Demyan skifter nervøst vægten fra den ene fod til den anden mens han bliver velsignet af Loki. Han dukker hovedet for den hvisken som han hører.

Til sidst vender han sig mod landsbyboerne og udbryder:

"Hold op med det hviskeri! Vi er på vej til Gum for at hjælpe landsbyen mod de udøde der angriber!

Hvis det var jeres landsby der blev angrebet, ville I ikke sætte pris på at krigere fra Hule hjalp jer?

Jeg ved godt at jeres landsby ikke er blevet beskyttet så godt som den burde. Men jeg prøver at gøre det så godt jeg kan!

I stedet for at hviske i krogene burde dem af jer som har en hest og en økse komme med os og hjælpe GuuuUUuum!"

Demyan stemme knækker endnu en gang. Hans øjne fyldes med tårer af frustration og afmagt, og han griber sig til hovedet.

Han stormer over til sin hest og svinger sig op på den. Han gestikulerer til Hules krigere og Feliks at de skal følge med.


OOC: kaster 10 på sit diplomacy roll.


This message was last edited by the player at 08:59, Thu 13 June 2013.

In reply to Demyan (msg # 5):

Feliks sætter mismodigt efter Demyan. Det er ikke nemt hele tiden at være i opposition, når man bare gerne vil have lidt fred. Når han forgæves prøver at gøre sin fader tilfreds, ender han altid med at træde på de jævne folk.....  Suk!

Som gruppen rider sydpå mod Kaluno, er Demyan tavs og bitter. Men på et tidspunkt rider han op på siden af Feliks.

"Feliks, din fader er magtfuld - måske en af de ti mest magtfulde mænd i Rezel. Men han handler i mennesker.

Sker det at folk dømmer dig uretfærdigt og møder dig med vrede, fordi du er hans søn?"

In reply to Demyan (msg # 7):

Det er tydeligt, at Feliks er ubehageligt til mode ved at tale om dette. Han kigger sig omkring. Så kigger han Demyan dybt i øjnene og retter ryggen op.

Det er klart at folk ikke bryder sig om en slavehandlers søn. Og arbejdet er ej heller rart.....

Feliks skuldrer synker....

Men man må jo gøre, hvad man skal for at overleve ikk'? Jeg har jo ligesom heller ikke noget valg. Tør slet ikke tænke på, hvad Igor vil gøre med mig, hvis jeg svigter ham.

Feliks realiserer pludseligt, hvad han lige har sagt, til baronens søn. Skrækken står malet i hans ansigt.....

"Jeg tror min fader ville være tilfreds hvis jeg dør i Gum. Så kan han lettere indsætte en arvtager der er værdig...."

Det er år siden at Demyan har talt så ærligt til noget menneske. Udsigten til hans egen snarlige død synes at løsne hans stemmebånd.

Gruppen rider videre mod Kaluno i høj hast.

Som gruppen nærmer sig Kaluno, rider Demyan op på siden af Gurum fra Hule.

"Gurum, jeg ønsker at du tager dine krigere over det østlige vadested og møder os to mile syd for Kaluno.

Jeg vil prøve at overtale nogle af landsbyboerne til at tage med os, men det kan jeg ikke, hvis I er med.

Se det som en prøve: Hvis I er med for at hjælpe mod de udøde, så vil I gøre som jeg siger.

Hvis I kun er med for at vise at jeg er jeres mand, så er I alligevel ingen hjælp."

"Min Herre ønsker jeg skal følge Dem og selv hvis jeg gjorde som De sagde, så ville det være mig umuligt. Har Deres fader, baronen, glemt at fortælle Dem at broen ved Kaluna blev ødelagt i vinters af stormen? Deres fader mente et tempel til Loki var vigtigere end at genopføre broen. Vejen er der skam stadig men rejsende er nu tvunget til at tage nord om floden." Han trækker lidt på smilebåndet ".... men det er skam også et pænt tempel det blev til ..."
This message was last edited by the player at 18:58, Sat 15 June 2013.

"Udmærket, så har vi ikke tid til at ride gennem Kaluno. Lad os ride nord om floden i alt hast!"

Demyan prøver at sende Gurum sit ondeste blik. Det ville faktisk være et temmeligt grumt blik, hvis det ikke sad i en tolvårigs kerub-ansigt.

Gruppen vil følge den nordlige bred indtil der er et passende vadested. Derefter vil de ride mod sydøst mod Gum!

OOC: kaster 19 på sit intimidate check


This message was last edited by the player at 15:12, Sat 15 June 2013.

Gruppen rider mod nord for at finde et passende vadested, og kommer derfor aldrig ind i Kaluna. De kan se landsbyen ligge ved flodens østlige bred og den ødelagte sammenstyrtede bro som nu ikke længere krydser floden.

De skal dog overraskende langt op af floden for at finde i vadested, og det er derfor en hvis lettelse da de endelig finder det. Det er dog ved at blive sen eftermiddag og det er ikke sikkert de kan nå Gum mens solen stadig står triumferende på himmelen. Landsskabet er noget ensformigt. Store arealer med højt græs og tusinder af vilde blomster i alle farver. Et enkelt træ i ny og næ. Det er tydeligt at Rezel er velsignet med frugtbar jord efter at Yalu-floden i årtusinder ofte er gået over sine breder.

___________________

Deymian og Feliks:

Det er Deymian der bestemmer og gruppen forsætter mod Gum i mørke eller om de søger hvil, men...

1) Rul Perception for ... nå ja ... se "det".
2) Rul Survival for at finde et sted der er nemt at forsvare HVIS gruppen overnatter i det fri.
3) Rul Survival for at undgå at fare vild HVIS gruppen beslutter sig for at forsætte om natten.

Demyan beslutter sig for at det er sikrere at forsætte om natten, givet er der er hjernespisende udøde der hærger området.

Han vil holde en sydlig kurs indtil gruppen når vejen der fører til Gum, derefter vil de følge den. Om nødvendigt tænde fakler når mørket falder på.

Drengen mener at sålænge de holder sig til vejen kan de ikke gå helt galt!

"Feliks, du skal ikke være bekymret. Min fader vil komme til Gum med alle sine krigere om nogle få dage. Vi skal bare barrikadere byen og holde den et lille stykke tid!"

Det er ikke helt klart om Demyan siger det for at berolige slavehandlerens søn eller sig selv.


OOC: kaster 41 på perception roll (crit). Kaster 11 på survival roll for at finde vej (tager 10)

This message was last edited by the player at 20:50, Sat 15 June 2013.

Thaumont 3, 1025 AC

Det bliver morgen efter en lang nats ridt. Jeres kroppe er ømme efter så mange timer i sadlen. Jeres maver er tomme og rumler højlydt. Den fine dug der har lagt sig over både landskab og ryttere synes at trænge ind over alt og gøre jer våde og forkomne.

Og da solen stiger op langt ude i øst så indser Deymian at de ikke befinder sig på vejen. De befinder sig i stedet midt på de store græsenge og han har ingen ide om hvornår eller hvordan de kom væk fra vejen.

Gurum kommanderer pludselig holdt som solen stiger op og stiger af hesten sammen med alle hans mænd der strækker sig og begynder at finde deres bedetæpper frem. Han hiver selv sit bedetæppe frem fra bag sadlen og ser på de to unge drenge der sidder på deres heste.

"Det er morgen og det er tid til for os at takke Den Eneste, Den Højeste og Den Retfærdigste. Det vil ikke vare længe."

Han slår tæppet ud på jorden og går på knæ med ansigtet vendt mod solen mens han kalder til bøn.

Demyan er overrasket over at de er kommet væk fra vejen.

Samtidigt er han glad for at se endnu en solopgang, og ikke være blevet dræbt af udøde i løbet af natten.

OOC: Uh. Kan jeg bruge det fantastiske perception check til at kigge efter røgsøjler herude på de vidtstrakte stepper?



This message was last edited by the player at 21:02, Sat 15 June 2013.

OOC

Havde fuldstændig overset det fantastiske Perception check. Rimelig ironisk faktisk. Jeg lader det komme til nytte nu så.

________________________

Med lyden af soldaternes morgenbøn, lav vrinsken og prusten fra hestene der damper svagt i det tidlige morgenlys og sin egen og Feliks' hosten i ørene, ser Deymian ud over landskabet.

Han kan se en klynge røgsøjler komme fra et sted mod sydvest og han mistænker at det kunne være Gum, og så kan han mod syd svagt skimte en større gruppe bevæge sig mod øst i retning af Kaluno. Han gyser lidt da an indser at den sære monotome gang de synes at have viser tydeligt at de er udøde. Var Deymian og hans følge holdt sig til vejen så ville de have tilbragt morgenstunden med at være i kamp mod en sikkert talrig overlegen fjende.

Demyan takker guderne for at have holdt hånden over gruppen.

Så snart krigerne er færdige med deres bønner, peger drengen på røgsøjlerne og skaren af udøde.

"Vi må skynde os i forvejen og advare landsbyen! Der er ingen tid at spilde!"

Gruppen rider så hurtigt som de udmattede heste kan holde til.

"De udøde synes at være på vej mod Kaluno og ikke Gum. Opgiver De virkelig Deres færd mod Gum og trodser Deres fader, baronens, order? Hvis De ønsker vi skal bevæge os mod Kaluno så gør vi det for det for mine ordre er at følge Dem, min unge Herre. Men jeg beder Dem træde varsomt for beslutningens byrde er på Deres skuldre."

Gurum svinger sig op på sin ganger og nu sidder han og hans mænd parat på deres gangere parat til at følge den unge Deymians ordrer.

(Hulean Light Cavalry often used to support - and intimidate - zuyevan nobles)

This message was last edited by the player at 21:41, Sat 15 June 2013.

Demyan tager sig til hovedet. Det er ikke så let at træffe beslutninger der kan redde eller koste mange liv!

"Du har ret Gurum. Vi fortsætter til Gum.

De udøde er på den forkerte side af floden - det vil sikkert ikke være let for dem af komme over til Kaluno."

OOC: Som spiller har jeg fuldstændigt mistet orientering over hvilken retning der er hvad.

Jeg troede at vi var et eller andet sted sydvest for Kaluno, men nu ser vi udøde mod syd som er på vej mod øst til Kaluno?

Min hjerne er ved at smelte. Det er ikke så vigtigt, vi haster afsted til Gum ;)


This message was last edited by the player at 21:53, Sat 15 June 2013.

OOC

Beklager hvis jeg ikke er så god til at beskrive det :)

Men forestil dig at I er mellem Gum og Kaluno men lidt mod nord. Forestil dig så at du ser en gruppe undeads der bevæger sig fra vest mod øst dvs i retning af Kaluna. Så har du en nogenlunde ide om det.

_____________________________

Gurum ser på den unge Demyan som en forælder ser på et barn der for første gang kan skide på en potte uden at falde af. "Meget vel, min Herre, men floder stopper ikke de Udøde. Husk - de kan blot gå under vandet og behøver ej at trække vejret. Flodens strøm vil gøre det besværligt for dem dog men ikke umuligt. Men De har taget et klart valg og det er Deres ret som leder af disse mænd."

This message was last edited by the player at 21:58, Sat 15 June 2013.

"Udmærket Gurum. Der er ingen tid at spilde. Vi kan hvile når vi når frem til Gum!"

Gurum nikker og kort efter er følget på vej mod Gum. De rider hurtigt og presser deres heste til det yderste for at nå Gum så hurtigt som muligt, og som formiddagssolen begynder at få kraft ser de landsbyen liggende foran dem. De ser endda liv - Gum er ikke blevet løbet over ende. Endnu.

___________________

OOC

Skal lige have Dans korte skelet-encounter overstået, før at vi forsætter. Tænker der skal være en grund til at følget (Demyan og Feliks) møder Vladimir ... "Sire, he slew an undead creature last night!"

"Gurum, Feliks.... nu hvor vi snart skal krydse klinger med udøde. Ved I hvordan man skader dem?

Jeg mener at have hørt at udøde ikke kan skades af almindelige våben, men kun af våben der er velsignet af en præst."

Demyans stemme er sløvet af udmattelse og mangel på søvn.

Han er lidt af en sart orkide, bestemt ikke vant til at ride hele natten igennem.

OOC: critical failure på intelligence check for at vide noget om udødes svagheder.

This message was last edited by the player at 20:55, Mon 17 June 2013.

Gurum rynker brynene og ser ud over markerne som de nærmer sig Gum. "Jeg kender ikke meget til udøde, men det lyder sandsynligt. En hellig mand burde have magt over de udøde så det er kun naturligt at hans velsignelse af vores våben er den eneste vej til sejr." Han ser på de to drenge. "Hvad siger du, Sokolov?"

_______________________

Jeg kastede sammenlagt 5 for Knowledge (Religion) så han er helt klar med på Demyans ide.
This message was last updated by the player at 21:40, Mon 17 June 2013.

In reply to Gurum (msg # 26):

Øhhhh.....  Det ved jeg ikke så meget om. Alting kan da brænde ikk'?

OOC : Feliks har ikke knowledge Religion. Så med mindre, at Igor har fortalt ham noget, så er han ganske uvidende om emnet udøde.....

Gurum nikker eftertænksomt "Du har ret. Det er svært for de udøde at spise vores hjerner hvis de er blevet brændt til aske ... de udøde altså." Han ser på de to unge drenge "Så det er altså klart - velsignede våben og ild. Det er metoden."

Han vender hesten, nikker og rider ned til sine mænd, mens Vladimir og Feliks svagt kan høre Gurum sige noget om "... utroligt at man skal slå dem ihjel to gange ..."

"Ja det virker som om Hules befrielse af Zuyevo har været dyrekøbt.

Men vi frie Zuyevianere sætter pris på Hules offer, gør vi ikke Feliks?"

siger Demyan henkastet, lige højt nok til at Gurum kan høre det.

Hvis han ikke var så træt, ville han nok ikke være så dumdristig.