.

Lige nu kan vore fædres guld redde en masse mennesker - omend det potentielt er en stakket frist. Det giver os ihvertfald tid til at styrke vores position.

Demyan. Dig stoler jeg på. Det håber jeg, at du ved. Og hvis du selv var til stede i høgeborgen, så ville jeg også trygt lade min faders guld opbevare der.

Men det er du ikke....

Jeg stoler ikke på andre end jer to. Og slet ikke baronen og hans sykofanter. Beklager Demyan. Det håber jeg ikke, at du tager mig ilde op.

Vi er nødt til at finde et andet sted at opbevare alt dette guld og udstyr. Alternativt skal vi forsøge at handle guldet til andre varer, der er nemmere at medbringe.

OOC: Nu er disse rigdomme ikke nærmere defineret. Er det barrer af guld, eller er det våben og andet udstyr? Hvor meget fylder det? Og hvad er omregningsfaktoren? 10 GB af 2000 eller 4000 gp? Teoretisk burde man kunne handle al denne rigdom til nogle enkelte værdifulde ædelstene eller magiske items. Vi ved jo alle, at eventyrere sælger deres magiske items til halv pris, og der må være masser af magiske items, der kommer ud af Kulikova med alle de udøde og eventyrere i området. Kan Feliks på nogen måde kvalificeret gætte på, hvorledes Ugarerne ønsker denne tribut? Er det bare Odai, der skal have noget guld? For så burde et magisk våben være ligeså godt. Eller skal Odai have nogle kontanter at dele ud til sine undersåtter?

Feliks - jeg tager det overhovedet ikke ilde op. Jeg stoler heller ikke på min Faders sykofanter.

Lad os gøre det således - vi medbringer to guldbarrer og en bars værdi af gaver til Odai.

Vi bruger een barre til rejseomkostninger - vi køber heste og kortbuer til ti mand fra Høge-garden som ekskorterer os.

Jeg opbevarer tre barrer her i Høge-borgen, og du opbevarer tre barrer hvor du ønsker. Vi kan eventuelt stoppe i Øvre Rezel?


This message was last edited by the player at 20:35, Fri 01 Nov 2013.

OOC

Jeg prøver igen. Ugarerne hører til længere oppe af Yalu floden og ikke direkte mod øst. Det betyder at Øvre Rezel faktisk er på vejen til ugarerne. Feliks har altid sejlet til ugarerne og nyheden fra ugarerne kom også via Yalu floden.

Det er en anden orkstamme der ligger øst for Tür. Beklager jeg i sin tid opfandt den stamme der truer Tür. Den lader til at have forvirret jer unødigt.

Så ugarernes land re altså oppe af Yalufloden :)

OOC: Ah ok, jeg troede at det var Ugarerne som er indtegnet på kortet. Jeg har rettet min besked :)

In reply to Demyan (msg # 32):

"Heste er gode stærke dyr, men de hører ikke til på floden. Det er ikke deres element. Lad hestene blive tilbage og hvile deres forfrosne ben så er chancen større for at de igen kan smage det saftige græs når sneen er smeltet og solen igen er stærk."

Vladimir har et lidt fraværrende blik i øjnene i et lille stykke tid inden han taler igen...


"Vladimir har vandret meget i skoven. Den er dyb og mørk og kun dyr kommer de steder. Mange gode gemmesteder til guld og ædle stene. Det er også en mulighed!"

"Du taler vise ord Vlad, vi lader hestene blive tilbage. Måske vil Feliks være interesseret i at gemme sit guld i skoven?"

Gruppen gør sig parat til at rejse til Ugarernes land. To guldbarrer af fyrre punds vægt bliver støbt og stemplet med den Sorte Høgs segl.

Een guldbars værdi bliver omsat til gaver til Odai - alt hvad Sokolov familien ved han sætter pris på. Ting som det er svært for Ugarerne at få fat på.

Røgelse og silke fra det Yechemittiske emperium. Glasvarer fra de bedste glaspustere i Darokin, og figurer udskåret i det fineste elfenben fra Sind.

Tre en halv guldbarre bliver låst inde i Høge-borgens skattekammer, og tre en halv overdrages i Feliks varetægt.

Demyan håndplukker ti loyale krigere fra garden. Hans nye "detect alignment" formular tillader ham at udvælge de mest lovlydige krigere. Og så Tito Pulin...

Og så en tidlig morgen sejler gruppen ud fra Olonov havn, mod Ugarernes land....


This message was last edited by the player at 22:34, Sat 02 Nov 2013.

OOC: Det lyder som en god plan - bortset fra, at Philip skrev, at Odai Blood-fang vil have klingende mønt. Skal vi ikke bare slæbe guldbarrer afsted? Det er nemt og overskueligt. Og fandens tungt at slæbe afsted for eventuelle tyve….


Feliks hjælper Demyan med at få vekslet og omsmeltet deres 10 GB til guldbarrer. Feliks kigger også med, da Demyan udvælger
de mest loyale krigere blandt hans faders mænd.  (OOC: Sense motive 16)

Tilsidst gør de klar til at sejle afsted. Det er nok svært med 10 soldater og guldbarrer for en formue at komme afsted specielt incognito, men vi prøver da i det mindste….

Da/hvis de når Øvre Rezel, så beder Feliks Vladimir om at hjælpe ham med at finde et godt sted i skoven til at komme Sokolov andelen af guldet….

Demyan synes det er en god ide med gaverne. Så virker det lidt mindre som bestikkelse...

Demyan og Feliks udvælger nøje deres mandskab som skal følge dem på deres færd mod ugarernes land. At det er en farefuld og mystisk færd kan alle være enige om og snart løber rygterne i Olonov. Ingen af rygterne om formålet med drengenes færd er dog sande - de handler om alt fra onde troldmænd, hemmelige forhandlinger med adelsmænd i Sharya, missioner for Hule og angreb ind i Kulikovo selv. Hvad der undrer drengene er at der samtidig er rygter om at ugarerne vil røre på sig til foråret og de Huleanske tropper synes at være noget mere aktive end ellers - men ingen synes at forbinde ugarerne med drengenes færd.

Det er en tåget og kold morgen at de tre langbåde forlader Olonov og sejler op af Yalu-floden. Landskabet synes malet i kolde nuancer af hvid, grå, sort og isnende blå, og himmelen over bådene er lige så trøstesløst. Kulden går gennem marv og ben og ingen taler  ved færdens start - alle forsøger bare at overleve. Vandet i bunden af bådene er frosset til is og den eneste lyd der kan høres er årernes plasken i det isnende vand.

Den korte sejlads til handelsposten i Øvre Rezel er ren pinsel. Det begynder at sne ret tidligt og sammen med vinden gør det turen til ren tortur. Turen tager længere end forventet for mænd udmattes hurtigt. Kulden gør at alle er tæt på tårer, og der er is i jeres hår og øjenbryn og på jeres tøj.

Følget ankommer først til handelstationen lang tid efter at det er blevet mørkt og forkomne søger de ly i handelsstationen og landsbyen og får mad og drikke. Folk falder udmattet om ved langbordet i handelsposten og der er en kamp at holde sig vågen. Ilden knitrer i ildstedet og kaster lange skygger i langhuset, og selvom ingen siger det så tænker alle det nok - denne rejse bliver værrere end først antaget.
__________________

OOC

Jeg har rullet Sense Motive for Demyan. "Detect Alignment" viser meget, men ikke hvor folks loyalitet er ...


This message was last edited by the GM at 19:40, Sun 03 Nov 2013.

I dagene der følger hjælper Vladimir Feliks med at finde et godt gemmested til guldet. Det er ikke nemt - årstiden byder på voldsom snefald og jorden er bundfrosen og praktisk talt umulig at grave i. De finder dog et skjulested i en hule bag et lille vandfald. Det er godt skjult og nærmst umuligt at finde. Problemet viser sig at slæbe slæderne med guld gennem den dybe sne. Det er udmattende og presser drengene til det yderste.

(Hvor de fandt deres skjulested)

Efter næsten en uge forsætter færden videre op af Yalu-floden. Den bugter sig gennem landskabet og det er en kold, pinefuld og ensom færd. Lyden af råger og krager er det eneste der holder dem med selskab. Langs floden ser de stort set ingen dyr og de er nødt til at gøre brug af deres medbragte forsyninger når de slår lejr på bredden om natten. I ny og næ ses en udpint landsby liggende på den vestlige side af floden i Sharya. Synet af landskabet og bosættelserne kombineret med det hårde vejr får moralen til at falde.

Da bådene forlader Øvre Rezel og kun har Yazak-stepperne som den østlige bred så bliver færden endnu hårdere. De store skove i Øvre Rezel fungerede åbenbart som læ for de hårde østenvinde der blæser henover stepperne. Nu er det fra morgen til aften - og gennem hele natten - plaget af voldsomme vinde der fyger sneen henover Yalu-floden der ofte gør sænker sigtbarheden til under fem til ti skridt. Om morgenen er teltene som regel stivfrosne og alle er plaget af små forfrysninger.

Det er nu ved at være aften og mændene er trætte. Gruppen mangler stadig tre til fire dages færd før de når til ugarernes land. Alle er udmattede og folk sukker efter hvile. Begge bredder er lige forladte og mennesketomme. Heldigvis blæser og sneer det ikke nu og giver gruppen et lille pusterum. En tårn-ruin kan ses på den vestlige bred og en lille lund kan ses på den østlige bred.
___________________________

Ønsker I at slå lejr for natten på den østlige bred (i det gamle Zuyevo), så gå til side 79.

Ønsker I at slå lejr for natten på den vestlige bred (på Yazap steppen), så gå til side 19.

Hvad side ønsker I? :)

Gruppen slår lejr i tårnruinen. Demyan tænker at de har brug for et sted med godt læ for vinden mere end noget andet.

Gruppen tænder bål så godt som de kan, og Demyan fortæller den opbyggende historie om hans forfader baron Zhukov, der for lang tid siden søgte et mytisk sværd på disse kanter.

Zhukov ledte efter sværdet hele vinteren og frøs næsten ihjel, men han fandt sværdet og overlevede til at opleve forårets blide varme.

11:49, Today: Demyan rolled 22 using 1d20+7. perform oratory (inspire courage).

Drengen bruger sin nyfundne evne til at inspirere mod i dem der lytter til hans historie.

This message was last edited by the player at 10:51, Mon 04 Nov 2013.

In reply to Demyan (msg # 42):

Vladimir pakker sig godt ind i sit bjørneskind og lytter spændt til Demyans historier fra gammel tid. Vladimir er helt opslugt da han intet kender til landets historie.

Inden Vladimir går til ro tilser han frostskader i den lille gruppe og kaster cure light wounds hvis det er nødvendigt alt imens han småpludre lidt med sig selv...

"Vladimir må klare kulden og varmen bedre... landet må beskytte Vladimir mod elementerne... hmmm... måske er det ikke så svært. Vladimir kan heale sår. Vladimir må da også kunne beskytte sig mod kulde... ja da jo jo det burde være ligetil..."

Feliks hjælper mændene med at bygge et bål og eventuelt noget læ inde i tårnet.

OOC: Survival rul: 19

Resterne af murerne leverer et sørgeligt ly mod elementerne. Nattekulden og det stille snefald gør natten grum og pinefuld. Bålet knitrer og folk ligger så tæt på det som muligt. Problemet er at finde ordentlig træ, for det gruppen bruger er svært at tænde op med og endnu mere besværligt at holde liv i. Det bliver derfor vagtposternes opgave at holde liv i det ynkelig bål, og den konstante uro, den hårde jord og kulden gør det svært at få noget søvn.

Demyan bliver vækket ved at Tito holder en hånd over munden på ham og hvisker ind i hans øre "Der er nogen derude". Demyan kan se hvordan en vagt står ved resterne af en mur og spejder ud i natten med et ladt armbryst. En anden vagt er ved at vække de andre krigere, mens at Tito prikker til Feliks og Vladimir.

Demyan stiller sig over til en anden mur med et stort hul i, og forsøger at spejde ud gennem hullet med en pil på hans kortbue.

"Vladimir, Feliks, der er noget derude!"

15:54, Today: Demyan rolled 18 using 1d20+5. perception roll.

In reply to Demyan (msg # 46):

Vladimir kaster guidance og prøver at spejder ud i den mørke nat samtidig med at hans øre er på stilke...

16:03, Today: Vladimir rolled 22 using 1d20+4. perception

Det er svært at se noget i mørket og sneen, men i ny og næ er det som om at drengene kan se noget. Mennesker måske? Sløret med store hvide kapper. Snigende sig gennem sneen med dragne sværd og spændte buer. Det er svært at få en ide om antallet af dem dog ... et dusin måske? Det lader ikke til at have indset at de er opdaget, men forsætter med at snige sig langsomt frem.

Demyan hvisker til drengene og krigerne.

"Der er et dusin af dem - og de lader ikke til at vide at de er opdaget. De kommer nærmere.

Vær parat med jeres buer - på mit signal skyd dem. Jeg vil bruge formularer til at lyse dem op."


Drengen griber fast i et bundt af tynde brændeknuder.

Han vil kaste light på dem efter tur og så kaste dem efter angriberne.

Feliks griber sin lette armbrøst og stiller sig klar. Han kaster guidance.....

Skyggerne i vinternatten kommer tættere på. De sniger sig gennem natten og kommer tættere på ruinen. Det er der at forsvarerne gyser da de ser angribernes øjne der lyser som små funklende røde kugler med en sær rød røg der synes at blive blæst væk med vinden. Der er ingen ånde der kan ses komme fra deres munde, og de bevæger sig nærmest lydløst. Da de kommer tæt nok på kan de for alvor ses ...

De er lidt over et dusin. Klædt iturevne hvide og grå kapper, rester af ringbrynjer og gamle våben og gamle rådne rester af det gamle kejserrigers uniformer. Deres knogler er tydeligt synlige, men holdes på mystisk vis sammen selv så mange år efter de døde mens de forsvarede deres vagttårn mod angribere fra den anden side af Yalu-floden. På denne vinternat har de gravet sig op af den frosne jord og fundet liv for at knuse "angriberne der kom fra floden".

Det er der at en af de forfrosne forsvarere nyser, og alle angriberne et kort sekund standser ...
__________________________
Jeres tur først, og så er det deres tur.
Jeg skal bare vide om I tre drenge står samlet eller om I dækker hvert jeres område?

Feliks venter til Demyan kaster lidt lys over angriberne. Og selvom han også bruger sin Guidance, så rammer han alligevel ikke.

19:26, Today: Feliks Sokolov rolled 8 using 1d20+5. To hit w crossbow + guidance.

Demyan kaster light på en tyk gren, og holder den højt for at lyse over området.

"Det er udøde! Jeres pile virker ikke mod dem! Grib kæppe og køller for at knuse dem!

HOLD MURENE MÆND!"

OOC: De tre drenge står selvfølgeligt ved deres eget lille murafsnit og kæmper sammen :)

In reply to Demyan (msg # 53):

Vladimir sidder på hug med sit skjold i den ene hånd og sin MorgenStjerne i den anden klar til at knuse ethvert skelet der kommer inden for rækkevidde...

Det kolde magiske lys der udstråler fra kæppen i Demyans hånd afslører et grufuld syn. Udøde krigere der engang forsvarede zardømmet kaster sig nu over den lille gruppe af forsvarere der holder stand i resterne af tårnruinen. Sværdhug rammer skjolde og I kan høre Tito brøle nogen eder bag jer.

I kan se de Udøde bryde op gennem sneen og storme tårnet. Det er som en flodbølge der ruller over jer og kun ønsker at udslette alt liv i denne vinternat.

Det er der de tre drenge ser det. De deforme rester af den hovmodige grådige kommandant der ledte disse mænd i døden den nat for længe siden. Iklædt de rådne rester af sin uniform og iturevne kappe. Sin knuste rustning og splittede hjelm. Men at det engang var et menneske er næste umuligt at forestille sig - og en tanke man ikke ønsker at dvæle for længe væk. Væsenet stormer frem og har udset sig de tre drenge som sit mål. Selv i døden følger den sit gamle kodeks om at kun mænd af samme byrd bør kæmpe sammen.
______________

Jeres tur først - kampen mod kommandanten vil afgøre resten af slagets gang.
This message was last edited by the GM at 20:13, Mon 04 Nov 2013.

Feliks beder en bøn til sine forfædre og alle gode guder (OOC: Casting Divine Favor)

Derefter trækker han sit skjold og langsværd klar til at holde bæstet sig fra livet.

Demyan stiller sig bag sine to frænder og hæver den lysende kæp højt, så den spreder lys for alle Zuyevos krigere.

"Da Zhukov kom til denne egn, blev han angrebet af frygtelige ulve. Men han fandt ukendt mod i sit hjerte, og satte STÅL MOD TAND!"

OOC: Demyan bruger en move action på at stille sig om bag de to andre drenge, så de får AoO hvis den kommandanten angriber ham.

Så bruger han en standard action på at inspire courage, så alle der kan høre ham (alle forsvarerne) får +1 competence bonus til attack og damage og +1 morale bonus vs fear.

I næste runde kan han fortsætte effekten som en free action :)

Demyan ser Vladimir stå helt passivt og tror han er frosset til stedet i frygt:

"Vladimir! Vi må udslette den udøde kommandant - ellers vil han dræbe os alle!"

Vladimir stod paralyseret af rædsel over bæstet der kom springende imod dem. Han hørte Demyans ord, men kunne ikke reagere da bæstet stormere frem imod ham. Den omfavnede ham og dens gab åbnede sig. Dens kæber bredte sig og tænderne hamrede sammen der hvor Vladimirs hoved havde været, hvis han ikke havde trukket hovedet til sig (rammer AC 9).
_________________________
Vldimir og Feliks får AoO mod bæstet

Derefter er det alle tre drenges tur.

In reply to The Storyteller (msg # 59):

OOC: Ret beset så er der ingen der kan få AoO medmindre de har reach da kommandanten går efter Vladimir!

Efter kommandanten har angrebet råber Vladimir nogle, hvad der må formodes at være eder, på et underligt sprog kun de færreste kan forstå og bevæger sig (5ft) rundt om bæstet således at han forhåbentlig kan flanke ham med Feliks i næste runde. Derefter slår han ud efter kommandanten med sin store Morgen stjerne...


19:02, Today: Vladimir rolled 13 using 1d20+2. smash kommandants head in.

OOC: har du husket +1 to hit fra Demyans pep talk?

In reply to Demyan (msg # 61):

OOC: Nej! hvordan kunne jeg dog glemme den smukke peptalk ;-) Rammer jeg så? Han har jo -2 til AC :-D

Demyan stiller den lysende kæp ned i sneen (move action) og kaster en skjold formular (standard action).

Imellemtiden råber han videre med klar røst: (free action)

"Zhukov hævede sin klinge og sænkede den igen og igen!_{mumle mumle shield.} Fjendens blod sprøjtede til alle sider og ulvene døde - SOM ALLE ZUYEVOS FJENDER MÅ DØ!!!"


This message was last edited by the player at 18:18, Thu 07 Nov 2013.

In reply to Demyan (msg # 63):

OOC: Hvis jeg ramte gjorde jeg følgende i skade:

19:19, Today: Vladimir rolled 9 using 1d8+2. Damage.

Feliks beder sine forfædres ånder om at give ham styke og retning i denne kamp. Og dernæst slipper han al sin vrede løs og svinger sit sværd mod bæstet

OOC: Move action: Activate revelation: Blood of Heroes: + 1 morale bonus tip attack- and damage-rolls, og will saves.
Free action: Rage
Standard action: Attack: AC 11 / AC 13 , hvis vi flanker. Damage. 11.

OOC: Philip jeg har AC 22. Jeg kan se du har gang i dice rolleren :)

Masterwork chain shirt, shield spell og dexterity 18. Mu hu hu ha ha ha :)

This message was last edited by the player at 18:53, Thu 07 Nov 2013.

Vladimir og Feliks bevæger sig adræt rundt om bæstet men deres angreb preller af på dens lædrede hud der er hårdere end forventet.

Dens røde øjne lyser op i natten som den ignorerer Vladimir og Feliks og istedet går mod dens sande modstander - en adelsmand, en mand af ædel byrd!! Den træder frem og river og bider i Demyan ... klør og bid skraber mod rustning og det magiske skjold summer hver gang bæstet brager ind i mod det.

Bag dem kan de høre mænd der skriger og knogler der knuses som deres mænd holder skansen - indtil videre - mod alle odds ...
_______________

Rammer den?
(og det kan jeg se den ikke gør ... pis)

The Storyteller rolled 15 using 1d20+3. Claw vs Demyan.
The Storyteller rolled 4 using 1d4+1. Claw damage.

The Storyteller rolled 17 using 1d20+3. Claw vs Demyan.
The Storyteller rolled 5 using 1d4+1. Claw damage.

The Storyteller rolled 20 using 1d20+3. Bite vs Demyan.
The Storyteller rolled 6 using 1d6+1. Bite damage + Sinful Bite.

Hvis bid rammer skal Demyan rulle WILL-save eller han er Sickened.

Jeres tur.

Feliks svinger med sit sværd mod monstret, men preller igen af på den hårde hud (Hitting AC 12)

In reply to The Storyteller (msg # 67):

Vladimir tager 5 ft step mere så han er sikker på at han er i en god flanke position med Feliks og så svinger han morgen stjernen med fuld hammer...

19:57, Today: Vladimir rolled 6 using 1d8+2. Damage.
19:57, Today: Vladimir rolled 19 using 1d20+5. Smash that sun of a biatch.

OOC: satser på at den rammer eller må jeg igang med touch spells :-)

Demyan mumler en formular, og en stråle af lys skyder frem mod den udøde.

Så fylder han sin krumsabel med magisk energi, træder et skridt frem og hugger i kommandøren!

"Da Zhukov stod i en rundkreds af lemlæstede lig, og hans klinge var dækket af blod og pelstotter, lagde han hovedet tilbage og BRØLEDE SIT KRIGSRÅB!!!"

19:58, Today: Demyan rolled 7 using 1d6+3. damage with scimitar.
19:58, Today: Demyan rolled 16 using 1d20+2. attack with scimitar (er lige blevet rettet)
rammer touch AC 10 med sin disrupt undead formular, gør 6 points i skade hvis han rammer (not).

Drenge, husk osse på at jeres skade er 1 højere på grund af pep-talken :)


This message was last edited by the player at 19:10, Thu 07 Nov 2013.

Vladimirs morgnestjerne hamrer ind i baghovedet på bæstet og banker et stort hul i den kranie afslørende dens maddikeædte hjerne. Den skriger yderligere op mod de store tunge rullende skyer da Demyans krumsabel skærer ind i dens kød. Rasende vender den sig mod Vladimir - en simpel bonde - og giver afløb for sin vrede ...
_____________________________
The Storyteller rolled 18 using 1d20+3. Bite vs Vladimir.
The Storyteller rolled 2 using 1d6+1. Bite damage.
+ WILL SAVE ...
The Storyteller rolled 22 using 1d20+3. Claw vs Vladimir.
The Storyteller rolled 2 using 1d4+1. Claw damage.
The Storyteller rolled 22 using 1d20+3. Claw vs Vladimir.
The Storyteller rolled 4 using 1d4+1. Claw damage.

Jeres tur - den er såret.

In reply to The Storyteller (msg # 71):


OOC: Dens bid rammer ikke ;-)

Fumble Fumble og fumble
20:24, Today: Vladimir rolled 6 using 1d20+5. To hit.

OOC: Ramte jeg den egentlig ikke da den chargede? Jeg ramte AC 14 med Demyan fine peptalk og så havde den jo egentlig -2 til AC da den var så letsindig og charge :-)
This message was last edited by the player at 19:30, Thu 07 Nov 2013.

Demyan hugger ud efter udyret med sin krumsabel, men klingen kløver kun luften med en hvislende lyd.

Drengen træder et skridt tilbage, mumler og en formular og skyder en stråle af hvid-gult lys langt forbi.

"Krigere af Zuyevo! Lad os denne nat mindes Zhukov som for hundrede år siden kæmpe på disse bredder. LAD OS ÆRE HAM I KAMP!"

20:28, Today: Demyan rolled 1 using 1d20-1. ranged touch (disrupt undead).
20:27, Today: Demyan rolled 8 using 1d20+2. attack with scimitar.

Kom så Karsten, du kan gøre det!!! Dan, kan det passe du har fumblet tre gange indenfor et par timer? ;)

Feliks svinger igen ud med sit lang sværd.

OOC: Han ramme kun AC 15. Hvis det er nok, så tager bæstet 9 points i skade. Ruller eddermandne ringe...

In reply to Demyan (msg # 73):

OOC: Den terninge kaster laver ikke andet end 1'ere pt... det var aldrig sket med mine loaded... ups :-)

Da jeg indser at Dan rent faktisk ramte da bæstet Chargede, men at jeg dengang overså det så har jeg modificeret det Fumble Result som Dans 1er afstedkom.

Fling (you drop your weapon and it lands 1d6 squares away in a random direction)
_________________________

Bæstet undgår Feliks slag ved at snurre rundt og skal til at flå Feliks mave op, da noget underligt sker. Vladimir svinger sin morgenstjerne men den ryger ud af hånden på ham. Køllen flyver gennem luften og rammer ind i bæstet hoved. Nogen vil mene at det er et uheld, hvor andre vil mene det viser hvilken kriger at Vladimir er. Køllen flyver ihvertfald med sådan fart at man kan høre kraniet knuses, bæstet falder på knæ og endeligt kollapser det i sneen. Bag dem kan de høre Tito brøle som han bruger sit skjold til at slå kraniet af et skelet ...

In reply to The Storyteller (msg # 76):

Da Vladimir er temmelig såret kaster han en cure light wounds på sig selv (healer 10 point). Hvis der ikke er flere bæster som skal knuses så tilser han mændene. Han har stadig 4 cure light wounds tilbage så han bør kunne hjælpe et par stykker af dem som har fået på mundtøjet af skeletterne :-)

Yup, drengene kaster sig over de tilbageblivende skeletter og knuser dem med kølle og formular (død ved kølle)!

"Og Zhukov sagde.... VED DE NI HELVEDER, KNEP ZHUKOV! SÅ SMADR DEM DOG BARE DRENGE!!!"

Feliks rager, så han løber afsted for at hjælpe mændene.....

In reply to Feliks Sokolov (msg # 79):

Efter at have healet de sårede mænd så samler Vladimir taler Vladimir til de andre drenge...

"Vi må give disse udøde en rigtig begravelse ellers vender de blot tilbage! Tror I ikke? Jorden er hård. Ej metal eller ild kan vende jorden. Men måske måske vi kan brænde de udøde og bede en bøn for dem så de endelig kan finde fred?"

Den lille gruppe prøver at stede de udøde til ro med bønner. De prøver at få nogle timers søvn, selvom det er svært at sove på dette forbandede sted.

Da det første blege lys viser sig i øst, pakker de båden og sejler videre op mod Ugarernes land....

Gruppen er tvunget til at blive i ruinen i to dage hvor vinterstormen raser vildt. Sigtbarheden er lig nul, kulden går gennem marv og ben og forkomne sind begynder at narre folk og tro at der er ting i stormen der venter på dem.

Og lige så voldsomt som stormen har raset, lige så voldsom virker stilheden der følger. Den utrolige stilhed der synes næsten larmende som de ser ud over et landskab dækket af jomfruelig hvid sne.

Selskabet forsætter op af Yalu da de har gravet bådene fri. Store isflager truer med at knuse bådene og den eneste lyd der kan høres er is der giver sig, årer der glider gennem iskoldt vand og folks stille jamren.

At de er kommet til ugarernes land er ingen hemmelighed. Den enlige warg-rytter der til tider ses inde på bredden er ugarer. Feliks kan genkende spejderens farver og broderierne på sadlen. Spejderen studerer dem i tavshed igen og igen før han forsvinder bag en bakkekam. Han er næppe alene, men han er den eneste som giver sig til kende for gruppen.

Efter 4 dage på floden ser gruppen en formiddag røgsøjler fra madbål og ildsteder længere oppe af floden. Der er mange. Så mange det kun kan være Ugarernes hovedlejr. Deres ensomme spejder er intet steds at se, men Feliks er sikker på at lejren er varskoet og at de er ventet - på den ene eller anden måde. Da deres både glider omkring et buk i floden ser de endelig lejren. Mere end 5000 vintertelte og talrige indhegninger og vogne dækker en slette mellem to store bakker. På bakkerne kan gruppen se tre store sorte vagttårne af træ og mange stenvarder med iturevne bønne-flag der blafrer i vinden. Ved breden ligger der måske to eller tre sene af både i forskellige størrelser og på en mole lavet af tætpakket jord, sten og træ står velkomsten i form af tre dusin orker - nogen tydeligvis krigere mens andre synes klædt i mere ceremonielle dragter som er et mysterium for rejsefølget.

Følget både glider gennem vandet og nærmer sig molen ....
This message had punctuation tweaked by the GM at 15:39, Sat 16 Nov 2013.

"Mænd, husk vores vigtige mission. Vi er her for at skabe fred mellem vores og Ugarernes folk. For at undgå en blodig krig.

Vi er alle forfrosne og syge, men lad ikke Ugarerne se vores svaghed. I er Rezels fineste krigere og sammen har vi overvundet dette hvide helvede.

I kan være stolte af jer selv. Jeg vil ikke glemme jeres offer."


Så lægger bådene til ved molen, og det lille følge stiller sig op overfor velkomstkomiteen. I det mindste håber drengene at det er en velkomstkomitee....

Feliks træder op på bådebroen foran ugarernes "velkomstkomite". På Ork-sproget tiltaler han med høj klar stemme de fremmødte orker.

Vær hilset mægtige Ugarere. VI kommer i fred og ønsker fortræde for den stærke Odai Blood-fang.

Må jeres klinger være skarpe, og må Jeres fremtid være præget af glorværdige kampe og blodets sprøjten.

OOC: 09:00, Today: Feliks Sokolov rolled 14 using 1d20+10. Diplomacy vs Ugarere.

Alle - rul Sense Motive og Knowledge (Religion)
______________________________

Bazt træder frem og hæver hånden i hilsen, før han svarer på sit sædvanlige gebrokne zuyevansk "Vær hilset, unge Mester Feliks. Jeg er lykkelig for at De Udødelige har været på Deres side i Deres færd ... og ... de bringer et følge?" Han ser over skuldrene på Feliks og lader sit blik glide henover Demyan, Vladimir, Tito og krigerne. Han åbner munden for at sige noget mere da en ork træder frem og skubber Bazt væk. Bazts krigere griber straks om deres sværd, mens at de andre orker gør det samme, og i et kort sekund ser det ud som om at alle kommer til at hugge hinanden ned. Det stoppes af et lille signal fra Bazt og hans livvagter slipper grebet om deres sværdskæfter.
This message was last edited by the player at 19:27, Sun 17 Nov 2013.

Orken der har trådt frem bærer under sine store skind roberne der viser at han er en hellig mand. I hans ene hånd har han den forvitrede stav som han støtter sig til. Orkens hud er sort som natten, har klap for det venstre øje. Hans højre øje er rødt og han har et markant underbid. Han ser gammel ud, men udstråler både styrke og autoritet. Hans stemme viser sig at være noget hæs og passe perfekt til orkernes sprog. [Language unknown: "OFING?!!"] brøler han og hans ånde kan tydeligt ses i den isnende vinterluft [Language unknown: "Om oneromstrant Pro Aipllaeeec ne olæouhis ardoerday Tinndeure!! N t enmeta heee estproeve iv ng unwhe ti fiilng es en fongek!"] Spyttet står ud af munden på den hellige ork og vanviddet lyser ud af hans sidste øje. Bazt bukker og skraber mens han bliver ved med at sige at det skam ikke er tilfældet og at rejseselskabet kommer på en diplomatisk mission, men han bliver stoppet da præsten giver Bazt en lussing og skriger [Language unknown: "INUGHÆWECH!! OLTR NGEVE ROASND ULNEHI VEN EIRI!"] Bazt falder på knæ mens at han jamrer og forsikrer igen og igen om at rejseselskabet kommer med fred og præsten skal lige til at slå ham igen da en lysere stemme skærer igennem luften.

[Language unknown: "ILPO!"]

Krigerne træder et skridt til side afslørende en spinkel menneskeskikkelse. En ung kvinde med kridhvidt hår, bleg hud dækket af blå tatoveringer og funklende blå øjne. Hun er klædt i en purpurrød dragt der ikke efterlader meget til fantasien og kulden synes ikke at påvirke hende overhovedet. Vinden får hendes hår til at blafre lidt i vinden som hun langsomt og sensuelt går gennem sneen på bare tæer mod rejseselskabet. Alle krigerne viser hende den dybeste ærbødighed og selv præsten bøjer hovedet i respekt.

Hun standser foran de tre drenge og Tito, og går stille og roligt rundt om dem mens hun ser dem an som om de er kød til salg hos en slagter. Så taler hun endelig på smukt klingende zuyevansk med en svag og ikke-placerbar accent. "Velkommen til Ugarernes land. Jeg ved ikke om I bringer fred eller krig, men I skal møde Khanen og få lov til at tale jeres sag." Hun smiler og hendes smil er ikke rart "Jeres krigere kan I efterlade her ved bådene. Der vil blive sørget for dem ..." Hun bjæffer en ordre til krigerne som nikker og hun fører an på vej gennem vinterlejren på vej mod Odai Blood-fangs telt. Krigerne flanker jer og bag jer kommet præsterne. Bazt går ved siden af Feliks og holder hovedet nede.

Feliks rullede:
Knowledge religion 18
Sense motive 19

In reply to Bazt (msg # 85):


20:48, Today: Vladimir rolled 13 using 1d20+5. Knowledge religion.
20:48, Today: Vladimir rolled 18 using 1d20+5. Sense motive.

Vladimir bryder sig ikke spor om denne penible situation han står i sammen med sine venner. Og i et kort øjeblik, mens disse fæle orker snakker deres onde tunge indbyrdes, drømmer Vladimir sig hjem til sin lille hytte. Her sidder han trygt og rart foran sit ildsted og varmer sig til den stille knitren af kævler der langsomt fortæres af ilden...

Vladimir vågner af sin lille dagdrøm og prøver fortvivlet at holde kulden ude ved at holde bjørneskindet op foran sin spinkle hals alt imens han beder en lille bøn til landet omkring ham...

Demyan forstår også pludseligt hvilken i tynd tråd deres liv hænger i.

Han tænker over alle de ting han gerne vil opnå i sit liv - han vil gerne stifte familie, han vil gerne opleve det næste forår. Han vil gerne sidde på tronen i Kulikovo.

Han synker en enkelt gang, ser Vladimir og Feliks i øjnene, og følger efter dem. Han nikker tilbage til Tito og krigerne som for at sige at alt er under kontrol....

21:27, Today: Demyan rolled 22 using 1d20+3. knowledge (religion). (Men kan højst komme op på 10 da han ikke har den skill)
21:27, Today: Demyan rolled 10 using 1d20+5. sense motive.

This message was last edited by the player at 20:31, Sun 17 Nov 2013.

Knowledge (Religion)

Vladimir og Feliks indser at den sorthudede ork-præst har dedikeret sit liv til Karaash. Karaash var en orc-høvding og krigsherre der levede omkring år 700 BC. Han spredte død og ødelæggelse i Hule-regionen og var skyld i nedbrændningen af et af elvernes Livstræer. Hans vej til Udødelighed blev opnået gennem underlæggelse og udryddelse af ikke een, men hele to, civilisationer.

Karaash
Status: Initiate of Thought
Symbol: A Karaash sword; a greatsword where the lower half of the blade is normal, but the upper half of the blade has an even row of many wicked-looking flanges on both edges
Alignment: NE
Interests: Orc, Warfare
Portfolio: Humanoids, battle, tactics, conquest, rule of the strongest
Avatar: An orcish king in his best shape, with a glistening yellow skin tone, perfect sharp tusks jutting from the lower jaw, piercing eyes with an intelligent spark, and a well-muscled body covered by thick black hairs. He constantly dons a plate mail with jutting spikes and hooks, wielding his huge greatsword with pride.
Favored Weapon: Greatsword

Sense Motive

Demyan indser at der er spændninger mellem Bazt og ork-præsten. Han indser at den mystiske menneskekvinde kommanderer stor respekt. Han oplever Bazt som anderledes, fordi det er første gang at Demyan har set en ork væe "svag". Demyan opfatter at menneskekvinden er farlig - kald det blot hendes aura.

Feliks og Vladimir oplever situationen som noget mere komplekst.

De oplever rigtig nok at der er spændinger mellem Bazt og ork-præsten, men oplever også at Bazts "svaghed" er et spil for galleriet, og at Bazt altså er mere snu end man umiddelbart skulle tro. De oplever at den mystiske menneskekvinde rt magtfuld og kommanderer stor respekt, men at ork-præsten også har en stor animositet overfor hende - han er blot god til ikke at vise det åbenlyst. Feliks oplever grundet sit kendskab til ork-sproget at ork-præsten er tydeligvis etnocentrisk og anser Bazt som en overløber. Feliks og Vladimir synes at menneskekvinden var lidt for nysgerrig da hun studerede Tito, og at Tito så lidt for liderlig ud da han gloede tilbage.
______________________________________

Tito og mændene bryder sig så sandelig ikke om at blive tilbage ved bådene, men gør som han får besked på.

De tre drenge føres gennem vinterlejren som bare synes at blive ved og ved. Der er liv overalt og all synes at være optaget af forskellige gøremål og sysler. Dyr flås og mad tilberedes. Ulve slås om mad og warger går og knurrer i indhegninger. Ork-unger løber og leger i sneen og slås med imaginærer elvere og mennesker. Der er lyden af grov latter, skrigende babyer og tusinder af andre ting. De følges nysgerrigt af øjne fra de store cirkulære vintertelte som de føres gennem lejren.

Til sidst ankommer de til en "lejr mid i lejren" (så at sige), nemlig en række telte der er forbundet med hinanden. Der er vagter ved indgangen og de bliver ført inden for. Kontrasten er overvældende. De kommer direkte fra kulden og sneen og pludselig er det inden for. Varmen er overvældende og de indser at teltene er varmet op ved hjælp af varme sten. Heden er faktisk ret ulidelig og menneskekvinden smiler svagt som hun beder dem om at lægge deres vintertøj fra dem.

Store tæpper og skind pryder på gulve og væggene og de kan mærke at der er brædder under gulvtæpperne således de er hævet over den frosne jord. Da de har afklædt sig deres vinterklæder bevæger de sig dybere ind i nye telte. Det er som om at der konstant kan løftes på et vægtæppe og pludselig vil der være et nyt rum pryder som de andre. De ser tjenere og slaver. De kan svagt høre lyden af trommer og fløjter som stiger i lydniveau som de bevæger sig længere ind i storteltet. Det overrasker dem en smule at de har fået lov til at beholde deres våben, og de kan se hvordan vagterne nøje overvåger dem.

Ork-præsten er forsvundet med sit følge og gået i forvejen uden at vente på at de tre drenge afklædte sig deres skind og vintertøj.

Og pludselig ankommer de så til noget der måske kan betegnes som rådssalen, og som de træder ind i den så ophører musikken. De ser sig omkring og kan se måske et dusin orker og gobliner der sidder på gulvet med deres følge siddende bag dem. Den sorthudede orkpræst er een af dem. De tre drenge kan svagt se musikanterne skjult bag et gardin. På et podie på store puder sidder så Odai Blood-fang. Han er klædt i læderbukser og bar overkrop. Store tatoveringer pryder hans grønne overkrop som tydelig viser han er en kriger. Muskuløs og fuld af ar fra årtiers slag og kampe. Han er glat-raget på nær en lang sort hestehale. Guldarmbånd bryder hans overarme og håndled. Han udstråler autoritet og selvsikkerhed - og hans øjne afslører hans skræmmende intelligens. Han skuer på dem som de kommer ind og de tre drenge kan mærke alles øjne hvile på dem. Menneskekvinden spankulerer vuggende og hjemmevant op til ham og hvisker noget i hans spidse ører før hun skælmsk smilende sætter sig i puderne bag ham og lægger sine arme om hans overkrop, hviler sit hoved på hans skuldre og ser på dem.

"Demyan af Huset Sorte Høg, Boyar af Gum og Øvre Rezel, søn af Artyum, Baron af Rezel og Forsvarer af Lokis Kirke.

Feliks af Huset Sokolov, søn af Igor.

Vladimir, søn af ... ingen ..."

Teltet griner hånligt og menneskekvinden studerer nøje drengene mens hun kysser Odais skuldre.

"Tal, og brug jeres ord fornuftigt, for de kan meget vel blive jeres sidste ..."

Hans zuyevanske har en voldsom accent og det er tydelig at det bekommer ham ikke naturligt at tale fremmedsprog. Hans stemme er en dyb baryton og hans ord er kølige.
This message was lightly edited by the player at 23:17, Sun 17 Nov 2013.

Demyan overvinder den frygt han føler og træder frem. Han siger med en overraskende klar stemme:

"Vær hilset Odai Blood-fang, hersker over stepperne. Måtte du og dine efterkommere i syv generationer altid have blod på krumsablen.

Vi kommer hertil som venner, og vi medbringer gaver for at besegle venskabet mellem Ugarerne og Rezels folk.

Vi har hørt at banditter fra Sharya har stjålet guld som tilfalder Ugarerne. Dette viser Hules svaghed og Sharyas svigefuldhed.

Men Rezels folk står ved jer i denne lange vinter. Og vi vil holde vores ører åbne for at finde ud af hvem som har guldet.

Vi har krydset mile af sne for at komme til jer med dette budskab af fred og venskab. Og vi medbringer gaver for at vise at vores ord har indhold."

Drengene tager gaverne frem:

Smukke eksotiske våben, tigerskind, krydderier og velduftende salver og røgelse.

Og to store guldbarrer, stemplet med den sorte høg og højglanspolerede til lejligheden.

Demyan træder til side for at lade de to andre drenge tale.


09:55, Today: Demyan rolled 18 using 1d20+7. diplomacy roll.

In reply to Demyan (msg # 92):

Vladimir træder frem og lægger højre hånd på hjertet i hilsen til Odai...

"Vladimir er her for at støtte sin frænde og våben bror Demyan. Hans ord er vise og bør respekteres af alle parter. Ugarerne er et stolt og stærkt krigerfolk. I er eksperter med spyd, sværd og skjold. I Rezel er folk primært eksperter i brug af ploven eller fiskenettet."

Vladimir kigger lidt rundt på forsamlingen...


"Når man er kriger så vinder man respekt for sin styrke og sine kampe. Des modigere og stærkere en fjende man møder på slagmarken dets mere ære og respekt vinder man. Ikke kun blandt sine egne men så sandelig også blandt sine allierede og fjender. Der er ikke noget modigt eller ærefuldt i at nedkæmpe bønder, kvinder eller børn. Ugarerne har brug for en værdig modstander! Kun sådan kan Ugarerne blive kendt og ikke mindst frygtet som et af de stærkeste krigerfolk i denne verden..."

Vladimir rolled 27 using 1d20+9. Diplomacy.
This message was last edited by the player at 11:47, Mon 18 Nov 2013.

OOC: 27 i diplomacy roll! Yeah :D

Feliks forholder sig rolig og føler ikke behov for på nuværende tidspunkt at bidrage yderligere til de diplomatiske tiltag.

Til gengæld er han ganske opmærksom på ugarernes reaktioner og deres indbyrdes diskussioner.

Feliks lytter kun halvt til hvad Demyan og Vladimir fortæller Odai og hans mænd. Hans fokus er istedet på dem der sidder og lytter. Han kan genkende flere grupperinger og enkelte ansigter. Nogen af navnene kan han ikke genkalde, men han ved at han står blandt Ugarernes ypperste og en del af ham drømmer sig langt langt væk fra det hele.

Der er Odai Blood-fang. Ugarernes høvding. Han lytter intenst uden at fortrække en mine eller afsløre sine tanker. Hans øjne synes at bore sig dybt ind i Vladimir og Demyan, og det er tydeligt at han er god til at aflæse folk. Bag ham og ved hans side sidder hans mest betroede, og Feliks begynder at overveje om den mystiske menneskekvinde mon er Blue-eyes som han har hørt om. Mens Vladimir og Demyan taler så hvisker menneskekvinden ord i øret på Odai og bider ham i øreflipperne. Om Odai bemærker det er umuligt at aflæse.

Sjælefortærerne er ugarernes ypperste krigersekt. Lederen er Turok også bedre kendt som Faderen af alle i sekten. Det siges at Odai og ham havde samme amme - og at den amme var en trold. Om det er sandt eller ej så har de to altid stået tæt og aldrig svigtet hinanden. Bag ham sidder hans ypperste krigere og rådgivere, alle med de store ansigtstatoveringer der viser at de er Sjælefortærere. Turok lytter længe til drengenes ord og nikker svagt i ny og næ. Han synes irriteret over menneskekvindens handlinger overfor Odai og kaster onde blikke til hende som hun ignorerer.

Karaash-sekten er repræsenteret ved den sorthudede ork som stod ved molen. Feliks ved at han har hørt om ham før fra Bazt. Ungas eller Unkas, synes Feliks at erindre. Nej .. vent .. Unkas var det. En meget rabiat og fanatisk tilbeder af sin Gud, og kendt for at sprede budskabet om sin tro. Bag ham sidder hans præster i deres røde ordenskåber og hellige krigere. Unkas sidder hånligt og griner højlydt hver gang at Vladimir og Demyan taler, men hans latter kan ikke overdøve deres gode budskab.

Wotan-kulten er også repræsenteret af den gamle blinde ork Moak Skywarden. Han sidder med hånden på sin ynglings skulder mens han lytter med lukkede øjne til hvad der bliver sagt. Bag ham sidder en lille gruppe af præster i deres grå ordenskåber. Han forholder sig tavs under hele seancen.

Ugarernes vassaler er også tilstede. Goblinerne fra Bad Moon og Yellow Fang er repræsenteret af deres høvdinge og enkelte rådgivere. Som vassaler har de ikke ret til at have livvagter med i møde hos Ugarernes høvding og deres følge skal være mindre end de andres. De sidder samtidig også længst væk fra Odai Blood-fang. Det er tydeligt at de ikke reagerer før at de ved hvad Odai Blood-fang mener.

Da drengene har talt færdig så bryder helvede lys. Unkas brøler op om [Language unknown: "... alsani menloæstcala chle n ine t rutlinter ..."], hvorefter at Turok afbryder og nævner noget om at Unkas blot er vred [Language unknown: "... somstiver aineraonsænot toti for etå nepaes mafo leadnc la liil ndhaos liødi ..."], hvilket fører til råb om [Language unknown: " .. ANDTHAPREATITHI!! .."] fra Unkas og hans følge. Den gamle blinde Moak mumler noget, men ingen gider lytte til ham. Bad Moon-goblinerne råber op om at gaven er for lille for "[Language unknown: ... erilli yinmi saøutecer k paisro pl heckpr, kåk unate mose ut atioeroveday etave ithkoryin ine ]Rezel ...". Få synes dog at lytte for Turok og Unkas synes tæt på at slå hinanden ihjel, mens at menneskekvinden griner hysterisk. En tjener - muligvis en slags hofmester - gør klar til at signallere til musikken om at overdøve en eventuelt kommende slagsmål. Yellow Fang-høvdingen råber på [Language unknown: ".... ULRI AS WA VERTININT ..."], hvilket får Unkas' præster til at stemme i og kræve general etnisk udrydning "[Language unknown: ... essstrthi i plion ]Yalu[Language unknown: itpool ...]", mens at de unge Wotan-præster jamrer op om at Hule ikke længere respekterer dem.

Og imens sidder Odai blot og studerer de to drenge. Så hæver han den ene hånd let og hele teltet bliver stille. Al samtale stopper. Alle øjne hviler på ham.

"I taler med Visdom langt ud over jeres alder. Skyldes det egentlig Visdom - eller en naiv barnetro? Og hvorfor skulle vi tage imod jeres gaver? Vi kunne jo bare ... hente dem ... selv." Han smiler og det er ikke et rart smil.

Og alle øjne hviler nu på de tre drenge der står midt på gulvet med deres gaver strøget ud på tæppet

"Ærede Odai, det er sandt at Ugarerne er blevet behandlet respektløst. Folkene fra Sharya har stjålet jeres guld - og folkene fra Hule har ikke formået at beskytte jeres guld.

Men hvis I angriber Rezel, vil I vende jeres vrede mod den eneste af jeres naboer som kun har givet jer respekt, handel og venskab.

Hvis det er det I ønsker, så lad det være så. Rezels krigskiste er fyldt, og vi vil ikke have skrupler ved at hyre de mest blodtørstige lejesoldater i Zuyevo.

Hvis vi tilbyder Skuda-folket to hundrede pund guld, vil de komme hertil i horder, som hajer der lugter blod i vandet.

Men disse barbariske ryttere kender knap ven fra fjende, og de vil brænde både jeres og vores land af. Det vil blive en katastrofe for os alle.

Jeg vil personligt foretrække at vi holder Skuda-folket på den vestlige side af Yalu-floden. Det er derfor jeg kommer med i en oprigtig gestus af venskab."


OOC: jeg laver ikke noget bluff check for Demyan, da han tror på hvert et ord han siger. Den dumme dreng :)

In reply to Demyan (msg # 98):

Vladimir rømmer sig lidt inden han snakker igen...

"Ærede Odai. Du har ret vi er blot børn. Men vi er heller ikke dumme. Den gave der ligger for dine fødder er selvfølgelig kun en lille del af den gave vi tilbyder dit frygtløse folk hvis i tager imod vores tilbud om fred. Det er utrolig hårdt arbejde at transportere så meget guld og andre værdifulde genstande gennem landet midt om vinteren. Sneen er dyb, vandet er isnende og luften skærre dybt i ens kød. Vi er jo ikke lige så stærke og udholdende som Ugarerne. Derfor tænkte vi at det ville være dumt at tage alle rigdommene med os i tilfælde af at Ugarerne ikke var interesseret i at forhandle med os!. Så det du ser for dine fødder nu er blot en smagsprøve, som fortæller dig og dit ærede folk at vi ikke kommer med tomme løfter."

Vladimir kigger lidt rundt på selskabet

"Hvorfor selv hente guld og andre værdier når man kan få det bragt? Hvorfor risikere store tab for jeres stamme for noget i kun vil kunne hente én gang - hvis i altså ved hvor i skal søge? Vi ved jo alle at rigdomme har det med at forsvinde i krig, medmindre man altså kan overraske sin fjende. Og det er nok for sent nu! Handler i tilgengæld med os kan dette blot være en af mange rigdomme som kan tilfalde Ugarerne i årene fremover.
I står til at vinde mange rigdomme ved at handle med os og til at tabe det meste på den kolde jord hvis i angriber Rezel."

Demyan hvisker til Vladimir:

"Jeg vidste ikke at du har guld som du vil tilbyde Ugarerne.

Du skal vide at Rezels folk sætter stor pris på dit offer."

OOC: Det skal nok blive rigtigt skægt det her :)



This message was last edited by the player at 14:32, Thu 21 Nov 2013.

In reply to Demyan (msg # 100):

OOC: Ups jeg troede kun at vi havde taget 1/10 af gaven med og så gemt resten i rezel og i skoven... hvis vi havde taget alt guldet med så glem ovenstående. Så har jeg så bare sovet i timen som sædvanligt :-)

OOC: nej vi har kun taget tre GB med. Men vi har ikke nævnt overfor Ugarerne, at vi vil bringe dem flere gaver.

Demyan synes at de er nogle ukultiverede barbarer efter at have mødt dem, og han vil som udgangspunkt hellere sætte Yalu i flammer end at give efter for afpresning.

Så alting er in character og helt fint :)

This message was last edited by the player at 15:25, Thu 21 Nov 2013.

In reply to Demyan (msg # 102):

OOC: Ok :-) Vladimir hader også orker, men lige nu frygter han lidt for sit patetiske liv og han er stort set klar til at sige hvad som helst for at slippe af krogen... dermed ikke sagt at der ikke kan plottes med Ugarerne når vi er på sikker afstand. Vladimir har alligevel ikke tiltro til at de overholder en aftale... så hvorfor skulle han :-)

"BWAHAHAHAHAH!" griner Unkas hånligt [Language unknown: "Se potaonåic icheth!! Inplto sitiaian ain k iloun! En ie innce ofæar! N utdios ec o plrut atin plåivday be wasle lesdaywhi!!"] Hans præster stemmer i og peger anklagende på de tre drenge. Gamle Moak mumler stadig noget, men ingen lytter til ham, mens at goblinerne tydeligvis støtter Unkas. Turok sidder i tavshed mens at hans Sjælefortærere indgår i heftig skænderi med Unkas' følge. Råbende tager til og imens sidder Odai og studerer de tre drenge.

Så hæver han hånden og alt bliver stille igen.

"Jeg er imponeret. Tre drenge trodser elementerne og bringer gaver. Tre drenge gør hvad Hule ikke har formået?" Han ser på alle i teltet og griner så mens han brøler [Language unknown: "BLE N LATIT MO AVECOMVENØPa AlÆSTNDAT, E NDE THU U TRAILLOER?"], hvilket får de andre til at grine lige så hånligt.

"Og hvad forventer I så til gengæld? Fred måske? I hører hvad den trofaste Unkas siger. Karaash forventer at vi fører krig. Karaash er ligeglad med Skuda og er ligeglad med om I har mere guld. Krig, blod og enkernes klageskrig er de ofre han forventer." Unkas nikker voldsomt, selvom det slår jer at det piner Unkas at der tales andre sprog en orkernes i dette telt. "Og hvor meget guld vil I så bringe for denne fred? For jeg er blot mit folks Herre, og hvis Folket og Guderne ønsker krig, hvem er jeg så til at sige dem imod?" Han stemme er rolig. Ikke hånende men han nyder tydeligvis dette spil. Der er næsten spor af sarkasme i hans ord om at han blot gør hvad guderne siger. Det er noget som også Unkas bemærker og de tre drenge kan se hvor anspændt han bliver. Gamle Moak smiler sagte og nikker mens han ser ned i gulvet.

"Min Fader har en meget viis rådgiver, en ypperstepræst til Loki, som altid giver de bedste råd for folket.

Baronen er en gudsfrygtig mand, som altid lytter til disse råd, og hver eneste gang fører dem ud i livet til den mindste detalje. Til rigets bedste."

Sarkasmen er så tyk at selv de som aldrig har hørt om Rezel forstår hentydningen.


"Vi vil betale fyrre pund guld om året hvis Ugarerne beskytter baroniets nordlige grænse. Leveret ved forårsjævndøgn, startende næste år.

Jeg håber du kan betale det Vladimir.

Vi vil også gerne forøge handlen mellem vores folk, så vores riger kan blomstre. Hvis I garanterer sikkerhed for vores handelsmænd, garanterer vi sikkerhed for jeres.

Hvis Karaash ønsker blod, kunne I jo hente det i Sharya, fra de folk som stjal fra jer."



OOC: Demyan vil betale 1 GB om året for fred. Det virker rimeligt, DM skrev at vi potentielt kunne få ti års fred for vores ti GB.

Demyan foreslår også udvidet handel, måske kan Sokoloverne udvide deres trade holding.

This message was last edited by the player at 11:16, Sat 23 Nov 2013.

Unkas farer op og hans mænd griber sværdene da de hører Demyans sarkasme. At de griber efter deres våben er nok til at Turok og hans folk springer op og stemningen bliver endnu dårligere i teltet. Så begynder menneskekvinden at fnise mens at Odai griner så tårerne triller mens hans slår sig på lårene. De andre ser på Odai og sætter sig så langsomt ned mens at de skuler ondt til Demyan - og hinanden.

"Du forstår at gøre dig venner med folk, Demyan søn af Artyum." siger Odai mens han ser skælmsk på de tre drenge "Jeg plejer at sige at Guderne kan styre i Himmelen, mens jeg styrer her på jord. Jeg giver dem de ofre de forlanger, men giver de intet retur så kan de rende mig." Unkos skuler ondt til Odai "Men lad os tale uden omsvøb. I kommer til Ugarerne bringende gaver. I kommer til Ugarerne for at købe fred. I kommer og viser derved at I kan hvad Hule ikke kan. For det priser jeg jeres navne og spår jer en fremtid. Men jeg er Høvding og Khan. Jeg har et ansvar overfor mit folk og mine vassaler. Uden guld at give dem så vil de vende sig imod mig - og med rette endda. For hvilken mand kan kalde sig selv Khan hvis han ej kan give gaver til sine mænd?" Odai ser nøje på hver af jer "I taler fornuftigt og forlanger ikke for meget. Men jeg har brug for det guld som Hule skulle have bragt mig. Giv mig derfor [3 GB] guld nu og derefter [1 GB] om året og I skal have jeres fred, jeres handel og hvad mere er - I skal have sikret jeres navne blandt jeres eget folk."

Menneskekvinden hvisker noget i Odais venstre øre mens hendes blå øjne ser drilsk på jer. Så nikker han som om han accepterer hendes ord, hvilket får Unkos til at fnyse "Lad jeres krigere hente guldet og lad dem drage afsted i fred. Imens bliver I her som mine personlige gæster. Jeg er sikker på vi har meget at lære af hinanden, og jeg fik aldrig talt med Feliks søn af Igor, da han tilbragte tid blandt mit folk." Snakken om at de tre drenge bliver hos Ugarerne synes at få Unkos til at smile ondt "Det er sådan det skal blive og sådan det skal være ... ikke sandt?" Hans ord er sagt på sådan en måde at det er tydeligt at et afslag vil blive betragtet som en personlig fornærmelse.

Demayn forstår at forhandlingerne har nået et punkt, hvor han ikke kan ændre mere på betingelserne.

Odai vil ikke kunne acceptere mindre guld uden at miste ansigt. Og hvis Demyan trækker sit tilbud om fred tilbage, vil de tre drenge bliver slagtet...

Han går hen til Odai og rækker sin relativt lille hånd frem for at trykke Odais kæmpe næve, med en alvorlig mine.

Men det er tydeligt for enhver som forstår det menneskelige ansigt, at han ikke er tilfreds med aftalen.

I hans sind er der allerede tandhjul der går i hak, som han planlægger hvordan han på sigt kan relokere Skuda-folket til Rezels nordlige egne.

09:26, Today: Demyan rolled 13 using 1d20+7. bluff to conceal emotions.

Men det er da fedt at drengene skal tilbringe noget tid blandt Ugarerne. Det kan lægge op til noget fedt rollespil!

Det er også et klassisk tema: krigeren der som dreng har været gidsel hos fjenden, og derfor forstår fjenden godt :)

This message was last edited by the player at 08:37, Sun 24 Nov 2013.

In reply to Demyan (msg # 108):

OOC: Ja det skal nok blive sjovt. Så kan vi også lære den fæle orc tunge... tror faktisk at Vladimir mangler at lære et sprog. Og det ville være oplagt at lære sin fjendes tunge. Det må være nyttigt :-)

Tito og mændene bliver sendt tilbage af floden for at hente guldet. Det er tydeligt at Tito ikke er meget for at efterlade drengene blandt orkerne, men en dag senere sejler soldaterne tilbage af floden. Det er et sørgeligt syn af se de tre både forsvinde i den kolde dis, men selv efter at bådene er forsvundet i disen kan de tre drenge stadig høre Titos eder og forbandelser i en rum tid.

De tre drenge er nu gæster hos Ugarerne. De bliver indkvarteret i Khanens stortelt, men det er kun lidt de ser til ham. Det er mest om aftenen at de ser ham når de alle indtager måltidet sammen med Khanen og alle hans ypperste. De aftener er voldsomme - der bliver spist og drukket til orker de segner. Trommer, fløjter, bjælder og danserinder der vrider sig til rytmerne på måder der får drengene til at rødme. Store helstegte svin bliver fortærret disse aftener, mens at orkerne griner, snakker og skåler i drikkehorn og drikke-skaller. De er tydeligt dog at der her - som i alle andre hof - er interne stridgheder og gammelt nag. Slagsmål - eller trusler om det - er almindeligt, og generelt er aftenstunderne en tid hvor drengene frygter for deres liv.

Det er nemlig tydeligt at der er dem der ikke stoler på drengene, og selvom man ikke forstår orkernes tungemål, så kræver det ikke meget at vide at dem er dem der helst så drengene glide ned af floden med halsen skåret over. Drengene har lov til at bevæge sig forholdsvit frit rundt i vinterlejren, men hver dreng har fået tildelt en livvagt. Der er tydeligt at vagterne skal sørge for at drengene ikke løber væk eller bevæger sig steder hen de ikke må - men drengene får også tanken at livvagterne skal sørge for at drengene overlever vinteren.

Demyan får tildelt en stum goblin fra Bad Moon-stammen. Han er en sær lille senet fyr med et vildt og paranoid blik i øjnene der konstant fumler med sine krumknive, og som synes at have et ego stort nok til at turde se en minotaur i øjnene og give den fingeren.

Feliks får tildelt den stumme ork-kriger Rezo med den orange hanekam. Aldrig har Feliks set en så tatoveret ork og aldrig har han set en ork der er så stærk. Stor og mægtig tårner Rezo sig over Feliks og Rezo er aldrig uden sin store krigshammer.

Vladimir får tildelt en ork hvis navn han ikke kender. Der er en sandsynlighed for at orken er Sjælefortærer (hvis man skal tro på hvad Feliks fortæller) men orken er ikke som Vladimir havde forestiller sig orker var. I stedet ser orken årvågen og hurtig ud. Lange lemmer, senet og med et intelligent blik i øjnene.

________________________________
OOC

Jeg forestiller mig at der godt kan gå et godt stykke tid før at Tito kommer retur med guldet og derfor:

1) I kan hver især give Tito et eller flere breve med som Tito skal aflevere til hvem I end vil have han afleverer dem til.

2) I skal fortælle mig om jeres karakterer gør noget særligt over de næste uger/måned eller to. Generelt kan de bevæge sig i hele lejren og prøve at tale med hvem som helst. Afhængig af hvad I vælger kan det føre til et lille eventyr eller måske bare nogen terningerul.

3) Har I skillpoints/sprog til over så kan i til Spring Season vælge Orcish som sprog.

4) Jeg kan garantere mindst een "action scene" før at guldet kommer retur.

5) Hvis I keder jer så siger I til. Dette er bare en mulighed for jer at lære noget om orkerne, og have lidt eventyr.

6) Lav Sense Motive-checks for at få et billede at de interne magtkampe hos Ugarerne. Feliks har +2 til sit rul grundet sin forhåndsviden.

<Red>OOC:

Øhhh. Har lige tre afklarende spørgsmål:

1: Var det 3 GB udover de 3 GB, sokm vi medbragte i guld og gaver?

2: Guden Wotan. Hvilket aspekt af guden Odin er det? Eller er det en selvstændig gud?

3: Er Bazt en del af hoffet?</Red>

OOC

1) Det er 3 GB ud over de 3 GB I kom med.
2) Wotan er Odin. God of Sky and Battle. Udbredt på Yazak stepperne, men er sammen med gudinden Hel ved at blive 'glemt' blandt orkerne, til fordel for guden Karaash.
3) Bazt er ikke en del af hoffet, men bliver til tider hidkaldt når snakken falder på handel. Han synes dog at have fingeren på pulsen, så at sige.

In reply to The Storyteller (msg # 110):

Vladimir prøver at lade være med at træde nogle orker over tæerne mens han er i lejren. Dvs ikke noget med at provokere orker som er 3 gange hans størrelse. Han er meget ydmyg. Men han lytter intenst til deres tunge (prøver at lære deres sprog) da han ikke bryder sig om når samtaler foregår hen over hovedet på ham...

Feliks vil først og fremmest holde lav profil ligesom Vladimir. Især den rabiate Unkas, præsten til Karash, og hans folk, holder Feliks stor afstand til.

Han vil som noget af det første tale med sin lokale forretningsforbindelse Mr Bazt, for at få nogle flere informationer. Der foregår tydeligvis en hel del interne magtkampe her i Ugarernes lejr, og det kan betyde liv eller død at have viden til at navigere dette politiske landskab.

Feliks opfatter den gamle Wotan præst som den mest potentielle allierede. Men at en menneskekvinde tilsyndeladende besidder så megen magt her blandt orkerne, har også vakt Feliks nysgerrighed.

Derudover så kunne Feliks godt tænke sig en god bue med Styrke bonus…. ;-)