Til stede er: Vladimir, Feliks og Demyan

_____________________________

Thaumont 3, 1025 AC

Der er formiddag som følget leder af Demyan ankommer til Gum. Siddende på hesteryg mens de rider ind i landsbyen hvor folk stimler ud af husene og pludselig er der een i mængden der råber "HURRAAAA!" ledsaget kort efter af jubelråb fra de andre indbyggere. De er endelig reddet - fortroppen er jo ankommet!

Demyan og Felisk spotter hvordan der er ved at blive gravet to grave i den stenede jord henne ved templet til Loki. Der er altså tegn på at der har været kamp her.

Feliks er lige bag Demyan da tre mænd kommer frem og bukker for Demyan, og præsenterer sig. Der er landsbyens Burgomeister den høje tætbyggede Stanislav One-Eye der også er krofatteren. Der er garveren Barynov som med sit store skæg ligner en kæmpe og som synes at være gamle venner med Stanislav. Og sidst men ikke mindst er der Sevivich, en lille slesk mand med tilbageslikket tyndt hår der tydelig viser han er Tjener af Loki i sin grå og brune ordensdragt og kirkekæde med Lokis symbol om halsen.
This message was last edited by the GM at 09:38, Mon 08 July 2013.

"Min unge Herre. Vi er taknemmelig for at De er ankommet og har hørt vores bøn." Han ser op på Demyan "Hvor længe før resten af hæren kommer? Det er mere så vi kan sørge for forsyninger til dem."

Demyan hæver stemmen så landsbyboerne kan høre ham.

"Beboere af Gum! Jeg er Demyan, søn af Artyum den Sorte Høg.

Dette er Feliks Sokolov, søn af Igor Sokolov, en af Rezels mest indflydelsesrige mænd.

Gurum er en distingveret kommandør for Hules hjælpetropper.

Vi er her for at fortælle jer, at Baronen ikke har glemt jer!

Han er på vej med sine glaivekrigere, men de er til fods og det vil tage endnu en dag eller to før han kommer frem.

I mellemtiden må vi organisere forsvaret af landsbyen!"

Drengen ser med alvorlig mine ud over landsbyen.

OOC: kaster 17 på charisma check for overbevise beboerne at de ikke er glemt.


This message was last edited by the player at 06:56, Wed 19 June 2013.

Demyan kigger sig omkring med sit utrænede blik og forsøger at danne sig et overblik over landsbyen og forsvarsmuligheder.

Hvor mange våbenføre krigere ser der ud til at være? Vil det være muligt at barrikadere en del af landsbyen?

Er der materialer som kan bruges til at konstruere barrikader? Eftersom landsbyen er tæt på skoven og ligger ved en flod kunne man forestille sig at der er tømmer.

Landsbyens beboere synes beroliget af Demyans ord og Stanislav, Sevivich og Barynov leder Demyan, Feliks og Gurum over i landsbyens lille kro. Et beskidt sted med lavt til loftet og hø på gulvet. Her de at forklare Demyan og hans følge om situationen.

"Gum er ikke blevet angrebet endnu. Der har været tegn på udøde der bevæger sig mod øst, enkelte kreaturer er blevet spist af væsenerne og der ar været to skind-angreb på landsbyen - det sidste så sent som i går.

Vi er næsten 200 sjæle i Gum, men de fleste er kvinder og børn. Vi kan måske med lidt god vilje samle 70-80 mænd og drenge i alle aldre til at forsvare Gum med, men vi har ingen rustninger og vores våben er hvad vi har i vores hjem. Alle kæmper som løver for dem de har kær men uden noget at kæmpe med så bliver det en kort kamp.

Vi har masser af tømmer til at lave barrikader af men vi tvivler på at det kan stoppe et frontalt angreb af væsener som ikke føler smerte og kun vil æde vores hjerner og tage vores sjæle. Den østlige del af Gum er måske nemmere at forsvare - henne ved det gamle tempel til Moderkirken."

Sevivich vrider sine små hænder med sine lange kolde fingre og åbner munden for at sige noget da talen falder på templet til Moderkirken men stopper med det samme da Stanislav og Barynov ser på ham med meget bestemte blikke.

Han ser over på Barynov "Har du noget, min ven?"
This message was last edited by the player at 09:20, Wed 19 June 2013.

Barynov rømmer sig. Han er nødt til at dukke hovedet her i krostuen for ikke at slå hovedet. Han virker usikker over at være så tæt på de to drenge - den ene søn af baronen og den anden søn af en af de mest indflydelsesrige mænd i Rezel (og som så samtidig er slavehandler). "Jaahh ... jeg ved ikke ... "

"Vrøvl, min ven. Sig det så." Den lille hændervridende Sevivich med de tynde læber og det tjavsede hår skal til at sige noget, men stopper med det samme da Stanislav stirrer på ham med sit øje.

Han tager en dyb indåndning. "Vores natpatrulje blev overfaldet i går af et skelet. Over ved en af laderne. Bæstet dræbte to af patruljen og sårede hårdt den tredje. Så stærke er de - een af dem kan få tre af os ned. Det er mere så I forstår alvoren. Jeg vil ...." Han ser lidt benovet ud og går så over og åbner døren så lidt sollys kommer ind i rummet og hiver en dreng på samme alder som Demyan og Feliks ind af døren. "Det her er så Vladimir. Han dræbte bæsten - egenhændigt." Historien er blevet bedre som den er blevet fortalt så mange gange siden af Vladimir gik til ro og nu synes han at hænge på den.

Demyan kigger på drengen med det uglede hår og de vilde øjne. Han er lidt fascineret af ham, og forestiller sig hvilket frit liv han må leve.

Drengen er sikkert søn af en skovhugger og bruger dagene på at bevæge sig rundt i skoven på spændende eventyr.

"Vladimir - fotæl mig hvordan du nedlagde den udøde. Brugte du ild eller brugte du et velsignet våben?

Du må være dygtig i kamp, når du kan overvinde hvad tre fuldvoksne mænd ikke kan! Du skal kæmpe ved min side når slaget mod de udøde står."

In reply to Demyan (msg # 10):

Vladimir kigger fascineret rundt på den broget forsamling. Han synes ikke at stilheden der opstår mens Demyans spørgsmål hænger ubesvaret i luften i en god rum tid er pinlig. Efter et godt stykke tid tager Vladimir sit forstørret baseballbat frem.

"Vladimir og modig bonde slog på levende død med kølle. Det virkede. Spyd og økse var dårligt især for stakkels bønder."

Vlad smiler pludseligt helt umotiveret.

"Vladimir kæmper igen selvom Vladimir ikke er en kriger."

Demyan er overrasket over hvordan drengen taler. Han overvejer et øjeblik at få ham kastet på hjul og stejle for at lave grin med baronens søn.

Men så kigger han på Stanislav og Barynov og forstår at det er sådan drengen taler. Demyan rømmer sig:

"Det giver god mening at spyd ikke er effektive mod udøde. Hvis kødet er faldet af deres knogler, er der vel ingen organer som spidsen kan gennembore?

Jeg kunne også godt forestille mig at en økse mest vil finde luft, når den bliver svunget mod en udød uden kød.

Lige nu, Vladimir, er du den blandt os som ved mest om hvordan vi kan bekæmpe de udøde.

Er din kølle blevet velsignet af en præst? Sevivich, har du velsignet denne kølle med Lokis hellige kraft?"

In reply to Demyan (msg # 12):

" Loki! Vladimir kender ikke nogen Loki. Kølle er blot træ. Vladimir ved ikke om kølle kommer fra hellig træ. Men Vladimir tror det ikke."

Vladimir står længe og betragter sin kølle alt imens han vender og drejer den og holder den op mod lyset. Efter et godt stykke tid. Kigger han på Demyan igen.

"Vladimir er sikker. Denne kølle er helt almindelig træ. Bøgetræ kaldes det vist."

"Udmærket. Så ved vi hvad der kan skade udøde. Køller af bøgetræ. Vi må sikre os mindst hundrede af disse våben inden natten falder på.

Barynov - det er din opgave. Rekrutter så mange folk som du har brug for.

Vi bør også barrikadere landsbyen - eller i det mindste så meget af landsbyen, som vi kan forsvare med små hundrede mænd og drenge.

Er der nogle dele af landsbyen som er lettere at forsvare end andre? Husk på at udøde bliver ikke stoppet af floden.

Og har vi materialer vi kan bruge til barrikaderne?"

Demyan ser på Stanislav.

Stanislav ser forvirret ud som om han ikke ved hvad han skal svare.

OOC

Se msg #6

"Ja - du sagde noget med tømmer og den østlige del af Gum, ovre ved kirken?

Undskyld, vi har redet hele natten og det er ikke så let at.... samle tankerne.

Det kan godt være at barrikader ikke vil standse de udøde, men det er bedre end at møde dem på åben mark.

Stanislav og Gurum - I må arbejde sammen om at få barrikaderne bygget ovre ved kirken.

Husk på at der er kun er hundrede krigere til at forsvare dem, så gør dem ikke for store!

Hvis barrikaderne bliver løbet over ende, så kan vi falde tilbage til kirken.

Sevivich - du må bede for sejr og vores sjæle. Du kan ofre en okse eller to til Loki.

Er der nogen der har andre foreslag?"


Drengen kigger rundt på de andre rådsmedlemmer. Det er tydeligt at han er ved at falde omkuld af træthed.