"Jeg vil sende Luka og fem krigere til det område hvor goblinerne hærger.

Hvis Guderne vil det, kan de organisere de våbenføre mænd, og holde goblinerne nogenlunde stangen indtil vi kommer tilbage fra ugarernes land til foråret.

Lad os straks tage en båd tilbage til Olonov for at forhandle med Igor Sokolov og rigsrådet."

Næste dag sejler de tre drenge ned af den mægtige Yalu-flod til Olonov.


This message was last edited by the player at 20:28, Sat 19 Oct 2013.

Feliks har de fleste af sine ejendele med.

Han sidder stille for sig selv og nyder den sidste rest stilhed. Det er befriende lang tid siden, at han sidst har set sin far, og mildt sagt så glæder han sig slet ikke til gensynet....

De tre drenge sidder i båden indsvøbet i skind og ser på de to bredder, der er dækket af sne. Solen skinner fra en frostklar blå himmel.

"Hvis vi kan overbevise ugarerne om at de ikke skal invadere Rezel, kan vi redde hundreder af liv.

Det er da ret meningsfyldt.... er det ikke?"

At undgå krigens gru var så sandt et meningsfyldt mål. Men alligevel var stemningen på vej ned af floden trykket. Det virkede uoverskueligt og røgsøjlerne fra brændende landsbyer i Sharya hvor krigsherrer formålsløst sloges mod hinanden gjorde det ikke bedre.

Olonov lå indhyldet i meterhøj sne og isen lå tyk nede ved havnen. Folk frøs og rygter om Udøde omkring Gum gjorde det hele endnu værre. I kroerne blev der hvisket om Baronens vanvid og om de Udøde der snart ville opsluge Rezel. Eventyrere havde passeret gennem Olonov for at nå til Gum, men ikke alle havde nået Gum for Baronen havde fået dem hængt da han anså dem som spioner for Tür. Deres frosne kroppe dinglede i vinden nede ved havnen.

Der kommer bud fra Rådet om at Demyan skulle indfinde sig for Rådet for det var rygtes at han var i byen.  Samtidig kom der bud fra Sokolov at han søn skulle indfinde sig og diskutere forretninger.

Demyan giver sine to venner et stort kram og begiver sig afsted for at mødes med Rigsrådet.

In reply to Demyan (msg # 19):

Feliks opsøger også modvilligt sin fader....

Og alligevel er noget ved ham ændret. Han glæder sig ikke, men han er heller ikke ligeså bange, som han plejede. En trods er spiret i ham, og det er faktisk en del af hans frygt. Som om han frygter en kommende opgør. Det var ligesom nemmere, dengang han bare var bange....

OOC: Formoder at Feliks stadig har et værelse i sin faders gård/palæ/hus...???

Feliks tager sit pæne adelsmands tøj på i blå farver. Han bærer sit sværd i sit bælte, men lader sin rustning og skjold blive på sit værelse. Dernæst bevæger han sig til audiens hos sin fader.

Han finder denne i sit studerekammer sammen med flere af sine rådgivere. Lys i stager er tændt overalt for at give lys til de mange papirer, dokumenter, inventarlister og kort, som faderen og de andre mænd er koncentreret over.

Feliks stiller sig inden for døren med armene foldet på ryggen. Han observere de forskellige mænd. Hvis de ikke har opdaget ham indenfor et par minutter, så vil han rømme sig....

Mens de tre drenge venter på at guldet bliver samlet, og de får købt de ting vi ønsker, så holder de nogle rådsmøder i Høgen-borgen.

"Feliks og Vladimir, det er utroligt at vi har fået så meget guld at lege med! Vi kan virkeligt overveje nogle seriøse diplomatiske tiltag.

Feliks, du kender Ugarerne langt bedre end vi gør. Kan vi stole på at de ikke bare hugger hovedet af os og tager guldet?

Og hvis vi laver aftaler med deres nuværende høvding - vil hans efterfølger respektere vores aftaler? Og... hvor stærkt står den nuværende hævding?

Jeg tænker at det er risikabelt at tage alt guldet med os på første ekspedition. Hellere give dem noget guld, med udsigt til mere hvis de samarbejder....

På den anden side må vi også give dem nok guld til at de ikke angriber. Hvad tænker I?"

In reply to Demyan (msg # 23):

"Vladimir synes at det er den bedste idé ikke at have alt guld med til Orker på første ekspedition. Vladimir stoler ikke på disse Orker. Måske bare en lille smagsprøve af guldet? Vi fortæller dem så at at hvis de opfylder vores krav om ikke at angribe så vil de få tifold af det guld vi har medbragt?"

Vladimir kigger lidt rundt på de andre...

"Men hvor gemmer vi så store skatte uden at miste dem? Man kan ikke stole på nogen. Og har vi ikke dette guld hvis Ugarerne acceptere aftalen så angriber de helt sikkert. Og mere brutalt end nogensinde!" 

"Du taler vise ord Vladimir. Vi vil medbringe to guldbarrers værdi i guld, og en bars værdi i gaver.

Resten af guldet vil vi lade blive tilbage i Høge-borgens skattekammer, hvor det er sikkert. Hvis vores mission fejler, vil baronen kunne bruge det på lejesoldater."

Feliks kigger på sine to venner.

I har ret i, at det er risikabelt at bringe al det guld med os. Samtidig er jeg sikker på, at min fader ikke går med til, at hans guld ligger hos baronen. Hvis min fader vælger at bruge guld på lejetropper, så skal det være hans egen lejtropper.

Den nuværende høvding, Odai Blood-fang, er på mange måder en ekseptionel ork høvding. Han er ikke så konservativ, som det er normen. Blandt andet går rygtet, at høvdingen er parat til at tage ny teknologi til sig. Det er også imponerende, at Odai har været høvding i 15 år. Normalt holder en ork høvding ikke så længe, da der altid vil komme en yngre og stærkere ork til, som vil vinde støtte blandt ugarerne og derfor kunne tage magten. Ikke alene har Odai siddet længe. Han har også lige elimineret sin egen fætter, som ellers var ved at være stærk nok til at kunne udfordre Odai.

Odai har sin egen skæve moral kodeks, men jeg tror, at han vil holde sit ord. Hvis man kan få ham til at give det. Til gengæld så ved vi ikke, hvor længe Odai vil have magten, og den nye høvding vil kun overholde en eventuel fredsaftale, såfremt det er til hans gavn. Orkerne et krigerisk folkefærd, så at vælge freden skal virkelig være høvdingen til gavn, hvis ikke han vil fremstå svag.

Og dette stiller os i et nyt dilemma. 10 guldbarrer er mange penge, som sikkert vil kunne købe Odais velvilje. Men hvis ikke vi tager det hele med, så vil det måske fornærme Odai, da han kan få den tanke, at vi ikke stoler nok på ham. Han vil nok også blive fornærmet, hvis vi bruger resten som en form for afpresning. I ved; " når du har skånet Rezel, kan du få resten" - tilgangen.

Feliks sidder lidt og tænker sig om.

Hvis bare at Rezel og øvre Rezel havde noget, som ugarerne ønsker. Så vi kunne begynde at handle med dem, så de var mere interesseret i at være på god fod med os end at plyndre os.

Hvad med Darkwood? Vladimir, hvor meget er der af det? Er der nok til, at vi kan begynde at forarbejde og eksportere det? Ugarerne ville måske kunne sætte pris på dette til deres buer og pile.

Og vedrørende al guldet. Måske vi skulle bringe det til Øvre Rezel. Så kan Ugarerne hente det der....

"Jeg er ikke helt tryg ved at bringe syv guldbarrer til Øvre Rezel. Der er intet sted hvor de vil være sikre.

Særligt nu hvor halvdelen af mine folk er i den østlige del af provinsen for at holde goblinerne i skak."

Vi skal da gemme det. Grave det ned et sted i skoven...

Demyan begynder at få ticks ved det ene øje.

"Det er alt for farligt. Der er allerede dusinvis af mennesker som ved at vi vil forlade Olonov med store mængder guld.

Enhver med en lille smule hjerne vil kunne spore sig frem til hvor vi har begravet det. Der er kun et sted hvor guldet er sikkert - i Ørneborgens skattekammer.

Vi forhandler med Ugarerne nu, og så vender vi tilbage til dem senere med resten af guldet. Afhængigt af hvordan forhandlingerne forløber...."

In reply to Feliks Sokolov (msg # 28):

"Vladimir kender endnu ikke meget til hvad landet kan tilbyde sit folk af rigdomme. Vladimir ville heller ikke tænke ilde om folket hvis de ikke vil have noget med ugarerne at gøre. Det er kendt at Orkers ord er lige så flygtige som vinden der blæser over de store stepper i øst. Vladimir stoler heller ikke på orkerne. De respekterer kun talen fra et sværd."

Vladimir kigger lidt bekymret op på den grå himmel inden han taler igen...

"Vi skal udvise bjørnens mod og rævens kløgt. Hvis Ugarerne kan lugte vores frygt og se tvivlen i vores øjne så vil vi og alt vores guld være et let bytte for dem.
Vladimir tror at vi er i knibe uanset hvad vi gør." 

I har ret. Vi er nødt til at planlægge fremtiden bedre.

Lige nu kan vore fædres guld redde en masse mennesker - omend det potentielt er en stakket frist. Det giver os ihvertfald tid til at styrke vores position.

Demyan. Dig stoler jeg på. Det håber jeg, at du ved. Og hvis du selv var til stede i høgeborgen, så ville jeg også trygt lade min faders guld opbevare der.

Men det er du ikke....

Jeg stoler ikke på andre end jer to. Og slet ikke baronen og hans sykofanter. Beklager Demyan. Det håber jeg ikke, at du tager mig ilde op.

Vi er nødt til at finde et andet sted at opbevare alt dette guld og udstyr. Alternativt skal vi forsøge at handle guldet til andre varer, der er nemmere at medbringe.

OOC: Nu er disse rigdomme ikke nærmere defineret. Er det barrer af guld, eller er det våben og andet udstyr? Hvor meget fylder det? Og hvad er omregningsfaktoren? 10 GB af 2000 eller 4000 gp? Teoretisk burde man kunne handle al denne rigdom til nogle enkelte værdifulde ædelstene eller magiske items. Vi ved jo alle, at eventyrere sælger deres magiske items til halv pris, og der må være masser af magiske items, der kommer ud af Kulikova med alle de udøde og eventyrere i området. Kan Feliks på nogen måde kvalificeret gætte på, hvorledes Ugarerne ønsker denne tribut? Er det bare Odai, der skal have noget guld? For så burde et magisk våben være ligeså godt. Eller skal Odai have nogle kontanter at dele ud til sine undersåtter?

Feliks - jeg tager det overhovedet ikke ilde op. Jeg stoler heller ikke på min Faders sykofanter.

Lad os gøre det således - vi medbringer to guldbarrer og en bars værdi af gaver til Odai.

Vi bruger een barre til rejseomkostninger - vi køber heste og kortbuer til ti mand fra Høge-garden som ekskorterer os.

Jeg opbevarer tre barrer her i Høge-borgen, og du opbevarer tre barrer hvor du ønsker. Vi kan eventuelt stoppe i Øvre Rezel?


This message was last edited by the player at 20:35, Fri 01 Nov 2013.

OOC

Jeg prøver igen. Ugarerne hører til længere oppe af Yalu floden og ikke direkte mod øst. Det betyder at Øvre Rezel faktisk er på vejen til ugarerne. Feliks har altid sejlet til ugarerne og nyheden fra ugarerne kom også via Yalu floden.

Det er en anden orkstamme der ligger øst for Tür. Beklager jeg i sin tid opfandt den stamme der truer Tür. Den lader til at have forvirret jer unødigt.

Så ugarernes land re altså oppe af Yalufloden :)

OOC: Ah ok, jeg troede at det var Ugarerne som er indtegnet på kortet. Jeg har rettet min besked :)

In reply to Demyan (msg # 32):

"Heste er gode stærke dyr, men de hører ikke til på floden. Det er ikke deres element. Lad hestene blive tilbage og hvile deres forfrosne ben så er chancen større for at de igen kan smage det saftige græs når sneen er smeltet og solen igen er stærk."

Vladimir har et lidt fraværrende blik i øjnene i et lille stykke tid inden han taler igen...


"Vladimir har vandret meget i skoven. Den er dyb og mørk og kun dyr kommer de steder. Mange gode gemmesteder til guld og ædle stene. Det er også en mulighed!"

"Du taler vise ord Vlad, vi lader hestene blive tilbage. Måske vil Feliks være interesseret i at gemme sit guld i skoven?"

Gruppen gør sig parat til at rejse til Ugarernes land. To guldbarrer af fyrre punds vægt bliver støbt og stemplet med den Sorte Høgs segl.

Een guldbars værdi bliver omsat til gaver til Odai - alt hvad Sokolov familien ved han sætter pris på. Ting som det er svært for Ugarerne at få fat på.

Røgelse og silke fra det Yechemittiske emperium. Glasvarer fra de bedste glaspustere i Darokin, og figurer udskåret i det fineste elfenben fra Sind.

Tre en halv guldbarre bliver låst inde i Høge-borgens skattekammer, og tre en halv overdrages i Feliks varetægt.

Demyan håndplukker ti loyale krigere fra garden. Hans nye "detect alignment" formular tillader ham at udvælge de mest lovlydige krigere. Og så Tito Pulin...

Og så en tidlig morgen sejler gruppen ud fra Olonov havn, mod Ugarernes land....


This message was last edited by the player at 22:34, Sat 02 Nov 2013.

OOC: Det lyder som en god plan - bortset fra, at Philip skrev, at Odai Blood-fang vil have klingende mønt. Skal vi ikke bare slæbe guldbarrer afsted? Det er nemt og overskueligt. Og fandens tungt at slæbe afsted for eventuelle tyve….


Feliks hjælper Demyan med at få vekslet og omsmeltet deres 10 GB til guldbarrer. Feliks kigger også med, da Demyan udvælger
de mest loyale krigere blandt hans faders mænd.  (OOC: Sense motive 16)

Tilsidst gør de klar til at sejle afsted. Det er nok svært med 10 soldater og guldbarrer for en formue at komme afsted specielt incognito, men vi prøver da i det mindste….

Da/hvis de når Øvre Rezel, så beder Feliks Vladimir om at hjælpe ham med at finde et godt sted i skoven til at komme Sokolov andelen af guldet….

Demyan synes det er en god ide med gaverne. Så virker det lidt mindre som bestikkelse...