Re: The Chronicles of Vladimir
Vladimir får sit ønske opfyldt to dage senere som at prammen ligger til der hvor at Yalu-floden og Yevo-floden møder hinanden. Der er et travlt og livligt marked her hvor alt faldbydes og hvor Frie Handlende der ikke er tilknyttet nogen Huse ivrigt deler rygter, historier og fortællinger.
Sobodkin og hans kone går i gang med at sælge deres varer og Vladimir hjælper til ved båden så meget som han kan. Der er noget frit og stolt over disse Frie Handlende. De er ikke adelige eller betydningsfulde men de føler sig som noget særligt og er bundet af et strengt Æreskodex om at tale sandt, ikke snyde i handel og stå hinanden bi. Sobodkin siger det opstod i årene hvor Riget faldt fra hinanden - kunne man ej stole på en centralmagt så måtte man stole på hinanden i stedet.
Hule glimrer med sit fravær fra markedspladsen og Vladimir går nysgerrigt på opdagelse mellem teltene og boderne, hvor dialekterne der bliver talt viser at folk kommer langvejs fra. Centralt på markedspladsen står der en enkelt søjle. Der er revner i den og vejr og vind har ej været den nådig. En stor ørn er indhugget i den og viser at det engang var en grænsepæl opsat da Sharya provinsen blev givet til Ørne-ordenen af Zuyevos sidste Czar, Sergei I. Små buketter af vilde blomster ligger omkring foden af søjlen, lagt der af rejsende og bønder som et lille offer og en bøn om beskyttelse.
Nogen dage senere finder Sobodkin sin ven, Feofan, som går med til at tage Vladimir op af Yevo-floden og tilbage igen hvis Vladimir vil det. Arbejdet på båden vil være det samme og da Sobodkin siger han kan stå inde for den unge Vladimir så indvilliger Feofan i at tage Vladimir med gratis.
Feofan er en stor godmodig enke-mand med dyb stemme, høj latter og et skæg som synes at skjule størstedelen af hans ansigt. Det er også Feofan der under turen lærer den unge Vladimir at drikke vodka. Men ud over kunsten at drikke vodka der smager så sprittet at Vladimir til tider frygter at miste sit syn, så er Feofan også den fødte historiefortæller.
Så mens de sejler på af Yevo-floden så fortæller Feofan om landet de passerer. Om Yevo-floden der udspringer langt mod vest i de store bjerge som Yechemiderne kalder for Resht Zanbaar og som var grænsefloden mellem Czar Sergei I's områder og Prinsedømmet Zybirsk regeret af den store Prins Vladimir. Om Sharya hvor Ørneordenens borge faldt da Hule strømmede ind over landets grænser. Om mod og svig. Om menneskerne der holdt murene og døde ved sværdet. Om provinsen Po i Zybirsk kendt for sine stolte gangere som kunne bære en ridder i kamp.
Men nu ligger Sharya hen splittet mellem små baroner der udpiner folket og landet. Små landsbyer ligger langs floden hvor skræmte og mistroiske bønder uden håb i deres blikke forsøger at vriste korn ud af jorden så at de kan tilfredstille deres baroner.
Og i Po er livet ikke meget anderledes omend deres skæbne er anderledes. Det gamle Prinsedømme er nu en del af Det Yachemidiske Imperium under navnet Den Zybirske Mark og her har baronerne ikke været troskab til Hule men i stedet til den mægtige Shah-i-Shah som lader dem styre landet som de vil så længe at hans skatteopkrævere kan sende de høje skatter retur til de bugnende skatkamre i den Yachemidske hovedstad, Darsagades. Her kalder imamer til bøn over en underkuet skare af bønder og synet af de høje spidse pæle langs floden hvor lovovertrædere hænger spiddet viser hvorledes man straffer i området.
Der hvor Kostyn-floden fra nord støder ind i Yevo-floden forsætter Feofan mod vest af Yevo-floden hvor han lægger til ved en lille landsby i den provins der engang hed Kirov. Der er blot en snes kilometer fra den gamle hovedstad Zuyganev som Feofan nægter at sejle til "for det bringer blot minder tilbage". Feofan fortæller Vladimir at rejsen slutter her og at Feofan har tænkt sig at bruge de næste 14 dage her på markedet. Vladimir behøver ikke at hjælpe ham hvis der er ting han vil se, men hvis Vladimir vil med tilbage mod Yalu-floden så er han velkommen når de to uger er overstået.